Mogens Bøggild, Mogens Kruse Bøggild, 11.6.1901-25.4.1987, billedhugger. Efter undervisning hos maleren Karl Jensen og på Teknisk skole i Hillerød begyndte Mogens Bøggild 1919 på kunstakademiet i Kbh. hvor han modtog væsentlige impulser fra E. Utzon-Frank og dennes miljø præget af studiet af ældre kunst. Mogens Bøggilds særlige interesse for italiensk renæssance og kinesisk kunst gik nøje sammen med hans indgående naturstudium i marken, ikke mindst af dyr. Dette gik atter sammen med det lyriske og fantasibårne i hans opfattelse som også hentede inspiration fra ældre danske malere som Th. Philipsen og J. Th. Lundbye. Dertil kom bl.a. Joakim Skovgaard hvis "Dragespringvand" han så blive gjort færdigt på akademiet.

Mogens Bøggild gik udenom den herskende nyklassicisme med dens krav om monumentalitet og fastlagde en bane præget af flittigt studium af naturen, bevægelse og farve med flydende grænse imellem forarbejde og færdigt arbejde. Han udstillede første gang 1920 på Kunstnernes efterårsudstilling og var 1929-33 og fra 1940-87 tilknyttet Den frie udstilling. Hans første større skulpturer er Bøffelko med Kalv, 1924-25 og relieffer støbt i cement til udsmykning af huse. I de følgende år udvidedes motivkredsen med studier efter mennesker og portræthoveder. Desuden arbejdede han på Slange der æder Kanin (Kunstindustrimuseet, Kbh.) belagt med mangefarvede sten. Fra 1935- 38 er en brønd med en drikkende løve i skolen ved Skellet, Kbh. som efterfulgtes af Bjørnebrønden, 1936-39 (Nykøbing F.) hvis arkitektoniske udformning skyldes Kaare Klint med hvem Mogens Bøggild også i andre arbejder havde nært samarbejde. Mogens Bøggild stod nu klart i offentlighedens bevidsthed som sin generations mest alsidigt begavede billedhugger, og efter konkurrence overdroges det ham 1942 i samarbejde med Kaare Klint at skabe et monument for Vitus Bering i Horsens. Motivet var en stor bølge med skibsstævn, fisk, fugle m.m. og materialet polykrom-keramik. Skulpturen skulle anbringes under tag i forbindelse med et andet bygningsværk. Da dette ikke lod sig realisere opgav kunstnerne at gå videre med arbejdet. En lignende skæbne fik et andet stort tænkt arbejde påbegyndt ved samme tid, et gulv i mosaik til rådhuset i Århus. En del deraf blev lagt men viste sig ikke at kunne tåle trafikken i hallen og blev derfor taget op og anbragt på en væg i Scala, Århus. Endnu et tredie stort arbejde blev ikke gennemført efter hensigten, en legemsstor skulptur af en ko belagt med mosaik. Figuren blev støbt i cement 1940 og bemalet for at antyde ideen og senere opstillet ved Amager Boulevard i Kbh. som gave fra legatet Albertina. Derimod gennemførtes Grisebrønden i Århus udført 1941-50 og skænket byen af bryggeriet Ceres. Den bygger på et nært naturstudium nedfældet i talrige forarbejder og fortsat under selve den endelige skulpturudarbejdelse i granit. Omtrent samtidig udførtes to andre større arbejder støbt i bronze efter lermodel. Den ene er figurgruppen ved det tidligere Radiohus i København med fugle og mennesker, hvortil et kompositionsudkast er i Statens museum for kunst. Det andet er monumentet for Danmarks befrielse til Hillerød bestilt af byen 1946 og afsløret 1960. Motivet er en hjort der overfaldes af ørne. Under arbejdet forsøgte Mogens Bøggild sig med variationer over temaet, fx Hjort og jaguar, hvortil en skitse i Statens museum for kunst.

1955-71 var Mogens Bøggild professor ved kunstakademiet i København, en post hvortil han i øvrigt var blevet vraget 1945 af ministeren trods betydeligt stemmeflertal i akademirådet. Af større arbejder i disse år er mindestenen for Johs. V. Jensen, 1956-59 i Farsø, To søstre opstillet ved Glostrup rådhus 1968, en brønd til slotsgården i Sønderborg med motivet Den fangne ørn og endelig Tito, stejlende hingst, 1982 foran Hillerød Rådhus. Til Haderslev domkirke lavede han skulpturen Korsgangen 1985. Til de større arbejder knytter sig direkte eller indirekte et meget stort antal modellerede eller tegnede skitser eller studier, som i ikke mindre grad viser omfanget og karakteren af Mogens Bøggilds talent.

1945 havde Mogens Bøggild separatudstilling i Kunstforeningen i Kbh., 1950 i Århus rådhus, senere s.å. i Haveselskabets have i Kbh., 1955 i Vejle kunstforening, 1966 atter i Kunstforen. Kbh. og 1973 vistes et stort udvalg af hans arbejder gennem årene på Den Frie forårsudstilling, 1976 udstillede han i Haagen-Müllers kunsthandel i Kbh. Han modtog Eckersberg-medaljen 1930, Thorvaldsenmedaljen 1940, det Anckerske legat 1954, Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens hæderspris 1963 og Viggo Jarls hæderslegat 1966. 1967 tildeltes han årlig statsydelse. Mogens Bøggild var i Paris 1926, i Grækenland 1928 og siden flere gange i Italien.

Familie

Mogens Bøggild er født i Hillerød; begravet på Mariebjerg kirkegård, Gentofte.

Forældre: adjunkt, senere lektor Adam Nikolai Peder Kruse B. (1865-1937) og Karen Barfoed (1873-1941). Gift 1. gang 2.7.1937 i Kbh. (b.v.) med danser Toni Julie Christensen, født 14.2.1917 i Kbh., død 14.9.1993, d. af gasværksarbejder Marius Oskar C. (1880-1968) og Anna Christine Jespersen (1876-1934); ægteskabet opløst. Gift 2. gang 1958 med Elisabeth Bjørum, født 27.9.1926 på Frbg., d. af læge Axel Hjalmar Jensen B. (1893-1981, navne-forandr, fra Jensen 1912) og Karen Thorsen Nørgaard (født 1902). - Bror til Jørgen Bøggild.

Udnævnelser

R.1 1956. K.2 1966.

Ikonografi

Tegn. af E. Utzon-Frank, 1928 (St. mus.). Foto.

Bibliografi

Interview i Berl. tid. 18.9.1943, Politiken 28.7.1944 og 3.6.1951; Socialdem. 13.8.1950; Information 14.6.1976. Mogens Bøggild (Tegninger af danske kunstnere I) 1946. - A. Rode i Tilskueren, 1938 237-53. Samme i Vor tids kunst nr. 35, 1942. L. Swane i Den frie udstillings katalog, 1940. H. Bramsen i Årstiderne, 1943 48-50. Samme i kataloget til B.s udstilling i Århus, 1950 og i Jyllandsposten 8.7.1950. T. Lundgren i Konstrevy, 1946 134-37. E. Utzon-Frank i Politiken 7.7.1950. J. Zibrandtsen i Nationaltid. 23.9.1950. O. Sarvig i Information 28.9.1950. G. Jespersen i Kunst, okt. 1955. K. Hjern i Ord och bild, 1956.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig