J.G. Preisler

J.G. Preisler, Johan Georg Preisler, 7.7.1757-21.4.1831, kobberstikker. Født i Kbh. (Slotsk.), død i Lyngby, begravet sst. P.s kunstnerskæbne er en beretning om skuffede forventninger, forventninger som eftertiden stiller sig noget uforstående overfor. Hans ungdoms løbebane er markeret af belønninger. 1775 og 1776 fik han som elev af kunstakademiet lille og store sølvmedalje og 1780 store guldmedalje for et kobberstik efter egen tegning, Kristus og den samaritanske Kvinde, påvirket af faderens svageste arbejder. 1781 rejste han med offentlig understøttelse til Paris hvor han blev elev af faderens gode ven kobberstikkeren J. G. Wille, hvis hårde og maniererede alderdomsarbejder kom til at præge hans kunst. P. blev 1787 medlem af det franske kunstakademi på et stik efter J. M. Vien, Dædalus og Ikarus. Efter sin hjemkomst 1788 blev han også medlem af det danske akademi på det samme blad; desuden fik han af kongens kasse 200 rdl. årligt. P.s få arbejder, fx to bibelske stik (1776), præsten Hans Madsen og Johan Rantzau (1779) efter E. Pauelsen,Susanne i Badet (1781)efter Franchi, en gammel kones hoved (1782), fuldstændig i Willes manér, viser et rutineret, men unuanceret og hårdt gravstikarbejde der er typisk for denne periode som bringer kobberstikkunsten i endeligt forfald, og som ude i Europa karakteriseres ved dengang berømte navne som G. Volpato, R. Morghen og R. Strange. I P.s på portrætter, især Henrik Gerner (1790) og H. Stampe, begge efter Jens Juel, og i nogle vignetter og bogillustrationer spores dog personlig kunstnerisk fornemmelse og gedigen formfølelse. Hans muligheder for at tage konkurrencen op med J. F. Clemens var alligevel for små og efter 1790 hengik hans liv næsten uden kunstnerisk virke. Plaget af økonomiske sorger boede han på en lille landejendom ved Lyngby, og hans ansøgninger om fribolig eller ansættelse ved akademiet forblev resultatløse. I Den kgl. kobberstiksamling findes tegninger og grafik af P.