Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gunnar Westman

Oprindelige forfattere MeHa og VVil

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Gunnar Westman, Gunnar Millet Westman, 11.2.1915-11.4.1985, billedhugger. Gunnar Westman voksede op i et kunstnerisk miljø, faderen var bl.a. medstifter af sammenslutningen Koloristerne 1925. Gunnar Westman selv blev oprindelig uddannet som sølvsmed hos A. Dragsted, men blev 1938 optaget på akademiets billedhuggerskole hos professor E. Utzon-Frank hvor han gik indtil 1942. Den betydeligste kunstneriske påvirkning kom dog fra andre kilder.

Allerede i årene før akademitiden havde Gunnar Westman rejst nogle år i Sverige hvor han levede af at arbejde som sølvsmed. Her gjorde den svenske almuekunst dybt indtryk på ham og han blev i særlig grad optaget af Döderhultarns træfigurer. I Gunnar Westmans første arbejder fra slutningen af 1930erne, bl.a. Fløjlespilleren, 1937 og Sygebesøget, 1939 fornemmer man en tydelig påvirkning fra svenskerens folkelige, lune fortællestil der lå så fjernt fra Utzon-Franks klassicistisk-æsteticerende skulpturbegreber. Under krigen vendte han som flygtning tilbage til Sverige. Astrid Noack havde foranlediget at Gunnar Westman og hans kone kunne låne den svenske billedhugger Bror Hjorths gamle atelier uden for Uppsala. Mødet med Bror Hjorths kunst blev en stor oplevelse for Gunnar Westman og han så heri en bekræftelse på den naturalistiske fortællende udtryksform der altid havde været hans udgangspunkt. De arbejder han udførte i Sverige og i tiden efter hjemkomsten til Danmark viser også en tydelig påvirkning fra Hjorths kunst, bl.a. relieffet Børn i vinduel, 1947. I årene herefter arbejdede han sig ind i en helt personlig udtryksform hvor enkle, uhøjtidelige dagligdags motiver fastholdes i en fortællende men udpræget skulpturel form. Som fine eksempler herpå kan nævnes skulpturerne Gøgeungen og Børnehaven (i sandsten på Horsens museum), begge fra 1948. Der var i disse arbejder en charmerende og overbevisende skulpturel monumentalitet der gjorde det naturligt at han i tidens løb fik et meget stort antal offentlige udsmykningsopgaver, nævnes kan bl.a. Orm og Tyr, Krogerup Højskole, fem legeskulpturer til Tivoli, to store træfigurer til den danske pavillons legeplads, verdensudstillingen i New York 1954-55, legeskulpturen Påfuglen ved Nikolaj kirke, Den toppede høne ved Grantofteskolen, Ballerup, 1981, bemalede trærelieffer til Bibliotekscentralen, Grenå bibliotek og Vedbæk skole.

Gunnar Westman er repræsenteret med arbejder på Statens museum for kunst og på museerne i Åbenrå og Horsens. Han debuterede 1935 på Den fries forårsudstilling, var gæst på Grønningen 1945, medlem 1950, medlem af Corner 1966-85. Retrospektiv udstilling 1962 i Kunstforeningen, modtog 1967 Eckersbergmedaljen og 1975 Thorvaldsenmedaljen.

Annonce

Familie

Gunnar Westman blev født i København (Matth.); begravet på Grønholt kirkegård, Fredensborg.

Forældre: kemigraf, senere kunstmaler Emil Gustaf W. (1894-1935) og modist Agnes Karoline Mortensen (født 1893). Gift 1. gang 15.11.1942 i Søborg med grafiker, maler Karen Marie Eppenstein (Karen W.), født 7.10.1916 i Jena, død 17.7.1970 i Fredensborg, d. af ingeniør, dr.techn. & phil. Martin Otto E. (1876-1942) og oversætter Ellen Augusta Hoffmeyer (1884-1958). Gift 2. gang 20.4.1978 med lærer Agnes Elisabeth Schülein.

Ikonografi

Tegn. af H. Lollesgaard, 1955 (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Sv. Eriksen i Årstiderne VIII, 1950 nr. 2 39-41. Kunst I, 1953 nr. 10 40-45.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Villads Villadsen: Gunnar Westman i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299299