Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacques-François-Joseph Saly

Oprindelige forfattere ESall og VTh-U
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jacques-François-Joseph Saly, 20.6.1717-4.5.1776, billedhugger. Født i Valenciennes, død i Paris, begravet sst. (Saint-Germain-l'Auxerrois). Allerede som ni-årig stod S. 1726–27 i billedhuggerlære i sin fødeby, først hos Antoine Gilles, senere hos Antoine-Joseph Pater. Efter seks-syv års forløb stræbte han videre og tog til Paris, hvor han sikkert var elev af Guillaume Coustou d.æ., fra 1735 direktør for kunstakademiet. Her vandt S. 1737 den anden Prix de Rome og n.å. første der gav ret til Romstipendiet som S. dog måtte vente to år på. Inden sin afrejse til Italien besøgte han 1737 sin fødeby der hædrede ham officielt. Ved denne lejlighed (eller måske ved et besøg et par år før) udførte han den ypperlige buste af sin gamle lærer Pater (brændt ler i museet i Valenciennes). 3.10.1740 kom S. til Rom hvor han blev til sidst på året 1748. Under sit ophold dér udførte han en meget rost kopi i marmor efter en antik Antinous-statue, påbegyndt af en afdød stipendiat, og udgav 1746 en serie raderinger med 30 fantasifulde pragtvaser. Efter hjemkomsten tilbød S. 1749 sin fødeby at udføre en statue af Louis A'Kmod at byen betalte hans udlæg. Den var færdig 1752, men gik til grunde under revolutionen 1792 og kendes nu kun fra et stik. Endnu mens dette arbejde stod på, blev S. agreeret ved kunstakademiet i Paris 1750 og blev 1751 medlem på en marmorfigur, Faun med et gedekid (gips i Eremitagen i Leningrad, marmor bl.a. i Musée Cognacq-Jay i Paris). Figuren var udstillet i gips på salonen i Kbh. 1769 og tilhørte siden kunstakademiets samlinger hvor den senest blev registreret 1809; det samme var tilfældet med to andre figurer af S., en A mor (kendes i ændrede eksemplarer) og en Hebe (kendes i marmoreksemplarer, gips i Eremitagen, Leningrad). De skrev sig fra tiden lige før S.s ankomst til Danmark, idet begge var bestillinger af Madame de Pompadour og udstilledes på Parisersalonen 1753. En marmorbuste af hertugen af Beauvillier, udstillet s.å. er bevaret i fransk eje. Af tidlige arbejder af S. findes her i landet en smuk barnebuste i brændt ler (Ny Carlsberg glyptotek) rimeligvis forestillende en datter af direktøren for det franske akademi i Rom, Jean-François de Troy, tidligere identificeret som Alexandrine d'Etiolles, Madame de Pompadours datter, hvis buste var udstillet 1750. Busten findes i mange eksemplarer i forskellige materialer. I Statens museum for kunst findes et gipsrelief forestillende Diogenes, også udstillet i Paris 1750. Flere af S.s franske arbejder kendes i dag kun af omtale eller gennem stik. Netop i begyndelsen af 1750erne havde den danske regering besluttet at rejse en rytterstatue af Frederik V på Amalienborg plads; men da Det Asiatiske Kompagni havde modtaget en betydelig statsstøtte og derved tjent godt, blev det 3.4.1754 bestemt, at kompagniet skulle have æren af at rejse statuen. Selve sagen behandledes dog fra begyndelsen som en ren statssag, idet forhandlingerne førtes af udenrigsminister J. H. E. Bernstorff; denne skrev 9.11.1751 til legationssekretæren i Paris, den meget kunstinteresserede J. Wasserschlebe, om at forhøre sig hos en dygtig fransk billedhugger – først og fremmest dog hos Edme Bouchardon – om han kunne komme til Kbh. og udføre rytterstatuen. Bouchardon undslog sig da han var optaget af en rytterstatue af Louis XV til byen Paris, og henviste til S. Wasserschlebe anbefalede derefter i begyndelsen af 1752 varmt S., og parterne kom så hurtigt overens at en kontrakt blev sluttet i Paris 6.4.1752. Først i oktober indtraf S. i Kbh. og fik bolig anvist på Charlottenborg. – På dette tidspunkt forestod store forandringer i kunstakademiet hvis direktør N. Eigtved var; han havde lige udvirket dets flytning til Charlottenborg 1753, og en ny udarbejdet fundats blev stadfæstet 31.3.1754 på kongens fødselsdag der fra nu af regnedes som akademiets stiftelsesdag. 