Louis-Augustin le Clerc

Louis-Augustin le Clerc, ca. 1688-8.3.1771, billedhugger. Født i Paris, død i Kbh. (Ref.), begravet sst. (Ref. kgd.). le C. var i Paris elev af billedhuggeren A. Coysevox og vandt 1712 ved akademiet "2den prix de sculpture" for opgaven Abigael bringer levnedsmidler til Davids hær. Om hans virksomhed i den følgende snes år ved man kun at han en tid arbejdede ved hoffet i Ansbach og 1730–35 som medarbejder hos François de Cuvilliès har udført arbejder til lystslottet Falkenlust i Brühl. Antagelig direkte derfra er han kommet til Kbh., indkaldt 1735 af Christian VI. Gennem en god halv snes år udfoldede han nu en omfattende virksomhed som ledende dekorationsbilledhugger og interiørkunstner ved opførelsen af Christiansborg slot, ligesom han udførte finere møbler til slottet. Alt dette gik imidlertid til grunde ved slottets brand 1794. 23.12.1735 havde le C. fået bestalling som hofbilledhugger, og 1738–46 oppebar han 400 rdl. årlig for udførelse af modeller og tegninger. I Den kgl. kobberstiksamling bevares fire store perspektivtegninger i tusch af Christiansborg slot set fra forskellige sider, af disse er de to udført i Christian VIs tid (den ene betalt 16.2.1746), de to andre i Frederik Vs (den ene dateret 1747). På disse tegninger kalder le C. sig "premier sculpteur de Sa Majesté et dessinateur du cabinet". Hans virksomhed uden for slotsbygningen var ikke stor. 1739 leverede han til et bassin i Rosenborg have en sandstens-gruppe af en dreng på en svane; dette arbejde blev i 1830erne afløst af H. E. Freunds bronzegruppe. – le C.s eneste større bevarede arbejde fra hans senere år er dekorationen i riddersalen på Christian VIIs palæ på Amalienborg, udført 1752–54 for A. G. Moltke (1710–92) i udpræget rokokostil, der dog allerede tre år efter fuldførelsen blev modificeret 1757 i antikiserende stil af N.-H. Jardin. Efter den tid synes le C. ikke at være blevet synderlig benyttet. – Fra 1738 var le C. professor ved Chrstian VIs kunstakademi og fortsatte ved Frederik Vs fra 1754 til sin død. Han synes at have været en stridbar mand der stadig var uenig med de ledende arkitekter ved slotsbygningen samtidig med at han dog i høj grad nød kongens gunst. En måned før sin anden hustrus død gik han over fra den katolske til den fransk-reformerte menighed.