Willy Ørskov

Willy Ørskov, 21.12.1920-12.6.1990, billedhugger. Født i Århus. Ø. debuterede sent. Han var længe på vej og var kortvarigt beskæftiget med mange forskellige ting som kontormand, skovhugger, støberiarbejder m.m. Ind imellem forsøgte han sig med at skrive, male og tegne, og 1945 udgav han novellesamlingen Den sidste Nat. Fra sidst i 1940erne til -52 ernærede han sig som keramiker, og 1952 flyttede han til Göteborg for at undervise i keramik. Keramikken ledte ham langsomt over mod skulpturen, og 1954 søgte han ind som elev på Valands konstskola hvor han gik seks år. 1957 drog han på motorcykel ud på en stor Europarejse for at se fortidens store kunstværker, og samtidig debuterede han i Kbh. på Kunstnernes efterårsudstilling. Nu var vejen afstukket, og kunstneren arbejdede med stigende målbevidsthed. 1960-62 boede han i Paris, og i samme periode afholdt han sine første separatudstillinger, i Stockholm, Göteborg og København. Fra begyndelsen arbejdede Ø. abstrakt-konstruktivt, i den første tid omkring fire hovedtyper af skulptur, af kunsthistorikeren Folke Edwards benævnt "grenen", "væggen", "blokken" og "tremmekassen", og samtidig opbyggede han et teoretisk-filosofisk fundament for sit virke. Ø. opfatter det kunstneriske arbejde som en form for forskning, og han stræber efter at skabe en afmytologiseret, motivløs form for kunst. En konklusion af nogle af Ø.s ideer findes i formuleringen: Skulpturens indhold er skulptur. Efter tiden i Paris flyttede Ø. til Italien hvor han arbejdede en halv snes år. 1964 deltog han sammen med Shinkichi Tajiri, Quinto Ghermandi og Jørgen Haugen Sørensen i en skulpturudstilling der vistes i Göteborg, Lund og på Louisiana i Humlebæk hvor han fik sit danske gennembrud. Fra nu af kom der bestillingsopgaver, men også et forøget behov for at eksperimentere med materialerne. Ø. arbejdede nu både i jern, aluminium, bronze, plast, marmor og granit og viste mange af resultaterne på Sommerudstillingen 1961-62, bl.a. bemalede skulpturer og pneumatiske skulpturer som han senere brugte i forestillingen Skulpturhandlinger. Ø.s udstillingsaktivitet er omfattende og vidtrækkende, han udstiller fx i Amsterdam, Bruxelles, Milano og London. 1976 repræsenterede han Danmark på biennalen i Venezia, og året efter holdt han en retrospektiv udstilling i Århus kunstbygning. Han var desuden ophavsmand til en lang række udsmykninger, bl.a. i Rødkilde gymnasium, Vejle, 1963, Polishuset i Lund, 1967, Lundby gymnasium, Göteborg, 1968, Herning Kreditforening, 1970, Lyngby stadsbibliotek, 1973, Kbh.s univ., 1976, Sydskolen i Albertslund, 1977, Grenå handelsskole, 1978 og Odder rådhus, 1980. Ø. opbyggede et lille tungtvejende kunstteoretisk og filosofisk forfatterskab. 1966 udgav han Aflæsninger af objekter og andre essays, 1972 Objekterne -proces og tilstand , 1978 Lighed og identitet og 1987 Den åbne skulptur og udvendighedens æstetik. Desuden foreligger de små forklarende essays Terrain-vague og Simple organiseringer ha 1976 (Billedfortolkninger, udg. Kunstakademiets billedkunstskole, 1983). 1965 blev Ø. medlem af Den frie udstilling. Han var professor ved kunstakademiet 1978-84. 1968 fik han Eckersbergmedaljen og 1973 Thorvaldsens medalje.