Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J. Gelert

Oprindelig forfatter SiSch
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

J. Gelert, Johannes (John) Sophus Gelert, 10.12.1852-3.11.1923, billedhugger. Født i Nybøl, Sundeved, død i New York, begravet sst. Efter halvtredie års læretid hos billedskærer C. A. Berg dimitteredes G. fra Teknisk institut til kunstakademiet i hvis skoler han begyndte okt. 1870, og hvorfra han fik afgang som modellerer dec. 1875. Derefter opholdt han sig et par år i Sverige, femten måneder i Paris 1877-78 og boede tre år i Berlin 1879-82. Han udstillede på Charlottenborg forårsudstilling 1875-77, 1879, 1882, 1885-87 og 1914, bl. a. buster (fx af J. B. S. Estrup) og arbejder med mytologiske emner, fx. Guden Thor bemægtiger sig en tyrs hoved, der skal tjene som madding for midgårdsormen (udstillet på Parissalonen 1878) og vakte i sine tidlige år så megen opmærksomhed at man i 1882 tildelte ham Anckers legat til en rejse til Rom. 1887 drog han til Amerika hvor han bosatte sig i Chicago og fik borgerret 1892; 1898 flyttede han til New York.

Herovre fik G. en stor karriere, kendetegnet ved en række udmærkelser (bl. a. guldmedalje på Nashville Centennial Exposition 1897 for Wounded Soldier, guldmedalje i Philadelphia 1899 og Mention honorable i Paris 1900 for barnegruppen Little Architect, guldmedalje fra Philadelphia Art Club 1902 for Theseus) og ved mange officielle bestillinger. I Kbh. har han udført Augustinus til Marmorkirken og arbejder til Dagmarteatret; i Chicago politimonumentet på Haymarket Square, H. C. Andersens statue og Beethovens monument i Lincoln Park, friser på Mac Vicker-Teatret og Chicago Herald's hus; i New York Danmarksstatuen på Toldbod-bygningen, fire tolv fod høje statuer (The Roma Civilizalion) til Brooklyn Institute of Arts and Sciences. I Galena (III.) står hans statue af General Grant, i Minneapolis af denne bys grundlægger Oberst Stevens og i Missouri af Napoleon. Særlig har man i Amerika fremhævet gruppen The Struggle for Work som G.s bedste arbejde. Til trods for det ry han vandt døde han i fattigdom. I Århus og Ålborg museer samt Olaf Poulsens mindestuer i Fredensborg findes arbejder af ham. – Broderen Otto Carl Leonor Gelert, født 9.11.1862, død 20.3.1899, blev cand. pharm. 1883 og virkede som apoteker og kemiker til 1898 da tuberkulose tvang ham til at opgive arbejdet. Han var en ivrig botaniker, studerede navnlig brombær, men hans navn er især knyttet til den ufuldendte Flora arctica (I, 1902) han påbegyndte kort før sin død.

Familie

Forældre: juvelér i Rio de Janeiro, senere møller og teglværksejer i Nybøl Ludvig Christian Frederik G. (1816-79) og Constance Andrea Frederikke Petersen (1823-1905). Gift 28.10.1896 i Chicago med Betzy Georgine Diabeth Sundberg, født 7.6.1870 i Kbh. (Frels.), død 8.2.1959 i Lakewood, Ohio, d. af pladsforvalter Gustav Ludvig S. (1828-1907) og Emilie Augusta Maglund (1844-1931).

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Kr. Østergaard i Hojskolebl., 1893 65-69. Charles Henry Door i Architectural record, N. Y. 1913 332-39. De foren, staters da. almanak, udg. M. Salomon, Seattle, Wash. 1917 185. Kineton Parkes: Sculpture of today I, London, N. Y. 1921 178. Berl. tid. 10.1.1924. Politiken s.d. Socialdemokraten 11.1.s.å.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sigurd Schultz: J. Gelert i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289962