Simon de Pas

Simon de Pas, ca.1595-6.5.1647, kobberstikker. Født i Köln, død i Kbh. (Frue) med Elizabeth Rasmusdatter. de P. var uddannet sammen med sine søskende Crispin, Magdalene og Willem i faderens værksted i Köln (efter 1612 Utrecht) hvorfra der udgik i hundredvis af kobberstukne illustrationer, bog-titelblade og portrætter, og disse fem hollandske kunstnere arbejdede så intimt sammen at det er næsten umuligt at skelne deres arbejder fra hinanden.

Et portræt af Prins Henrik af England bærer de P.s navn og årstallet 1612, og ca. 1615-ca. 22 opholdt han sig i London hvor han udførte en række nydelige, oftest helt miniatureagtige portrætstik samt en del titelblade. Desuden graverede han i samarbejde med bl.a. miniaturemaleren Nicholas Hilliard små tynde sølv- og guldplader med portrætter og våbenmærker. Efter et kort ophold i Holland hvor han siges at være døbt 26.10.1624 efter mennonitisk ritus blev han af Christian IV kaldt til Danmark og 17.12.1624 udnævnt til kgl. kobberstikker.

Samtidig ansattes han som universitetets kobberstikker, og i disse embeder bliver han indtil sin død, dog afbrudt af et ophold i Nederlandene 1627-1630/31. – Af de P.s arbejder kendes ca. 150 kobberstik og raderinger hvoraf henved 35 er udført her i landet: nogle titelblade og lignende til fx Ole Worms Fasti Danici (1626) og bibelen (1633), og resten portrætter, fx Christian IV (1633), den udvalgte prins (1635), O. Worm (1626), J. Meursius (1631), teologen Chr. Madsen (1637), Holger Rosenkrantz (1644), admiral Vind (1645).

Hans hovedværk, det store foliostik af Christian IV, 1629, er dog stukket under hans udenlandsophold. Øjensynlig har han undertiden graveret efter egne forbilleder. Med undtagelse af ganske få store blade som portrætterne af Christian IV og hans søn i W. J. Delffs manér er hans portrætter små og pillent udført, som regel med en oval indramning og hjørnedekorationer, således som man ser det hos hans familie, dynastiet Wierix og – men med højere kvalitet -hos H. Goltzius.

Ved siden af sådanne miniaturestik findes en række arbejder i grovere stregteknik, men også i lille format, således som det ses hos hans søskede, F. Delaram, der arbejdede på samme tid i London, eller Hondius d. y. i Haag. Til denne kategori hører de danske blade der imidlertid ved kunstnerens mangel på samarbejde med mere inspirerede fagfæller virker ret tørre og blodløse. Meget typisk er det smukkeste arbejde fra hans sidste tyve år, et portræt han 1630 udførte af søsteren under et besøg i Utrecht.

Foruden som kobberstikker blev de P. af Christian IV anvendt i forskellige betroede hverv. Sammen med K. v. Mander lavede han dekorationer til bryllupsfesten 1634; 1637 fik han til opgave efter Kronborgs brand 1629 af skaffe en række nederlandske malerier til udsmykning af dette slot med motiver fra de danske kongers historie.

For at kongen kunne træffe sit valg sendtes der tegninger af forskellige kunstnere herop, og disse blade påtog de P. sig mod betaling af 5000 dlr. at stikke i kobber og være færdig hermed 1639. Det drejede sig om 84 stik, de 80 med nævnte motiver, resten et landkort, Christan IV til hest, det kgl. våben og en titel. I løbet af 1637-39 udbetaltes der ham 3000 dlr., men vi kender intet til hverken plader eller aftryk af dette kæmpeværk, et af de største projekter på dette område her i landet.

Kun 43 af tegningerne (af Hont-horst, Crispin de Pas d. y. etc.) findes i kobberstiksamlingen. 1648 forlangte kongen udleveret fra de P.s dødsbo, hvad der fandtes af plader og tryk til dette værk; det er det sidste sikre der høres herom.

Et stort kunstnerisk tab er det næppe; de P. er typen på den internationalt anvendelige grafiker, dygtig, men uden selvstændig kunstnerisk fornemmelse. – En nevø, Crispin de Pas III, der ifølge traditionen skal have arbejdet i Kbh., er muligvis mester for de to kobberstukne bilag til 2. udgaven af Jørgen Holsts Triumphus Nuptialis (1648). De 100 portrætter af danske konger, der i ældre litteratur tilskrives de P., må henføres til efterfølgeren Alb. Haelweghs værksted. Derimod udførtes 1642-43 en kongeserie i Erik Torms Veræ effigies regum omnium på de P.s værksted.