Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ingeborg Plockross Irminger

Oprindelig forfatter MeBod
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ingeborg Plockross Irminger, 8.6.1872-25.10.1962, billedhugger. Født på Frbg. (Frels.), død i Kbh. (Markus), begravet sst. (Søndermark). I. modellerede allerede som barn og blev som ung pige elev af Aksel Hansen. Hun besøgte akademiet 1893–99 og arbejdede derpå i flere år i V. Bissens atelier. 1900, 1902 og 1905 fik hun mindre rejsestipendier fra akademiet, 1912 det Anckerske legat og 1930 Tagea Brandts legat, og på sine studierejser har hun besøgt Frankrig, Tyskland, England og Italien. Hun debuterede 1897 på Charlottenborg med En Speed (kunstmuseet), et udtryksfuldt lille bronzerelief med et ejendommeligt stærkt virkelighedspræg. Af hendes senere hovedarbejder kan nævnes Drengen og Pindsvinet, 1899 (bronze 1911) som udførtes i Bissens atelier, Yngling, 1909 (marmor, kunstmuseet; tildelt akademiets årsmedalje 1908) og Ung Pige, 1907 (marmorbuste, kunstmuseet) hvoraf de to førstnævnte viser både sikkerhed i formgivningen og en sans for plastisk rolige stillinger som er i slægt med Bissen, mens sidstnævnte buste i sin knaphed i formen og i marmorbehandlingen kan minde om lignende arbejder af Ludvig Brandstrup. Fra første færd har I. med særlig interesse dyrket portrætkunsten, og blandt hendes talrige portrætter kan nævnes J. F. Willumsen. 1900, V. Bissen. 1901 (relief), Herman Bang. 1902 (bronze 1904, museet i Sønderborg), Harald Bing, 1907, Overkirurg Ludvig Kraft, 1915, Camillus Nyrop, 1917 (Teknologisk institut), Ludvig Brandstrup, 1922 samt kunstmuseets smukke bronzebuste i halv figur af V. Irminger, 1919. Fra 1898 har I. tillige i en årrække været ansat hos Bing & Grøndahl og udførte her, mens Willumsen var kunstnerisk leder, en række askeurner (bl.a. Holger Drachmanns urne på Skagen og en urne i Sèvres museet). Desuden har hun sst. udført talrige porcelænsstatuetter, i reglen hvidglaserede uden bemaling, af børn og dyr (bl.a. Barnegruppe. Moder og Barn) som udmærker sig ved deres intimitet og naturlige ynde. Af disse findes eksemplarer i kunstindustrimuseerne i Berlin og Dresden. Foruden på Charlottenborg har I. udstillet på Kunstnernes efterårsudstilling 1904, 1907 og 1910 og været repræsenteret på Kvindelige kunstneres retrospektive udstilling 1920, samt 1930 på Kvindelige kunstneres samfunds i kunstforeningen. Hun har været medlem af akademiets plenarforsamling fra 1911, af akademirådet 1917–22.

Familie

Forældre: grosserer, regnskabsfører i DFDS Johannes Frederik Plockross (1821–96) og Cathrine Frederikke Tietgen (1833–91). Gift 20.7.1908 i Stenløse med maler Valdemar I., født 29.12.1850 i Kbh. (Garn.), død 10.2.1938 på Frbg., s. af major, senere oberst J. H. G. I. (1798–1854) og Agnete Maria Kaalund (1815–96).

Ikonografi

Mal. af V. Irminger, 1909, 1910–11, 1913 og 1914. Foto.

Annonce

Bibliografi

Tidsskr. for industri, 1901 juli-nr. Kendte da. kvinder, red. Olga Eggers, 1934 60. Else Kai Sass i Kvinden i Danm., red. Lisbeth Hindsgaul og Kate Fieron, 1942 728f. Erik Lassen: En kbh.sk porcelænsfabriks hist., 1978 33 40–42 44.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Bodelsen: Ingeborg Plockross Irminger i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291831