29.3.1754 blev S. præsenteret for akademiforsamlingen som professor af A. G. Moltke og 25.7. s.å. som direktør efter Eigtveds død. Med det franske kunstakademis organisation som forudsætning gennemførte S. snart en række ændringer og udførligere bestemmelser til den kortfattede 1754-fundats. 31.3.1758 stadfæstedes en ny fundats. 4.12.1754 foreviste S. kongen den første skitse til rytterstatuen, og 30.8.1755 godkendte kongen en skitse til hele monumentet. Derefter begyndte kunstneren et meget indgående studium af tolv heste i de kongelige stalde, således at udførelsen af en lille model i % strakte over perioden 29.8.1757–16.11.1758 (12 gipsafstøbninger kendes bl.a. i Statens museum for kunst, kunstakademiet). Den derefter følgende store model blev nu sat i arbejde, men i hovedsagen først udført i årene 1761–63. S. præsenterede den færdige model for samtlige akademiets professorer og medlemmer 3.2.1764; den vakte almindeligt bifald. Tilbage stod nu støbningen der også kom til at trække i langdrag og volde vanskeligheder; først 2.3.1768 fandt den sted ved den franske støber Pierre Gor i Gjethuset på Kgs. Nytorv. 15.-16.8. flyttedes statuen til Amalienborg plads, hvor S.s marmorpiedestal stod parat. Oprindelig var der på dens langsider projekteret to allegoriske figurer af Danmark og Norge og ud for kortsiderne Østersøen og Vesterhavet i skikkelse af liggende figurer ved bassiner. 1765 blev det opgivet at udføre denne del af monumentet, og 1766 måtte de planlagte fire relieffer på piedestalens langsider opgives til fordel for fire indskrifttavler. 28.11.1770 afleverede S. monumentet der dog først afsløredes 1.8.1771. Hele monumentet med indskrifttavler, brolægning, gitter, borner og kæder som S. havde planlagt det stod ikke færdigt før sommeren 1774. Selvfølgelig havde sagens langsommelige gennemførelse, kostbarhed og vanskeligheder i årenes løb vakt megen misfornøjelse. S. udgav derfor 1771 og 1773 som en slags forsvarsskrifter to beskrivelser af statuen og arbejdet med den hvor han også fremhæver sine kunstneriske idealer, respekt for naturen og stræben efter den store, noble "simplicité". Ud af alle fortrædeligheder kom dog en af verdens smukkeste og fornemste rytterstatuer der har forøget værdi derigennem at dens forbillede, Bouchardons rytterstatue af Louis XV er ødelagt. Man må også lade S. at han ikke skyede nogen umage for at få en så god naturalistisk fremstilling af hesten som muligt, og at han ikke ved siden af påtog sig andre store arbejder. Ud over rytterstatuen har S. nemlig her i landet hovedsagelig udført enkelte buster, således Frederik Vs, 1754 (fire bronzeeksemplarer kendes, bl.a. på kunstakademiet) og s.å. en buste af Wasserschlebe som kun kendes fra et stik. 1757 udførte S. A. G. Moltkes buste (tre bronzeeksemplarer findes på danske herregårde) og 1759 en af den franske gesandt i Kbh. J.-F. Ogier (bronze Statens museum for kunst). Endelig findes en udateret buste af C. G. Pilo, formentlig fra begyndelsen af 1760erne (gips Nationalmuseet i Stockholm). Alle disse buster udmærker sig ved deres fornemme rejsning, skarpe naturalistiske form og individuelle personkarakteristik. Fra tiden i Danmark kendes desuden et brændtlers relief med en siddende Apollon dateret 1756 (Statens museum for kunst). S. leverede forlæg til flere medaljer, bl.a. kunstakademiets guld- og sølvmedaljer. S. styrede med stor nidkærhed kunstakademiet gennem en årrække; det var således ham der fik iværksat den første salon 1769. Men efterhånden udviklede der sig en dansk opposition mod de fremmede kunstneres magt, og da J. F. Struensee gennemtvang en reduktion og forandring af akademiets karakter tog S. sin afsked 15.7.1771. Han blev endnu nogle år i Kbh., idet han forsøgte at få sit honorar for rytterstatuen forhøjet med et gratiale på 50 000 rdl., men måtte nøjes med 8 000. Først i juli 1774 forlod han byen, tog til Paris hvor han fik bolig i Louvre og døde knap to år efter.

