Frederik Ludvig Bradt

Frederik Ludvig Bradt, 16.6.1747-15.1.1829, kobberstikker. Født i Kbh. (Petri), død i Førslev, begravet sst. B. gik fra 1762 på akademiet og vandt 1766 den store guldmedalje som arkitekt uden dog nogen sinde at opnå akademiets rejsestipendium, som han bl.a. 1771 søgte om at få efter sin bror Johannes Gotfred B. Derefter ernærede han sig som "fabriquetegner" ved de kgl. uldmanufakturer og uddannede sig samtidig som kobberstikker. Tidligere havde han dog raderet et udkast af C. F. Harsdorff til Frederik Vs katafalk (1766) og ligeledes Harsdorffs projekt til dekoration for Børsen ved Caroline Mathildes indtog s.å. Sammen med sin bror er han formentlig ophavsmand til en række stik efter udvalgte værker af Harsdorff. Sidst i 1770erne lykkedes det B. at komme ud at rejse, idet han fra sommeren 1777 til efteråret 1778 opholdt sig i Geneve, hvor han var sammen med Jens Juel, Simon Malgoc og J. Fr. Clemens. I fællesskab med den sidste var han ivrigt beskæftiget med at udføre vignetter til filosoffen Charles Bonnets værker. Det var meningen at B. hovedsagelig skulle have udført arbejdet, men da han som stikker stod langt under Clemens ordnedes samarbejdet sådan at B. tegnede de fleste af illustrationerne, mens Clemens stak dem og oven i købet var så elskværdig at lade B. signere dem. Efter i nov. 1778 at være kommet tilbage til Kbh. beskæftigede han sig næsten udelukkende med kobberstikkunsten og brugtes en del til udførelse af merkantile småarbejder, titelblade, vignetter og portrætter, f.eks. en række Holberg-illustrationer og portrætter i "Lommebog for Skuespilyndere" (1784). Af større kobberstik udførte han i 1780erne en række blade efter landskaber af hollandske 1600-talsmalere og af Jens Juel. 1785 blev B. agreeret ved kunstakademiet som kobberstikker på et landskab efter Joris van der Hagen og 1786 blev han medlem af akademiet på landskab efter Asselyn. 1787 udførte han et smukt, stort portræt i rødkridtsmanér efter Pilo, forestillende den russiske gesandt, baron Korff. B. vedblev dog at interessere sig for arkitekturen, hvad man kan se af at han 1781 forgæves søgte at få løfte på stadsbygmesterembedet i Kbh. efter Rosenberg, og 1789 indsendtes tre tegninger af en "nye Orden i Bygningskonsten" til akademiets bedømmelse, uden at dette dog interesserede sig derfor. Fra 1790ernes begyndelse synes det at gå tilbage for B., hans øjne blev svage, hans økonomiske kår der aldrig havde været gode, blev dårligere, og en tid var han indlagt på Skt. Hans hospital som sindssyg. Omkring nytår 1795 blev han dog udskrevet derfra som helbredt. 1809 søgte han kongen om forhøjelse af sine årpenge. Han boede da i Hillerød, men flyttede ret kort efter til en datter som var gift i Førslev. – B. var ingen fremragende kobberstikker, gennemgående tør i sin arbejdsmåde, dog bør blandt hans illustrationer og vignetter særlig fremhæves det smukke aktiebrev til "det norske skierper og Bergbygning Geverkskab" i Kongsberg 1782 og de to store vignetter til værket "Beskrivelse over danske Mynter og Medailler i den kongelige Samling" (1791). B.s store landskabsstik fra 1780erne repræsenterer en fornyelse inden for dansk grafik og viser i teknisk henseende en indflydelse fra England.