Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Stephan Sinding

Oprindelig forfatter SiSch

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Stephan Sinding, Stephan Abel Sinding, 4.8.1846-23.1.1922, billedhugger.

Der sporedes ingen kunstneriske tilbøjeligheder hos Stephan Sinding i hans barndom og tidligste ungdom. De viste sig ret sent, men derefter følte han billedhuggerkunsten som et kald. Uden synderlig interesse derfor blev han student 1865 fra Heltbergs kursus i Oslo, tog filosofikum og studerede jura ved universitetet ca. tre år. Da han var 24 år gik det en dag pludselig op for ham at han ville være billedhugger. Han henvendte sig til J. O. Middelthun og kom ind på den kgl. tegneskole i Oslo, men her blev han kun et halvt år. Nærmest på lykke og fromme rejste han 1871 til udlandet. Undervejs til Kbh. stiftede han bekendtskab med storkøbmanden S. Seidelin der bestilte en statue hos ham (Vølund Smed, ca. 1872) og også ved senere lejlighed ydede ham støtte. Efter Hans Gudes råd fortsatte han til Berlin og blev elev af Albert Wolff hos hvem han fik sin uddannelse. Wolff tog ham med til Wien for at se verdensudstillingen 1873 hvor Frankrig mødte med en meget anselig skulpturafdeling. Her gjorde den officielle franske naturalisme et fremstød der kom til at øve vidtrækkende indflydelse, ikke mindst på dansk kunst. Stephan Sinding så bl.a. arbejder af de førende franske billedhuggere Paul Dubois, L.-E. Barrias og M.-J.-A. Mercié og modtog indtryk der blev afgørende for hans udvikling. Efteråret 1873 måtte han vende tilbage til Oslo, men efteråret 1874 slog han sig ned i Paris for et års tid. Det lykkedes ham ikke i den følgende tid at vinde fodfæste i sit hjemland. Som reaktion modellerede han statuen Slaven (eller Fangen) der blev udstillet på verdensudstillingen i Paris 1878 og er det første værk hvormed han vakte opmærksomhed. Efter nogle års omflakken, snart i Oslo, snart i udlandet, rejste han antagelig 1880 til Rom. Med gruppen En Barbarkvinde bærer sin dræbte søn bort fra slaget, som han her straks huggede i marmor fik han sit gennembrud, både som kunstner og udadtil. Han sendte den til den nordiske kunstudstilling i Kbh. 1883, rejste selv over Kbh. hjem til Oslo, men vendte ved juletid s.å. tilbage til Kbh. Da gruppen kort efter blev købt af brygger Carl Jacobsen knyttedes en varig forbindelse mellem Stephan Sinding og Danmark.

Stephan Sinding træder nu ind i dansk kunstliv. Selv efter europæisk målestok stod En Barbarkvinde helt på højde med tidens udvikling både med hensyn til virkelighedsstudium og til stoflig behandling af stenmaterialet. Gruppen havde også den understrøm af romantisk følelse der er karakteristisk for den franske naturalismes skulptur, og den blev et af de første anselige billedhuggerværker hvor man i Kbh. så den nye bevægelse i fuldt flor. Fremfor nogen anden blev det Stephan Sinding der populariserede naturalismen hos os. Hans arbejder havde publikumstække i kraft af deres sluttede formgivning og de almene følelser der var fremstillingens motiv, og hver gang han havde udført et nyt større værk indbød han offentligheden til at se det i lermodellen i hans atelier. Der stod et gny om hans navn der kulminerede 1900 med Moder Jord. Enkelte arbejder indsendtes desuden til Charlottenborg i 80'erne og 90'erne.

Annonce

I Carl Jacobsen fandt Stephan Sinding en storstilet mæcen som købte næsten hvert nyt arbejde af ham og stillede ham opgaver. På opfordring af ham påtog han sig bl.a. at rekonstruere Hermann Ernst Freunds ragnarokfrise. Da en fjerdedel var udført gav han imidlertid op, og bestillingen ændredes til en selvstændig Valhallafrise (udført 1886–87, suppleret 1904, opsat i glyptotekets Falguièresal). I Kbh. opstod i rækkefølge hovedværkerne Fangen Moder, 1884 (udstillet i marmor på den nordiske udstilling i Kbh. 1888), To mennesker, 1889, En ung Kvinde med sin Mands Lig (eller Enken, 1892, kunstmuseet), Slægtens Ældste (udført i egetræ og ahorn 1898, udstillet på Grosse Berliner Kunstausstellung 1900), Moder Jord, 1900 (marmor 1906), Tilbedelse (eller Adoratio, 1903), Elskov, 1907 (stillingsmotivet gentaget i gruppen Sigmund og Siglinde) og den ridende Valkyrie (modelleret 1908, afleveret i bronze 1910, opstillet i Langelinieanlægget i Kbh. som gave fra Carl Jacobsen). Desuden leverede Stephan Sinding en række arbejder til offentlige pladser i Kbh., J. J. A. Worsaaes mindetavle i Nationalmuseet (1889), to knælende engle (alterstager) og en frise Kristendommens Grundpiller til Jesuskirken i Valby, dåbsengel til Marmorkirken, gruppen Klokkeslagerne over Dipylonporten på Carlsberg, gavlgruppe med statuen Elektra til Det store Nordiske Telegrafselskabs bygning på Kongens Nytorv (ca. 1893). Derimod gavnede det næppe Stephan Sindings stilling til hans hjemland at han tog dansk indfødsret 1890, og statuerne af Bjørnstjerne Bjørnson og Henrik Ibsen, der fuldførtes 1898 og 1899 til pladsen foran Nationaltheatret i Oslo, rejste en voldsom storm imod ham. Han udførte dog det anselige mindesmærke over Ole Bull i Bergen (afsløret 1901).

