Rudolph Tegner, Rudolph Christopher Puggaard Tegner, 12.7.1873-5.6.1950, billedhugger. Allerede som barn tegnede Rudolph Tegner hos mormoderen og morfaderen, Signe og Rudolph Puggaard, i det Schimmelmannske palæ, senere med fætteren Oluf Hartmann. Med Hartmanns børn tilbragte Rudolph Tegner en del ferier på godset Hjuleberg nord for Halmstad i Sverige, bygget 1875 for morfaderen af Th. Bindesbøll. Maleren Jørgen Sonne fik gennem Puggaardfamilien betydning for ham. Som 14-årig blev Rudolph Tegner sendt til søs som lærling og officersaspirant og kom på togt med korvetten Dagmar gennem Middelhavet til Athen og Smyma. Mødet med Parthenon blev afgørende for Rudolph Tegners fremtid som kunstner. Efter hjemkomsten tog han præliminæreksamen 1890, gik til forberedelse hos maleren J.P. Pedersen og kom oktober samme år ind på akademiets skoler med C.N. Overgaard som lærer. I sommerferien modellerede han i Vilhelm Bissens atelier i Frederiksholms kanal, hvor G. Vigeland og L. Brandstrup også arbejdede. Med Julius Exner og F. Vermehren som tegnelærere samt Th. Stein i modelklassen tog Rudolph Tegner efter 2½ år afgangsprøve som modellerer. Allerede 1892 udstillede han statuen af en faun fra Bissens atelier, næste år en Gruppe af Syndfloden (Maribo museum, nu ødelagt) på Charlottenborg forårsudstilling. Venskabet med forfatteren og anarkisten Jens Pedersen samt impulser fra Den frie udstillings første år fik Rudolph Tegner til at søge til Paris hvor han hurtigt slog sig ned i kunstnerbyen på Boulevard Arago 65 ved siden af S. Sinding og N. Hansen Jacobsen. Hos Jonas Lie mødte han bl.a. Herman Bang, J.F. Willumsen og Edvard Munch samt en del andre fra den skandinaviske koloni, fx F. Thaulow og Chr. Krohg, og stiftede bekendtskab med Johannes Holbek. Senere knyttede Rudolph Tegner varmt venskab med Jens Lund. Sammen foretog de rejser til Grækenland og Spanien.

Holbek, Lund, Hansen Jacobsen og Tegner ville skabe en ny kunst, en art nouveau med vægt på en filosofisk og symbolistisk idéverden i slægt med de førende strømninger i Paris. Rudolph Tegner blev i Paris optaget af Michelangelos "Slaver" på Louvre og kom hos Auguste Rodin i atelieret 1895. Eva omfavnende sin døende Søn blev udstillet på Salonen 1894, trilogien Nutid, Fremtid og Guddommen og Mennesket udførte Rudolph Tegner 1894–96, ledsaget af symbolistiske tekster. Frigjort, 1901, er et originalt arbejde beslægtet med Holbeks kunst og idéverden. Et søjlekapitæl, knyttet af kæmpende mennesker, danner soklen for en siddende mand der højt hævet over mylderets strid skuer ind i det ukendte. Rudolph Tegner fik 1897 Anckers legat og rejste til Italien (buste af fru Bernt Lie, Rom 1898). Michelangelos kunst i Firenze og Rom gjorde et dybt indtryk på ham og inspirerede til senere skulpturgrupper. Gravmælet over hans mor, 1899 (originalmodel på Statens museum for kunst; i bronze på Helsingør kgd., i marmor på glyptoteket og på en kirkegård i Triest) fik bronzemedaljen på verdensudstillingen i Paris 1900 og fandt nåde for en ellers hård kritik herhjemme. I voldsomt pågående stil lavede han Kong Ødip og Antigone, 1902 samt Kong Ødips Afsked med sine Døtre, 1903. Under heftig kritik forsøgte han i de følgende år at blive anerkendt i det kbh.ske kunstliv. Han sejrede i konkurrencen om Finsen-monumentet med gruppen Mod Lyset, 1907–08 (rejst 1910 ved Rigshospitalet) men både dette og en husfacade i Chr. IXs gade 1907–08 blev kraftigt angrebet. En voldsom debat opstod vedrørende lødigheden af hans kunst. Brygger Carl Jacobsen, Tegners mæcen, lod Danserindebrønden, 1910–11, opstille i Kongens Have. Efter heftig kritik blev den senere flyttet til Helsingør. I disse år førte Rudolph Tegner en forgæves kamp mod kritikken, og hans værker mødte konstant stærk modstand.

