Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andreas Flindt

Oprindelig forfatter JSthyr
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Andreas Flindt, Andreas Flint, 4.3.1767-19.9.1824, kobberstikker. Født i Kbh. (Holmens), død sst. (Helligg.), begravet sst. (ved Helligg. k.). F. gennemgik kunstakademiet og vandt 1792 den mindre guldmedalje for kobberstikket Moses ved den brændende Tornebusk efter N. Poussin og 1794 den store guldmedalje for stikket Abels Død efter L. Giordano. Fra akademiet modtog han forskellige understøttelser, men det kan ikke ses om han har været i udlandet. Af hans vigtigste arbejder kan nævnes Kong Christian IV paa Trefoldigheden, i aquatinta 1808 efter C. A. Lorentzens maleri; Gudinden Herthas Udtog af Lejreskov, også efter Lorentzen; vignetter efter Abildgaard, Thorvaldsen og Wiedewelt og fremfor alt henved 300 omhyggeligt udførte portrætstik i miniatureformat, de fleste efter Chrétiens metode, andre i aquatintamanér. F. var en flittig, men tør og ikke særlig betydelig grafiker.

Familie

Forældre: tømmermand, senere kobberstikker ved søetaten Ole Nielsen F. (1739-1808) og Anna Thomsen (1742-1801). Gift 19.7.1803 i Kbh. (Frue) med Ulrika Charlotta Linnerhielm, født 23.6.1768 i Jönköping, død 17.2.1847 i Helsingør, d. af hovrättsråd ved Göta hovrätt Jonas L. (1730-83, gift 1. gang 1757 med Anna Petronella Catharina v. Schaeij, 1736-61, gift 3. gang 1777 med Dorothea Elisabet Cronacker, 1729-96) og Johanna Margareta Seele (1747-1801).

Ikonografi

Tegnet selvportr. (Den lille portr.kunst i Danm. siden 1750, udg. L. E. Grandjean og A. Fabritius, 1949).

Annonce

Bibliografi

O. H. Clementsen: Fortegn, over F.s portrætstik, 1924. – Samme i Pers.hist.t. 13.r.I, 1952 72-88. Laur. Nielsen: Den danske bog, 1941. J. Sthyr: Dansk grafik 1500-1800, 1943; samme: 1800-1910, 1949 (fot.optr. 1970).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Sthyr: Andreas Flindt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289524