Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Edvard Eriksen

Oprindelig forfatter MeBod
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Edvard Eriksen, Edvard (Edward) Christian Johannes Eriksen (Erichsen), 10.3.1876-12.1.1959, billedhugger. Født i Kbh. (Pauls), død på Rigshospitalet sst., begravet sst. (Vestre). Efter at have stået i lære i fire år hos billedskærer Sophus Petersen og gået i teknisk skole kom E. 1894 ind på akademiet hvis dekorationsklasse og modelskole han besøgte indtil 1899. 1902 debuterede han på Charlottenborg hvor han har udstillet 1902-06, 1916, 1919 og 1936. 1904 fik han årsmedaljen for gruppen i marmor Haabet og n.å. den eibeschützske præmie for Dommen. Adam og Eva efter Uddrivelsen. Begge værker købtes af kunstmuseet. 1906 tildelte akademiet ham sin mindre guldmedalje for statuen Andagt, og da han s.å. fik det stoltenbergske legat rejste han over Dresden og München hvis samlinger han studerede, til Italien. Her opholdt han sig i Rom, Firenze og i Carrara hvor han huggede sin gruppe Dommen i marmor. 1916 fik han det ancherske legat. E. har udført et af Kbh.s populæreste skulpturværker Den lille Havfrue på Langelinie (skænket af Carl Jacobsen 1913) som særlig bliver beundret af udlændinge der heri ser et udtryk for noget typisk dansk. Da der 1964 blev forøvet hærværk ved at hovedet blev savet af, affødte denne provokation en del presseomtale, også i udlandet. Hovedet er siden blevet erstattet med en afstøbning efter den originale gipsmodel. De fleste af E.s figurer er i marmor, og i dette materiale arbejdede han med stor dygtighed. Han benyttede en naturalistisk formgivning der fik sit præg af den nyromantiske strømning som navnlig Stephan Sinding var repræsentant for herhjemme. – E.s største opgave har været gravmælet over Christian IX og dronning Louise i Roskilde domkirke som han arbejdede på 1910-18 (sammen med arkitekt H. Kampmann). I de tre store kvindeskikkelser Erindringen. Kærligheden og Sorgen der grupperer sig omkring sarkofagen har han med C. F. Stanleys og Johs. Wiedewelts arbejder for øje stræbt efter at forene sit naturalistiske formsprog med en simpel monumentalitet. Af senere arbejder kan nævnes Den korsfæstede Kristus, 1925 i Skt. Marcus kirken, marmorstatuen af Henning Lass, 1927 på kirkegården i Kiel, to marmorrelieffer, maler- og billedhuggerkunstens muser, 1928, på Glyptoteket, og på nord- og sydfacaden sst. ti relieffer der symboliserer de forskellige kunstarter (1930-31). 1955 udførte han et mindesmærke for Jean Hersholt til Forest Lawnkirkegården i Los Angeles (Klods Hans på gedebuk). – E. har virket som lærer ved kunstakademiets billedhuggerskole 1908-19. 1914 blev han medlem af akademiets plenarforsamling, 1928 af akademirådet. 1916 udnævntes han til professore onorario af akademiet i Carrara. Fra 1930-53 var han Thorvaldsens museums konservator.

Familie

Forældre: skomager, senere assistent Martin August Frederik E. (1850-1933) og Svanfriður Magnusson (1855-1924). Gift 23.2.1900 i Kbh. (b.v.) med Eline Vilhelmine Møller, født 6.2.1881 i Odense, død 24.9.1963 i Gentofte, d. af kurvemager Carl Vilhelm M. (1843-93) og Dorthea Catharina Pommer (1849-1909).

Ikonografi

Foto.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Bodelsen: Edvard Eriksen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289198