Jørgen Gudmundsen-Holmgreen

Jørgen Gudmundsen-Holmgreen, 15.6.1895-14.2.1966, billedhugger. Født i Kbh, død på Kbh.s amtssygehus, Gentofte, urne på Frbg. (Solbjerg kgd.). G.-H. er vokset op i et kunstnerhjem. Både faderen og moderen var kunstnerisk begavet. Senere blev broderen Anders og søsteren Else malere, mens den anden bror Per blev forfatter. 1913 tog han studentereksamen fra H. Adlers skole og gik samme år nogle måneder og tegnede hos Holger Grønvold på Teknisk skole. Straks efter studentereksamen havde han meldt sig som elev hos billedhuggeren Anders Bundgaard, og her blev han til 1915. Dette år debuterede han på forårsudstillingen ved Charlottenborg med sin første figur, en drengestatue som han havde kaldt Niobide. Dette arbejde skaffede ham Kristian Zahrtmanns og Laubs legater, det sidste fik han også i de fire følgende år. G.-H. har foretaget mange studierejser i Europa, således 1913 og 1938 i Tyskland; 1920, 1929 og 1932 ophold i Paris, var 1920 og 1922 i Italien, 1936 i Grækenland og Ægypten og 1947 i Tunis.

Efter debutudstillingen 1915 har G.-H. udstillet på Charlottenborg 1918-19, 1921-22, 1930-31 og 1933 både på forårsudstillingen og efterårsudstillingen sammesteds; desuden på Kunstnernes efterårsudstilling 1917, 1919 og 1922; han.var gæst på Grønningen 1924, 1929, 1932-33 og på Den frie udstilling 1936-39, blev medlem 1940 og udstillede derefter jævnlig der til sin død. G.-H. har yderligere deltaget i flere inden- og udenlandske udstillinger, fx i Biennalen 1942. 1948 havde han en separatudstilling i Kunstforeningen, og efter hans død var der arrangeret en større mindeudstilling for ham samme sted 1966. 1946 var han blevet medlem af akademirådet på kunstakademiet, s.å. modtog han Eckersbergmedaljen og 1965 Thorvaldsenmedaljen.

G.-H. har med forkærlighed dyrket den nøgne ynglingefigur. En række af hans hovedværker er skabt over dette motiv, således tempeltjeneren Ion (fra Euripides' tragedie), udstillet i gips 1922, marmorekspl. 1924; samme motiv som statuette 1932 (bronzeekspl. i Statens museum for kunst); Josef, 1937-39 (bronzeekspl. i Statens museum for kunst, Oslo kommune, 1946, og Carl Nielsens skole i Nørre Lyndelse); Dreng, statuette 1945 (bronze, Sorø kunstmuseum); Pelle. Kunstnerens søn. Stående nøgen dreng, 1945 (bronzeeksempl. i Statens museum for kunst og Nasjonalgalleriet, Oslo). I sådanne værker afslører G.-H. sin stræben efter at bygge en figur op med samme overlegenhed som de græske billedhuggere, tanker han også har givet udtryk for i en artikel: Thorvaldsen og en Billedhugger i Dag (i Historiske Meddelelser om København, 1938). De samme statuariske problemer har han arbejdet med i bronzegruppen Frihedskæmpere, 1952 (Frihedskollegiet, Esbjerg) som her i overensstemmelse med motivet har en pointe af aktivitet og spænding. Til retsmedicinsk institut udførte G.-H. 1933-34 to relieffer, En Sjæl (ølandsk kalksten) og Æsculap – Justitia (sandsten). Særlig fremragende var han som portrætskulptør. Blandt hans betydeligste buster kan nævnes følgende: Kai Sass, 1917 (bronze); Ung Frater, 1936-37 (Euvillekalksten, Statens museum for kunst); professor, dr.phil. Paul V. Rubow, 1940 (bronze, Kolding museum); komponisten Otto Mortensen, 1941 (bronze, Horsens museum); professor, dr.tech. P. O. Pedersen, 1944 (Euvillekalksten, i Danmarks radio og Danmarks tekniske højskole); professor, dr.med. Eggert Møller, 1946 (bronze); professor Carl Krebs, 1952 (bronze, tilh. Århus kommune); museumsdirektør, dr.phil. Haavard Rostrup, 1954 (bronze); direktør, dr.phil. Viggo Thorlacius-Ussing, 1957 (bronze, Sorø kunstmuseum); rigsantikvar, dr.phil. Johannes Brøndsted, 1960 (bronze, Nationalmuseet); Niels Bohr, 1956 (marmorherme 1959 på Kbh.s rådhus, bronzeeksempl. på Kbh.s univ. og på Risø). G.-H. havde et fint blik for fysiognomiske ejendommeligheder og en med årene tiltagende interesse for det psykologiske udtryk. Mindre heldig var han med påklædte portrætstatuer. Christmas Møller som han har portrætteret i en storartet buste, 1951 (Kerteminde) er blevet til en lidt klumpet buksemand i bronzestatuen i Odense (1949-51), og heller ikke statuen af biskop Balle, 1946 (bronze, foran Frederikskirken i Kbh.) er helt vellykket. Han har desuden udført en statue af Folke Bernadotte, Kruså, afsløret 1960, og en statuegruppe med to figurer Mand og Dreng, også kaldet Visdommen og Ungdommen, 1943-45 (bronze, opstillet 1947 ved Horsens statsskole). Til den siddende ældre mand eksisterer der er et smukt forarbejde i statuetten af en siddende neger, 1943 (bronzeeksempl. i Statens museum for kunst og Esbjerg kunstforening). Blandt G.-H.s sidste arbejder var et krucifiks, 1963 (bronzeeksempl. i Skalborg kirke, Ålborg stift, og i Frue kirke, Kbh., opsat 1979). G.-H. modtog en række legater, hvoraf de vigtigste er Det Anckerske legat 1935, Kai Nielsens mindelegat 1941, Henri Nathansens mindelegat 1957, Ole Haslunds legat 1958 og Viggo Jarls legat 1960.