• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Harald Salomon

Oprindelig forfatter GGal
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Harald Salomon, 8.5.1900-10.9.1990, billedhugger, medaljer. Født i Kristiania. S. var elev af billedhuggeren Anders Bundgaard 1916–19, gennemgik kunstakademiet 1922–28 og var her elev af E. Utzon-Frank. Fra 1925 blev S. uddannet hos medaljer Gunnar Jensen, Den kgl. mønt. Han fik dansk indfødsret, blev ansat som undermedaljør på Den kgl. mønt 1927 og var medaljer sst. 1933–68. Under sit ophold i Sverige 1943–45 var han billedhugger på Rörstrands Porslinsfabrik i Lidköping. Han foretog studierejser 1920 og 1930 til Frankrig og Italien m.m. Han udstillede på Charlottenborg siden 1920 og mange andre steder siden hen. Af hans skulpturarbejder kan nævnes Mulatdreng, buste 1927, Foraar, statuette 1930, og barnebuste, 1934. Blandt hans ca. 200 prægede og støbte medaljer er H. C. Andersen, 1930, Christian Xs 60-års fødselsdag, s.å. og 70-års fødselsdag, 1940 og 25-års regering, 1937, kronprinseparrets bryllup, 1935, de glücksborgske konger, 1975, Ben Gurion, 1970, professor Sture Bolin, 1960, Knud Rasmussen, 1979, Kbh.s universitets 500-års jubilæum 1979 (ti berømte videnskabsmænd) og i øvrigt de officielle medaljer og mønter i hans embedstid.

Familie

Forældre: direktør Simon Marcus S. (1860–1916) og Johanna Balla Eisenstein (1871–1957). Gift 21.3.1925 i Kbh. (b.v.) med Else Magnussen, født 22.11.1896 i Kbh., død 10.10.1975 i Hellerup, d. af kunsthandler Peter Claudi M. (1854–1932) og Caroline Marie Pedersen (1865–1938).

Udnævnelser

R. 1941. R1. 1968.

Annonce

Ikonografi

Selvportræt i relief 1922 samt på medalje 1950 og 1970. Tegn. af bl.a. E. Utzon-Frank. Foto.

Bibliografi

Kirsten Bendixen i Nord. numismatisk medlemsbl., 1970 81–96 og 1980 66–69 (m. fortegn, over medaljer). -Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Georg Galster: Harald Salomon i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296841