Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anne Marie Carl Nielsen

Oprindelig forfatter SiSch
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Anne Marie Carl Nielsen, Anne Marie Nielsen, 21.6.1863-22.2.1945, billedhugger. Født på Thygesminde i Sønder Stenderup ved Kolding, død i Kbh. (Vestre)., begravet sst. N. viste som barn lyst til at modellere dyr og blev derfor 1880 i tre måneder sendt til C. C. Magnussens snitteskole i Slesvig by, hvor hun navnlig lærte at tegne. 1882 tog hun til Kbh., blev nov. s.å. elev hos Aug. Saabye og arbejdede flere år hos ham. Også Jørgen Roed og H. Olrik støttede hende i hendes studier. Allerede 1884 debuterede hun på Charlottenborg forårsudstilling med en buste, 1887 vandt hun Neuhausens konkurs med en for sin tid dristigt komponeret springvandsgruppe Thorpaa Fiskeri og fik derefter tilladelse til at deltage i akademiets guldmedalje-konkurs 1889. Idet hun hermed sidestilledes med akademielever med afgang optoges hun marts s.å. på friplads i akademiets nyoprettede kvindeskole og gik her to semestre til jan. 1890. Til guldmedalje-konkursen 1889 udførte hun relieffet Egil Skallegrimssøn rider hjem med sin druknede Søns Lig, bemærkelsesværdigt ved sin patos, den naturalistiske stofbehandling og det intime kendskab til dyr, hvormed hesten er gjort. Relieffet vakte opmærksomhed, men fik ingen præmie. Det blev senere skænket til Island og opstillet i en folkepark i Reykjavik. I øvrigt bragte billeder af den hollandske maler Paulus Potter, som hun så på en rejse til Holland s.å., hende for alvor ind på dyreskulpturen. Det gik op for hende, at hun skulle have "Atmosfæren", omgivelserne med i sin karakteristik af dyrene, og hun vandt straks udelt anerkendelse for sine statuetter af kalve, heste og tyre. En så usminket naturtroskab og forståelse for dyrenes gøren og laden havde man ikke før set. Det var en virkeliggørelse af landmandens kærlighed til sine dyr. De duftede af stald, og de står som en højst talentfuld indsats i den naturalistiske epokes skulptur, og de vidner om en usædvanlig forståelse for den plastiske kunst. På verdensudstillingen i Paris 1889 skaffede de hende en bronzemedalje, og i de næste tyve år gik de en sejrsgang til de tyske museer.