Familie

Forældre: musiker François-Marie S. (1684–1776) og Marie-Michelle Jardez (1690–1760). Ugift.

Ikonografi

Karikaturtegn, af Pier Leone Ghezzi, 1744 (Vatikanets bibl.). Radering af J. F. Rousseau efter tegn. af C. N. Cochin, 1752. Mal. af Joseph-Marie Vien, 1745 (kunstakada.), af C. G. Pilo ca. 1763 (sst.). Min. af C. Høyer, 1769 (sst.). Mal. af Jens Juel, 1772, (St.mus.).

Annonce

Bibliografi

J.-F. S.: Description de la statue équestre que la Compagnie des Indes Orientales de Dannemare a consaerée à la gloire de Fr. V, 1771. Samme: Suite de la description ..., 1773 (optr. i Henry Jouin: J. S., Macon 1896 og i Artes I, 1932 249–88). – [Henri d'Ursy] Butty: Beskr. over statuen til hest, som det Asiatiske Compagnie har helliget til kong Fr. Vs ære, tilligemed de maskiners, som have tjent til dette æresmindes forflyttelse, 1774. Torkel Baden: J. F. S.s fortjenester af kunstakad., 1820. J. M. Thiele: Kunstakad. og hest-statuen på Amalienborg, 1860. Henry Jouin i Nouvelles archives de l'art francais, 3. ser. XI, Paris 1895 171–361 (også som særtryk m. titlen: J. S., Macon 1896). Ferd. Meldahl og P. Johansen: Det kgl. akad. for de skjønne kunster 1700–1904, 1904 47–67 76–84. Hj. Friis: Rytterstatuen af Fr. V på Amalienborg, 1921. Samme i Artes I, 1932 187–288. Samme: Rytterstatuens hist. i Europa, 1933 387–403. Mario Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstneriske forbindelse i det 18. årh. I, 1922 51–53; II, s'.å. 91–123. Pierre Lespinasse: Les artistes français en Scandinavie, Paris 1928 138–50 159–61. Louis Réau: Histoire de l'expansion de l'art français. Pays scandinaves ..., Paris 1931 27–35. Vilh. Slomann i Kunstmuseets årsskr. XVI-XVIII, 1929–31 199–222. Jørn Rubow sst. XLIII-L, 1956–63 130–33. V. Thorlacius-Ussing i Tilskueren, 1933 I 374–76. Samme i From the collections of the Ny Carlsberg glyptotek III, 1942 281–312. Michel N. Benisovich i Gazette des beaux-arts XXVIII, Paris 1945 31–42. M. Beaulieu i Bulletin de la Société de l'histoire de l'art français, Paris 1955 62–66. François Souchal sst. 1966 128f. M. Levey i Burlington mag. CVII, London 1965 febr. nr. 91. Emma Salling i Amalienborg, red. Viggo Sten Møller, 1973 55–99. Sv. Eriksen: Early neo-classicism in France, London 1974 29–33 375, tvl. 291–94. Fyrste og hest. Rytterstatuen på Amalienborg. Udstillingskat., Kbh.s bymuseum, ved John Erichsen og Emma Salling, 1976. Knud Holm i Nat. mus. arbejdsmark, 1981. Rytterstatuen på Amalienborg. Rapport om undersøgelser 1978–80, udg. Boligministeriets ejendomsdirektorat, 1982. – Papirer i Kgl. bibl., Rigsark, og på Bregentved.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Emma Salling, V. Thorlacius-Ussing: Jacques-François-Joseph Saly i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296854