Holger Wederkinch

Holger Wederkinch, Holger Peder Wederkinch, 3.3.1886-24.12.1959, billedhugger. Født i Sønderby på Femø, død i Charlottenlund, begravet i Kbh. (Vestre). W. begyndte allerede som seksårs dreng at forme dyr i ler som han tog i en vejgrøft, og debuterede 19 år gammel på Charlottenborg forårsudstilling 1905 med en gruppe af to hunde i kamp om en rotte. Samme efterår kom han ind på akademiets skole hvor han blev til efteråret 1908. Et ophold i Paris 1910-11 afsluttede hans uddannelse. Herhjemme udstillede W. på Charlottenborg, om end med lange mellemrum, og han deltog i Kunstnernes efterårsudstilling 1909-15 og den danske udstilling i Brighton 1912, ligesom han havde egne udstillinger hos Winkel & Magnussen 1917 og i Den frie udstilling 1923. Men i højere grad vendte han sig mod udlandet, især Paris og London hvor han nok vandt større påskønnelse end herhjemme. I Paris blev han associé ved Société Nationale des Beaux-Arts 1924, fik guldmedalje for en kæmpestor isbjørnegruppe 1929 og blev sociétaire sst.; i London udstillede han på Royal Academy's udstillinger, og 1930 blev han medlem af Royal Society of Arts. W. var først og fremmest dyreskulptør. Han gav sig helst af med vilde dyr i kamp eller leg, navnlig har han ofte modelleret lossen. Karakteristisk for ham er grupper af flere dyr, sammenslyngede i dramatiske situationer. Sådanne udførte han gerne direkte i materialet, ofte således, at motivet var fremkaldt af den forhåndenværende blok, og han bevægede sig over mange forskellige materialer. Han udsøge sig stenarter efter disses farve og skønhed og komponerede sine motiver efter dem, men benyttede også træ og bronze. Muskelspillet i dyrene interesserede ham, han lagde vægt på gruppens silhouet-virkning og tredimensionale komposition og søgte en udpræget dekorativ holdning både i enkeltheder og i kompositionen som sluttet helhed. Betegnende eksempler er Ørn, Los, Hare i granit 1917, Sult. Skandinavisk Los og Hornugler i moseeg 1920, Vildsvanerne i marmor 1921, Elskovsgruppen (to losser) i euvillekalksten s.å. og Brunstkampen (tre losser) i musselkalksten 1922. Isbjørnegruppen som 1937 blev opstillet i bronze på Langelinie vandt 1929 guldmedalje på Salonen i Paris. Det er en kunst hvis mest fremtrædende karakter er virkningsfuld elegance og blændende teknisk dygtighed i komposition og udførelse. – Foruden de mange dyreskulpturer foreligger der fra hans hånd en række buster (konferensråd H. N. Hansen, 1910, Helge Wamberg, 1911, gehejmeetatsråd Emil Vett, 1914, professor Axel Lendorf, 1916), rytterstatuetter med portrætfigur (kronprins Olav af Norge, kong Georg af Grækenland, 1914, begge i sin tid tilhørende dronning Alexandra af England), en granitstatue af Ella Ungermann, 1917 (en replik med ændringer opstillet 1935 i Det kgl. teater) og en rytterstatue i overnaturlig størrelse af Jeanne d'Arc (udst. 1930). – W. var medlem af akademirådet 1934-40. Nationalmuseum i Stockholm ejer hans buste af maleren Gustaf Cederstöm