H.P. Pedersen-Dan

H.P. Pedersen-Dan, Hans Peder Pedersen-Dan, 1.8.1859-21.4.1939, billedhugger. Født i Itzehoe, død i Hellerup, urne på Hvidovre kgd. P.-D. blev udlært som stenhugger i Århus og rejste 1880 som håndværker til Tyskland og videre til Italien hvor han ankom til Rom 1881. Her tog Chr. Freund sig af ham, og desuden fik det betydning for ham at træffe billedhuggerne L. Hasselriis og Stephan Sinding. Denne sidste kom han siden hen gennem sit ægteskab til at stå nærmere, idet han giftede sig med en kusine til Sindings hustru Elga Sinding. 1882-84 uddannedes han på den kunstindustrielle skole ved Museo artistico industriale i Rom, Regio istituto di belle årti, hvor han opnåede to sølvmedaljer, og hvorfra han fik afgang som billedhugger. Fra Italien rejste P.-D. til Egypten, Palæstina og Grækenland og vendte derpå hjem til Danmark. 1890-92 opholdt han sig med akademiets stipendier i Paris som han igen besøgte i 1920erne. 1904 rejste han i Italien og Nordafrika på det Anckerske legat og var 1910, 1913 og 1920 atter i Italien. P.-D. debuterede som billedhugger i Rom 1886 og udstillede n.å. på Charlottenborg hvor han siden var repræsenteret med års mellemrum. 1889 fik han akademiets lille guldmedalje for relieffet Jakob tilvender sig sin Fader Isaks Velsignelse (Århus kunstmuseum) og blev i de følgende år anvendt til en række større offentlige arbejder. Hans mest kendte skulpturværker er Den lille Hornblæser, 1899 i Kbh. som ved sin populære behandling af emnet er blevet et af byens mest yndede nationalmonumenter, samt de store granitelefanter ved Carlsberg bryggerierne i Valby (1901) og bronzestatuen af Holger Danske i Marienlyst slotspark (1907). Af øvrige større arbejder kan nævnes statuen af Mich. Drewsen, 1892 i Silkeborg, statuerne af ChristianIX i Nyborg og på Christiansborg, døbefonterne i Frederikshavns kirke og Esaiaskirken i Kbh. samt monumentet i Rueil ved Paris over de danske frivillige i verdenskrigen 1914-18 som han udførte efter en af Stephan Sinding efterladt skitse (gipseksemplar i Sønderborg museum). P.-D., som var en dygtig stenhugger, har hugget de fire dronningestatuer til dronningeporten på Christiansborg i marmor efter H. V. Bissens modeller. 1935 skænkede han kunstmuseet to små danserindestatuetter. Han var 1910 medlem af Charlottenborgudstillingens censurkomité. -P.-D.s hustru, Johanne Pedersen-Dan, debuterede som skuespiller 1877 og var knyttet til Casino og siden til Dagmarteatret. 1888 begyndte hun at modellere hos Stephan Sinding og udstillede 1890 statuen En Slangetæmmerske på Charlottenborg hvor hun senere var repræsenteret med års mellemrum. 1891 studerede hun i Paris og fulgte siden sin mand på hans studierejser i udlandet. 1903 fik hun den Neuhausenske præmie for statuen Lille Mor, vandt 1906 den internationale konkurrence om et kvindernes stemme-retsemblem og fik mærket udført som officielt emblem. En Moder lærer sit Barn at spinde tilhører Frbg. fødehjem, og af hendes øvrige arbejder kan nævnes Slavinden og Scala Santa. – R. 1908.