Svend Rathsack

Svend Rathsack, 8.9.1885-14.12.1941, billedhugger. Født i Fredericia, død på Frbg., begravet sst. R. uddannede sig oprindelig som maler, men det var som billedhugger han kom til at arbejde og blev kendt. Han tog afgang fra kunstakademiet 1907 og rejste derefter på legater til Spanien og Nordafrika et par år. Da han imidlertid længe havde haft lyst til at blive billedhugger i stedet modellerede han 1913, knap 30 år gammel og uden egentlige forudsætninger, en ambitiøs mandsstatue Adam som stilistisk bunder i hans beundring for den arkaisk-græske skulptur, fulgt 1916 af Eva hvis formidealer snarere bærer Skovgaard-skolens præg (begge Århus kunstmuseum). 1914 besøgte han Paris hvor han lærte arkitekten Thorkild Henningsen og kollegaen Johannes Bjerg, som skulle få stor betydning for ham, at kende, og var en kort tid elev af E. A. Bourdelle. Efter hjemkomsten knyttedes han til Den frie udstilling. I lighed med andre af tidens danske billedhuggere modellerede R. i tiden frem til ca. 1920 en del statuetter: Fodboldspiller, 1915, et meget benyttet motiv Spydkaster, 1916, Harlekins selvmord, 1919 (Kunstindustrimuseet) og flere kvindefigurer: Piger med amorin, 1917, Amor og Psyke, 1918 hvis raffinerede elegance præget af art-déco ikke er ulig Gerhard Hennings tidlige statuetter. Selv om mange af R.s senere skulpturer tilstræber klassiske former var han ikke upåvirket af tidens interesse for en manierisme i skulpturen, som særlig Johannes Bjerg og Einar Utzon-Frank var eksponenter for. – Efter at have vundet 2. konkurrence herom fik R. 1923 sin første store offentlige opgave: Søfartsmonumentet på Langelinie over forliste i første verdenskrig. Med en sokkel prydet med fortællende relieffer kronet af en vinget kvindeskikkelse som symbol for 'Mindet' på en plint med de faldnes navne føles monumentet i dag vel dominerende, både ved sin størrelse og blanding af materialer. Dengang var det noget af en fornyelse. Den arkitektoniske udformning skyldes Ivar Bentsen og til en vis grad dennes svoger Kaare Klint.

1921 foretog R. en rejse til Java som gav anledning til hans ypperste arbejder: en række skitser af stående malajkvinder og gående kulier modelleret på stedet; det monumentale portræthoved Babu Ani i sort marmor fra 1922 og statuetten skåret i ibenholt af en malajkvinde fra 1928 (alle Statens museum). – R.s interesse for ikke-europæiske folk gjaldt også grønlænderne, og i 1920erne gjorde han sig til talsmand for at der i Kbh. blev rejst et Grønlandsmonument. Der var i disse år politisk interesse for Grønland, og da R. – efter en rejse dertil 1931 med "Hans Egede" – 1932 udstillede en idéskitse til et sådant monument fik han snart efter opgaven i opdrag af kommunen. Monumentet består af tre enkelte grupper udført i mørk granit, og det er kun gennem opstillingen på Christianshavns torv at de danner en kompositorisk helhed. I midten en stående fanger med sin kajak hævet over gadens niveau, flankeret af to grupper arbejdende kvinder hvis arbejdsstillinger og bevægelser er fastholdt i en livfuld karakteristik som vidner om kunstnerisk indlevelse. Monumentets sammenhæng med pladsrummet er næppe skabt uden tanke på en anden vellykket folkelig plads: Kai Nielsens Blågårds plads. – R. fik i tidens løb mange bestillinger, både portrætter: Knud Rasmussen, 1934 (Nationalmuseet), oberst J. P. Koch, 1938, dekorativ skulptur som Harlekin, 1920 (Regina, Århus), H. C. Lumbye-monumentet, 1929–30 (Tivoli), fire arbejder-figurer til Esbjerg arbejderhøjskole, 1930–31, Svømmepigen, 1934 til Århus stadion, foruden talrige relieffer og brøndskulpturer. – Hans sidste arbejde, gruppen Den døde mand, 1939–41 (Statens museum) tyder imidlertid på at han blev afbrudt på vej ind i en ny fase af sin udvikling. – Foruden de nævnte studierejser var R. 1928 med det Anckerske legat i Italien og Grækenland. Han deltog i en lang række internationale og skandinaviske udstillinger og har herhjemme foruden på Den frie udstillet på Kunstnernes efterårsudstilling 1909, 1915 og 1919. Den frie udstilling afholdt 1942 en mindeudstilling for R., og Kunstforeningen en retrospektiv separatudstilling 1942. -R. var medlem af akademirådet 1922–40 og af bestyrelsen for Thorvaldsens museum 1934–40. -Tegninger i kobberstiksamlingen.