I N.s virksomhed lå der en vis æggende oppositionslyst, og hun hævdede sig på den tid som et frisk talent med uventede muligheder. 1895 vandt hun 2. præmie i konkurrencen om et relief til Kbh.s nye rådhus med Frederik III og hans Dronning til Hest under Kbh.s Belejring, tænkt udført polykromt i Stevns kridt, 1907 (Københavns Bymuseum, dep. på rådhuset) 1. præmie i konkurrencen om Finsen-monumentet, som imidlertid blev overdraget Rud. Tegner, og s.å. tillige på ny Neuhausens konkurs med En Arbejderske (Odense museum). Et par år i forvejen havde hun overrasket sin samtid ved i Athens Akropolis-museum at gøre kopi af den polykrome, trehovedede Typhon, en banebrydende værdsættelse af den gammelarkaiske skulptur hvis kunstneriske værdi først blev almindeligt erkendt en del år senere. Dette arbejde vakte fortjent bifald og erhvervedes både til Glyptoteket og til Altes Museum i Berlin og det vidner om en helt usædvanlig forståelse for den klassiske kunst. Kronen på værket blev konkurrencen om Christian IXs rytterstatue til Christiansborg ridebane, hvori hun sejrede 1908. Efter langvarige og dybtgående hippologiske studier blev monumentet fuldført og afsløret 15.11.1927. En påtænkt figur-frise på soklen, hvortil der var gjort forarbejder, havde man dog måttet opgive, dels af økonomiske grunde, dels fordi offentligheden ønskede at se en ende på arbejdet, og det lykkedes hende næppe heller i gengivelsen af rytter og hest at indfri de forventninger man havde stillet til hende. Da arbejdet med monumentet havde stået på i næsten 15 år havde flere lejlighed til at studere hendes arbejde; Vilhelm Wanscher skrev allerede 1923 anerkendende om det arbejde som hun selv kaldte sin "Lidelses Historie". Ved siden af sine dyre-figurer (bl.a. en skyterrier og den i sin tid meget beundrede colleyhund) og en omfattende produktion af dyrestatuetter har N. udført tre bronze-porte til Ribe domkirke, 1904 som blev modtaget med velfortjent bifald, monumentet for dronning Dagmar på Ribe slotsbanke (afsløret 1913) og en række gravmæler og buster (professor J. E. V. Boas til landbohøjskolen; tandlæge A. M. G. Friis til museet på Koldinghus; kammersanger N. J. Simonsen til Det kgl. teaters foyer; Niels Skovgaard; komponisten Carl Nielsen, for hvilken akademiet tildelte hende Thorvaldsens medalje 1932; overkirurg Ludvig Kraft, 1929 (Frederiksberg hospital); højesteretssagfører Guy Shaw og hustru Alice Shaw, 1930). Senere og større monumentale opgaver er fiskerstatuen af den danske redningsmand, opstillet på havnen i Skagen 1934 og Carl Nielsen monumentet på Grønningen fra 1934. – N.s første rejse gik 1889 til Holland hvor hun følte sig stærkt tiltrukket af Rembrandt, Frans Hals og Paulus Potter, og til verdensudstillingen i Paris. Vinteren 1890-91 opholdt hun sig i Paris, og for Kauffmanns legat rejste hun dec. 1899 – juni 1900 til Italien (Rom, Napoli, Pompeji, Palermo, Selinunte, Monreale, Orvieto, Siena, Firenze, Ravenna, Mantova, Verona), for Anckers legat 1903 til Grækenland (studier i Akropolis museet). Hun valgtes til medlem af akademiets plenarforsamling dec. 1908 og havde sæde i akademi rådet jan. 1912 – marts 1914. Siden 1892 tilhørte hun Den frie udstilling. Desuden har hun deltaget i Charlottenborg forårsudstilling 1884, 1886-90, 1894-95, 1907, 1909, holdt særudstillinger i Kunstforeningen 1895 og Den frie udstilling febr. 1931 og som indbudt vist større samlinger af sine arbejder på Kunstnernes efterårsudstilling 1930 og Foreningen af 18.11.s udstilling på Charlottenborg nov.-dec. 1937. Arbejder af N. findes i kunstmuseet, museerne i Odense, Kolding, Ribe, Kunsthalle i Hamburg og Albertinum i Dresden, endvidere museerne i Berlin, Rostock, Lübeck, Krefeld, Erlangen og Leipzig. – Ingenio et arti 1927.

Familie

Forældre: proprietær Povl Julius Brodersen (1827-99) og Frederikke Johanne Christine Gylling (1825-1904). -10.5.1891 i Firenze med komponist Carl N., født 9.6.1865 i Nørre Lyndelse, død 3.10.1931 i Kbh., s. af malermester, musiker Niels Jørgensen (1835-1915) og Maren Kirstine Johansen (1833-97). – Mor til Anne Marie Telmånyi.

Annonce

Ikonografi

Malet som ung af Johanne Krebs og H. Slott-Møller. Afbildet på karikatur af Alfred Schmidt, 1921 (Fr.borg) og L. Find (sst.). Tegn. af Anne Marie Telmányi, 1939, mal. af samme, 1940 (Fr.borg) og 1942 samt tegn. af samme. Mal. af Olivia Holm Møller, 1942. Silhouet. Tegn. af E. Ullman. Foto.

Bibliografi

A. M. C. N. Skitser og statuetter, m. indledn. af E. Utzon-Franck, 1943. – Interviews i Berl. tid. 13.11.1927, Politiken 9.6.1935 og 19.6.1943 og Socialdemokraten 13.6.1943.-Ove Jørgensen i III. tid. 16.10.1904. G. Treu i Mitteilungen aus den sächs. Kunstsammlungen I, Berlin 1910 105-08. Elna Borch i Kvinden og samf. XXVIII, 1912 45-47. Vilh. Wanscher i Politiken 2.7.1923; sst. 16.11.1927. Dagens nyheder 13.11. s.å. Sig. Schultz sst. 21.6.1933. Samme i Danske i Paris, red. Fr. v. Jessen II, 1938. Poul Laur. Rasmussen i Skønvirke XIII, 1927 161-70. Anne Marie Telmånyi: Mit barndomshjem, 1965. Samme: A. M. C. N., 1979. – Papirer i Carl N. ark. i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sigurd Schultz: Anne Marie Carl Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294909