Jævnsides med Stephan Sindings fremgang hjemme steg hans berømmelse i udlandet. Fangen Moder fik Grand prix på verdensudstillingen i Paris 1889 og 1. klasses guldmedalje i München 1890. Febr.-aug. 1891 (ikke som angivet i selvbiografien 1890) flyttede han til Paris med alle sine elever, huggede i et atelier på boulevard Arago To Mennesker i marmor (glyptoteket) og tildrog sig ærefuld opmærksomhed med denne gruppe på salonen s.å. En stor udstilling af hans værker hos Reiner & Keller i Berlin 1902 fastslog med glans hans ry i Tyskland, og 1914 holdt han en lignende i London med stort resultat, men her hindrede første verdenskrigs udbrud ham i at forfølge sin succes. – Den sidste del af Stephan Sindings virksomhed faldt i Paris hvor han tog fast bopæl 1910. Til denne tid hører gruppen Idyl, 1912 (omarbejdelse af gruppen Maj med samme motiv fra 1910), Skabelses-Fantasi, 1912, Angelus, 1913 og Natten, 1914 (omarbejdelse af en gruppe med samme motiv fra 1896), hans selvportrætstatue, 1915 og statuen L'Offrande (modelleret 1918, afsløret i Sorbonnes kirke 1920 som gave fra nordmænd).

Med bistand af Franz von Jessen udgav Sinding 1921 en selvbiografisk skildring der tegner et udmærket billede af hans temperamentsfulde personlighed. Hovedsamlingen af hans værker findes i glyptoteket i Kbh.; desuden arbejder i kunstmuseet sst., Nordjyllands kunstmuseum, Nasjonalgalleriet i Oslo og museerne i Bergen og Göteborg. Stephan Sinding indfriede i sjælden grad sin samtids idealer. Det blev dog ganske andre franske strømninger der blev bestemmende for vort århundrede, hvor mindet om Stephan Sinding næsten fuldstændig er fortrængt. Tit. professor 1897.

Familie

Stephan Sinding blev født i Trondhjem, døde i Paris og begravet samme sted (Père Lachaise).
Forældre: bjergmester Mathias Vilhelm Sinding (1811–60) og Cecilie Marie Mejdell (1817–86). Gift 28.5.1885 på Frbg. med skuespiller Anna Elga Augusta Betzonich (Elga S.), født 18.3.1859 i Kbh. (Helligg.), død 16.3.1936 i Paris, datter af lejetjener, senere marskandiser Carl Ludvig Julius Betzonich (1827–70) og Oline Andrea Olsen (1828–89).

Udnævnelser

R. 1888. DM. 1916.

Ikonografi

Træsnit af H. C. Olsen, 1885. Afbildet på P. S. Krøyers mal. af selskab på Ny Carlsberg, 1888 (Carlsberg mus.). Træsnit 1892 efter foto. Træsnit af A. Bork, 1897, efter foto. To karikaturtegn, af Olaf Gulbransson, 1899. Satirisk tegn. i Klods-Hans 1900 og af TA s.å. Mal. af Sigmund Sinding, 1902. Statue af Rasmus Harboe, 1903. Tegn. af Ismael Gentz, 1910. Selvportr.-statue 1915 (glyptoteket). Tegn. af Erich Heermann, af K. Søeborg og af Otto Sinding, træsnit efter tegn. af sidstnævnte. Flere karikaturer. Foto.

Bibliografi

S. S.: En billedhuggers liv, Kria. 1921 (selvbiografi). -A. T. Gløersen: Slægten Meidell i Norge og Danm. II, Kria. 1903 27. Nutiden 24.5.1885. M. G[alschiøt] i III. tid. 8.12.1889. Gustav Hetsch i Hver 8. dag, april-juni 1897 45–50. C. C. Clausen sst. 1902–03 801–08. Johan Rohde i Tilskueren XVIII, 1901 159–67. Kn. Søeborg sst. 248–53. Gottfried Niemann: S. S., München 1909 (særtryk af Die Kunst unserer Zeit, s.å. 61–70). Maximilian Rapsilber: S. S., Berlin 1910 = Kunst der Gegenwart. Sonderbände. Georges Grappe: S. S., Paris 1911 = L'art et le beau. Jacques de Coussange i Gazette des beaux-arts, Paris s.å. 237–48. Carl W. Schnitler i Nordens årbog, Sth. 1923 181–83. Rikard Magnussen: Billedhuggerminder, 1933 9–27. Sig. Schultz i Danske i Paris, red. Fr. v. Jessen II, 1938.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sigurd Schultz: Stephan Sinding i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297444