Striden om Rudolph Tegners kunst udviklede sig til en "kunstnerisk borgerkrig", da han udstillede forslag til en stor søjleportal Livets Port eller Kærlighedens Port okt. 1915, tænkt rejst på Trianglen i København som indgang til Fælledparken. Rudolph Tegner ville skildre "menneskets glæder og sorger, kærlighed og brud, kampe, sejre og nederlag til ensomheden tager hver enkelt i sin favn". Arkitekt A.J. Brandt stod for arkitekturen. Kun en lille kreds (Sophus Michaëlis, Georg Brandes, Svend Leopold, Sven Lange og slotsarkitekt Thorvald Jørgensen) støttede projektet, ellers blev forslaget modtaget med skarp afvisning eller tvivl om Rudolph Tegners evner til at gennemføre det på forsvarlig måde. Flere grupper til projektet blev modelleret de følgende år. I Mulmets Skød, Reden, De tørstige Børn, 1914, Ofringen, 1913–18, Rivalerne, 1918 og Sejren, men tanken måtte opgives. J. Levin bestilte en Ledafontæne 1917 til sin villa i Vedbæk (nu M. Damgaard, Herning). For at underbygge sin position arrangerede Rudolph Tegner en omfattende udstilling på Den frie i sept.-okt. 1919, men kritikken fortsatte. Herakles og Hydraen, 1918–19 lykkedes det at få opstillet 1932 i bronze på Helsingør havneplads. Træt af evig modstand bosatte Rudolph Tegner sig 1925 i Meudon-Val-Fleury i Frankrig og kom kun til Danmark om sommeren. I tyverne forsøgte han sig i en mere dekorativ stil med elegance i Afrodite leder Eros' Pil, 1919 og Eros forlader Psyke, 1920. Denne stilisering udviklede sig til en form med tung massevirkning i slægt med officiel fransk billedhuggerkunst, fx Apollon, 1930–33, der virker kolossal efter hjemlige forhold. Til Helsingør skænkede han Ophelia og Hamlet, men anerkendelsen kom ikke. 1925 indrettede den økonomisk velstillede Rudolph Tegner en statuepark på et højdedrag mellem Kildekrog og Villingerød og derved blev et enestående stykke natur, "Rusland", fredet og bevaret for eftertiden. Her lod han også bygge et museum for sine arbejder; det blev indviet 1937 og ligesom statueparken overdraget offentligheden. Museet var tillige bestemt som gravsted for Tegner efter Bertel Thorvaldsens forbillede.

Ved siden af de store arbejder har Rudolph Tegner udført en del buster, fx generaldirektør I.W. Tegner, 1899, J. Lund og J. Holbek, 1900 (Holbeks opsat på hans grav i bronze 1903 på Snoldelev kgd.), brygger C. Jacobsen, 1903, faderen 1910, S. Michaëlis, 1916 (bronze på Vestre kgd.), professor Edv. Ehlers, 1917 (bronze i Welanderhjemmet i Kbh.), Chr. Rimestad, 1915, bankdirektør P.N. Damm, 1923 (Kbh.s Handelsbank), Georg Brandes, 1927, borgmester Peder Christensen, 1933. På sine mange rejser malede Rudolph Tegner en del landskaber, bypartier og portrætter samt udførte skitser, tegninger og akvareller. Rudolph Tegner udstillede på Charlottenborg forårsudstilling 1892–1904, 1914–24 og 1940. Han deltog i stiftelsen af De frie billedhuggeres selskab og udstillede på Den frie udstilling 1905–13. I Paris udstillede han på Champ de Mars 1894–97 og Société des Artistes Franfais 1904–05 og siden 1921. 1931 fik han guldmedalje og prædikatet "hors concours" for Herakles og Hydraen.

Familie

Rudolph Tegner blev født i København (Garn.), døde i Gilleleje og er begravet i Tegner-museet. Forældre: premierløjtnant, kammerjunker, senere grosserer og bankdirektør Jørgen Henry August Tegner (1843–1911, gift 2. gang 1900 med Arnette Margrethe Hage, 1847–1938) og Signe Elisabeth Puggaard (1847–99). Gift 14.10.1911 i København (Fred.) med maler Elna Jørgensen, født 17.2.1889 på Frederiksberg, død 8.6.1976 i København (Garn.), d. af skibsfører, senere rumænsk vicekonsul, driftsinspektør i Em. Z. Svitzers bjærgningsentreprise Carl Adolph J. (1855–1931) og Elisabeth (Lisa) Berg (1867–1940).

Udnævnelser

Rudolph Tegner var medlem af akademirådet 1922–25.

Ikonografi

Mal. af C. Wentorf 1896–97. Mal. af M. Ancher, 1909, herefter karikaturtegn, af Sven Brasch. Tegn. af Carl Jensen, 1910. Mal. af Jul. Paulsen, 1914 (Tegner-mus.). Selvportr. buste 1922 (sst.). Malet med hustruen af A. M. Telmanyi (sst.). Linoleumssnit af K. J. Almquist. Foto.

Bibliografi

Kilder. Erindr, i Nationaltid. 21.9.1919. Rudolph Tegner i Politiken 8.9.1940 (magasinet) og i Bodil Neergaard. Hendes slægt og virke, 1947 18–31. Interviews i B.T. 22.1.1926 og 11.7.1929, Politiken 20.11.1932, Ekstrabladet 7.7.1933 og Dagens nyheder s.d.

Lit. Th. Hauch-Fausbøll: Slægten Tegner, 2. udg. 1937 88f. Jens Lund i III. tid. 22.9.1901; sst. 24.2.1907. Sv. Lange sst. 3.10 1915. Sv. Leopold sst. 15.7.1923. Ivar Bentsen i Det nye kunstbl. I, 1910–11 65–69. Johan Rohde i Politiken 30.1.1911; sst. 28.12.1937. Helge Kjellin i Konst I, Sth. 1911–12 107–09 115–17. Sophus Michaëlis sst.V 1916 54–60. Rudolph Tegners søjleportal, 1915. Vilh. Wanscher i Turisttid. VII, s.å. 167–74. Sig. Muller i Forskønnelsen V, s.å. 33–42. Anton Rosen m.fl. i Architekten XVIII, 1915–16 13–15 21–26 35f. Th. Oppermann i Berl. aften 1.10.1919. Sophus Michaëlis og Rudolph Tegner i København 14.7.1923. Danske i Paris, red. Fr. v. Jessen II, 1938. Carsten Nielsen i Berl. tid. 15.6.1938.

Kommentarer (2)

skrev Hans Bendix Pedersen

En lille rettelser
Der står "Kun en lille kreds (Sophus Michaëlis, Georg andes, Svend Leopold, Sven Lange og slotsarkitekt Thorvald Jørgensen) støttede projektet, ....."
Der skal vel stå Georg Brandes?

Mvh
HBendixp

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig