Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

August Saabye

Oprindelig forfatter SiSch
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

August Saabye, August Vilhelm (Wilhelm) Saabye, 7.7.1823-12.11.1916, billedhugger. Født i Skivholme ved Århus, død i Kbh., begravet sst. (Garn.). Efter sin konfirmation sendtes S. til Kbh. hvor han stod i lære fem år hos gørtler Mossin og blev svend 1844. Han havde imidlertid videre aspirationer end håndværket, begyndte at gå på kunstakademiet okt. 1842 og udstillede 1844 en drevet og forgyldt præsenterbakke på Charlottenborg forårsudstilling. N.å. indsendte han et drevet og forgyldt dåbsfad af messing med plastiske figurer til den nyåbnede Neuhausenske konkurs. Han fik ikke præmien, men modtog akademiets ros for arbejdet. H. V. Bissen, der just havde brug for en ciselør til udførelsen af kvadrigaen over Thorvaldsens museum, lagde mærke til ham og tog ham ind på sit atelier. Ved Bissens mellemkomst opnåede S. faderens tilladelse til at følge kunstnervejen. På akademiet avancerede han juni 1846 til dekorationsklassen, marts 1849 til modelskolen, vandt 1849 Neuhausens præmie for en kopi af en antik Polyhymnia, udført i bronze, og marts 1850 og dec. s.å. den mindre og den store sølvmedalje. I disse år udstillede han flere buster på Charlottenborg (bl.a. 1850 J. P. E. Hartmann), og 1848 deltog han frivilligt i krigen som underofficer. Derimod havde han ikke held med sig vtd guldmedaljekonkurrencerne 1851, 1853 og 1855. Det blev afslutningen på hans læreår. I Bissens værksted arbejdede han til 1854.

Trods nederlagene havde hans konkurrencearbejder dog fastholdt så megen interesse om hans evner, at indenrigsministeriet og den Reiersenske fond gav ham rejseunderstøttelser 1855. For disse midler (som akademiet senere supplerede med stipendier 1858 og 1860) rejste han s.å. over Paris, hvor han så verdensudstillingen, til Rom. Det næsten tiårige ophold her (det varede til sommeren 1865) karakteriseres ved en række statuetter, støbt i bronze og omhyggeligt gennemciselerede, En Fiskerdreng, som akademiet tildelte den Neuhausenske præmie 1857, Faun som danser med en lille Bacchus der straks blev købt af kunstmuseet 1859, og Silen, ridende paa et Æsel. De er udprægede repræsentanter for den efter-1 horvaldsenske epoke med dens sans for detaljen og den præcise udførelse, dens forkærlighed for idyllen og det lille format, og de hører til dens bedste arbejder. I sine sidste romerår modellerede S. tillige to store grupper, Psyche, der ved Fløjtespil opmuntres af Pan, efter at hun er blevet forladt af Amor og Adam og Eva efter Syndefaldet som vandt halv pris i Eibeschütz' konkurrence 1866. – S.s stilling i samtidens billedhuggerkunst beror imidlertid på, at han skød uden om sine jævnaldrende og blev en af hovedmændene i 80ernes naturalisme. Det kan vistnok spores allerede i de to store grupper fra romerårene, men betegnende er især en skitse Episode aj Syndefaldet (Hirschsprungske samling) som han modellerede i voks straks efter hjemkomsten fra et ophold i Paris vinteren 1869–70 for Anckers legat. Den er forbavsende frigjort i kompositionen for sin tid. Senere fulgte statuerne Kain, belønnet med Eibeschütz' præmie 1872, David, idet han slynger Stenen mod Goliath (kunstmuseets haveanlæg), der "ved sin friske Naturalisme virkede saa overraskende og løfterig" på forårsudstillingen 1875 (Viggo Johansen), og Susanna for Raadet, som vandt ham Eibeschütz' præmie for tredje gang 1884. Susanna blev et af den naturalistiske epokes mest kendte og højest skattede skulpturværker, også værdsat udenlands (guldmedalje på verdensudstillingen i Paris 1889, guldmedaljer af 2. klasse på jubilæums-udstillingen i Berlin 1891 og en senere udstilling i München, medalje på verdensudstillingen i Chicago 1893). Med denne statue (marmorekspl. fra 1887 i kunstmuseet) og med statuen Lady Macbeth gaar i Søvne, 1891 (marmorekspl. fra 1894 sst.) ydede S., side om side med den yngre Bissen og Th. Stein, en fremtrædende indsats i den interesse for marmorets behandling som prægede 90ernes billedhuggerkunst hos os. Man indførte den naturalistiske stofgengivelse i stenen, frigjorde sig også på dette område fra den Thorvaldsenske klassicisme. S. hvis intime sans for formens og materialets indbyrdes forbindelse var skolet gennem håndværkeruddannelsen og den præcision metalarbejdet kræver, havde "den følsomme Behandling af den levende Form, af den livsvarme, bevægede Overflade" (Viggo Johansen) som tiden ønskede at se.

I sit lange liv løste S. mange andre opgaver. Han udførte en siddende statue af maleren N. A. Abildgaard til Charlottenborgudstillingens komité 1868, H. C. Andersens statue i Kongens Have 1877, afsløret 1880 – digterens hovedmonument og et af Kbh.s populæreste skulpturværker – J. P. E. Hartmanns statue på Skt. Annæ plads, afsløret 1905 og Jul. Thomsens til Polyteknisk læreanstalt, afsløret 1906, kolossalstatuerne af Petrus, ca. 1889, Brorson, 1895, opstillet 1906 og Hans Egede til Marmorkirken. Endvidere var han en fortrinlig og meget søgt portrættør. Der står adskillige buster af ham i Det kgl. teater (Michael Wiehe, Julie Sødring, Betty Hennings), i Polyteknisk læreanstalts festsal (Jul. Thomsen, L. F. Holmberg, S. M. Jørgensen, G. A. Hagemann) og på Fr.borg (bl.a. Magdalene Thoresen, Th. Skat Rørdam). Foran Holmens kirke er opstillet biskop B. J. Fogs buste. Arbejder af ham findes i øvrigt i kunstmuseet, glyptoteket, Den Hirschsprungske samling og Århus kunstmuseum. S. havde sæde i akademirådet fra 1871 til sin død og var professor ved akademiets kvindeskole 1888–1904.

Annonce

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Lading, Fårup og Sabro, Erhard S. (1778–1851) og Susanne Schmidt (1785–1856). Gift 1. gang 26.10.1858 i Rom med Anna Pauline Hansen, født 14.2.1822 i Dansk Vestindien, død 19.3.1867 i Kbh. (Garn.), d. af overretsprokurator i Dansk Vestindien, senere ejer af Flynderupgård i Tikøb sg. Frederik Ferdinand H. (1793–1839). Gift 2. gang 29.9.1869 i Kbh. (Johs.) med baronesse Hanne Louise Augusta Haxthausen, født 26.12.1831 i Kbh. (Cit.), død 8.1.1911 sst., d. af kaptajn, senere oberst, kammerherre, baron Maximilian Frederik H. (1793–1874) og Hanne Bartholine Würtzen (1794–1883). Far til J. S.

Udnævnelser

Tit. professor 1880. R. 1888. DM. 1903.

Ikonografi

Tegn. af N. A. Lutzen, 1854. Tegn. af H. Olrik, 1859 (Fr.borg) og 1863 (Kgl. bibl.). Tegn. af F. C. Lund, 1864 (skandinav, foren, i Rom). Træsnit 1880 efter foto. Mal. af J. F. Vermehren, 1887 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Mal. af N. P. Mols, 1893. Tegn. af samme, s.å., efter denne tegn. af Th. A., 1903. Selvportr. buste 1901 (Hirschsprung; Fr.borg; St. mus.). Mal. af Bertha Wegmann, 1903. Afbildet på Viggo Johansens mal. af akademirådsmøde, 1904 (St. mus.). Tegn. af Carl Thomsen ca. 1908 (Kgl. bibl.). Statuette af Martha Ebstrup, 1916 (Fr.borg; Ribe kunstmus.). Tegn. af H. Olrik (Hirschsprung). Foto.

Bibliografi

Nutiden IV, 1879–80 265f. Jul. Lange: Billedkunst, 1884 494–504. Magdalene Thoresen i III. tid. 19.3.1893. W. T[hulstrup] sst. 23.11.1916. Nationaltid. 13.11. s.å. Viggo Johansen i Kunstakad.s årsberetn. 1916–17, 1917 13f. Danske i Paris, red. Fr. v. Jessen II, 1938. Sv. Larsen i Anderseniana 2.r.I 1947–50, 1950 242–83. Aksel Rode i Danm.s billedhuggerkunst, red. V. Thorlacius-Ussing, 1950 392–95.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sigurd Schultz: August Saabye i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296803