Haavard Rostrup

Haavard Rostrup, 29.10.1907-24.4.1986, kunsthistoriker, museumsdirektør. Født i Kbh. R. studerede oprindelig fransk sprog og litteratur hos K. Nyrop og Kr. Sandfeld, men kom som studerende til Ny Carlsberg glyptotek i Frederik Poulsens direktørtid. Her blev han inddraget i arbejdet med den store franske kunstudstilling som sekretær for udstillingen 1928. Derefter studerede R. kunsthistorie, og særligt betydningsfulde blev to studieophold i Dresden og Berlin hvor han fulgte forelæsninger af Werner Weisbach og E. Hildebrand m.fl. Efter studier i franske museer udgav R. 1932 bogen Franske Portrætbuster fra det XVIII. Aarhundrede. 1935 tog R. magisterkonferens i kunsthistorie, og straks efter ansættelsen som leder af den moderne afdeling af Ny Carlsberg glyptotek 1932 vakte han opmærksomhed ved at iværksætte en restaurering af et af samlingens billeder, et Courbetmaleri, der fra to blev til "Tre englænderinder", idet en senere overmaling blev fjernet. R.s store interesse for fransk og anden udenlandsk kunst blev noget stækket af krigen og siden efterkrigstidens vanskeligheder med at rejse uden for landets grænser. R. måtte derfor, ikke ganske af inklination, begrænse sin kunsthistoriske skribentvirksomhed til emner inden for den danske kunsts historie. Et betydeligt værk i denne emnekreds er disputatsen Billedhuggeren H. W. Bissen I–II, trykt 1945. Det lykkedes dog R., på grund af sine nære forbindelser til den franske kunstverden, trods valutarestriktioner at erhverve betydelige kunstværker til Ny Carlsberg glyptotek, således den komplette serie af E. Degas' skulpturer samt malerier af T. Gericault og C. Corot. Da forbindelserne til Europa blev retablerede arrangerede R. som inspektør ved dette museum og som leder af Foreningen fransk kunst en række spektakulære udstillinger, i en tid hvor landet endnu ikke var stopfodret dermed, heriblandt ophængninger af Pierre Bonnard, Paul Gauguin, Henri Matisse, Berthe Morisot og Pierre Soulages, foruden den omdiskuterede Levende Farver på Charlottenborg 1950 der førte til en modudstilling, arrangeret af "Klingen II"s kunstnere, "Klar form". 1960 arrangerede R. den betydningsfulde udstilling Franske portrætler på glyptoteket. – R. var i mange år redaktør af bogserien Vor tids kunst og skrev en del af seriens kunstnermonografier. 1957–78 var R. direktør for Ordrupgårdsamlingen og befæstede dette museums internationale ry. Om museets tilblivelse og samlinger har han skrevet i Historie du Musée d'Ordrupgaard 1918–1978, 1981. R.s betydningsfulde virksomhed som kunsthistorisk skribent er både omfattende og meget vidtspændende, men bortset fra bogen om H. W. Bissen, udgivelsen aftegninger af Harald Giersing, 1957 (med indledning) og bogen om Gerhard Henning, 1980, samt mindre bøger om de franske kunstnere J.-F. Millet, 1941 og J. A. Houdon, 1942, er de fleste af hans arbejder spredt i danske kunsthistoriske tidsskrifter og årsskrifter, og en bibliografi savnes. R. modtog 1958 Kleinprisen og blev 1973 indbudt af Institut de France i Paris til at forelæse om Houdon.