Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Lynge

Oprindelige forfattere MeHa og MLid

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Hans Lynge, Hans Louis Abel Lynge, 6.9.1906-2.7.1988, billedhugger, maler, forfatter. Hans Lynge tog 1927 lærereksamen fra Godthåb seminarium og blev ansat som kateket i Julianehåb. Men en alvorlig tuberkulose tvang ham 1931 til at opgive sit arbejde, hvorpå han begyndte sin virksomhed som kunstner og forfatter, samtidig med at han både litterært og i praksis deltog i den politiske debat. 1937 valgtes han til kommunerådet i Julianehåb og 1939 til Sydgrønlands landsråd. 1945-46 var han med i delegationen til forhandlinger med rigsdagens Grønlandsudvalg. Efter krigen uddannedes Hans Lynge på kunstakademiet 1947-50 hos professor Johannes Bjerg og foretog studierejser til Frankrig og Italien.

Som billedhugger og maler udstillede han på Charlottenborg, i Galleri Birkdam, Tuborg kunstforening og på Louisiana.

Hans Lynges forfatterskab henter sine motiver fra den gamle eskimoiske verden og udtrykker en stærk beundring for den gamle frie fangertilværelse og en dyb skepsis over for virkningerne af den europæiske påvirkning. I Upernavik distrikt indsamlede han folkesagn som udkom 1955 i Medd. om Grønland bd. 90, 2, og siden i en særlig grønlandsk udgave, Inuppaat, 1967. Allerede 1934 udkom Hans Lynges første skuespil, Tigorqâra pissarâ, en dramatiseret kærlighedshistorie, og i de følgende år skrev han en række andre dramatiske værker der placerede ham som en af landets førende dramatikere: Ernerit, opført i Danmarks radio 1937 som Far og Søn, nunaga asavdlunga med motiv i fædrelandskærlighed, lystspillet Piârqussiaq, Navaranâq, 1944, med motiv fra kampen mellem nordboer og eskimoer, Qunersêq, en lille opera hvor Hans Lynge selv skrev musikken. Nogle af disse skuespil sammen med digte og romanen ersingitsup piumasså fra 1938 udkom samlet 1967. 1970 udsendte Hans Lynge stykket Ulaajuk. Grønlands indre liv fra 1981 er barndomserindringer.

Annonce

Hans Lynge fremstillede mange malerier, tryk og skulpturer, bl.a. udsmykkede han flere kirker og lavede buster af Augo Lynge og Lars Møller i Godthåb. Han tegnede forlæg til gobelinfrisen i rådhussalen i Nuuk, 1982-87, færdigvævet 1998. Frisen består af i alt 13 gobliner, der skildrer aspekter i Grønlands og Nuuks historie. Også som bildende kunstner hører han til landets ypperste. Samtidig arbejdede han på at udvikle og støtte grønlandsk kunst i almindelighed og var således med til at stifte foreningen Grønlandsk Folkekunst. Hans Lynge modtog Godthåb-medaljen 1978.

Familie

Hans Lynge blev født i Godthåb og døde i Haderslev; begravet i Godthåb/Nuuk.

Forældre: pastor Niels L. (1880-1965) og Theodora A. C. Rosing (1883-1940). Gift 1. gang 11.12.1930 med Mathilde Lund, født 21.6.1904, d. af pastor Henrik L. (1875-1948) og Malene Egede (1878-1979). Gift 2. gang 25.3.1961 med læge Inge Overgaard, født 3.12.1928 i Herning, d. af Holger O. (1900-64) og Henny Marie Mouritsen (født 1902).

Udnævnelser

R. 1972.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Will. Thalbitzer i Grønlandsbogen, red. K. Birket-Smith m.fl. II, 1950 241 249f. Kn. Oldendow: Bogtrykkerkunsten i Grønland, 1957 211-13. Jens Rosing i Nord. kunst og design V, 1978 nr. 2. Bodil Kaalund: Grønlands kunst, 1979

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Mads Lidegaard: Hans Lynge i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293868