Andreas Weidenhaupt

Andreas Weidenhaupt, 13.8.1738-26.4.1805, billedhugger. Født i Kbh. (Petri), død sst. (Petri), begravet sst. (Ass.). W. uddannedes på kunstakademiet under J. C. Petzold og J.-F.-J. Saly og tog i slutningen af 1750erne de forskellige medaljer indtil han 1760 vandt den store guldmedalje for relieffet Moses som findes af Pharaos Daatter. To år efter fik han rejsestipendium og drog i overensstemmelse med Salys ønsker først til Paris hvor han studerede henimod tre år, bl.a som elev af Parisakademiet og Edmé Pajou; desuden kopierede han Augustin Bouchardon der kom til at spille en stor rolle for ham. Fra Paris hjemsendte han i sept. 1765 en siddende Vulcan der dog ikke kendes længere. I foråret 1766 ankom W. til Rom og kopierede der ivrigt antikken i små brændtlersfigurer hvoraf flere senere udstilledes på Salonen 1778. Fra hans Romophold skriver sig også et hoved i brændtler af en gammel mand, et meget dygtigt arbejde; det tilhører Statens museum for kunst. Under hjemrejsen blev W. 1768 i Firenze og Bologna medlem af de derværende akademier. Ved vort eget agreeredes han 8.7.1769 og blev medlem 23.4.1770 på en figur Siddende Minos. Professor i anatomi blev han 1771 og to år efter tillige professor ved modelskolen. Professoratet i anatomi inspirerede W. til at udføre en anatomifigur i gips (flere ekspl., et i akademiets eje, omtalt 1774). Gennem årene deltog han ivrigt i akademiets administration som kasserer og et enkelt år (1791-92) også som direktør. Af W.s arbejder er mange gået til grunde. Blandt de endnu bevarede er udsmykningen af det v. Eickstedtske kapel ved Ringe kirke et af de ældste udført efter 1775 og før 1778. Fra sidste halvdel af 1770erne (ɔ: mellem 1774 og -81) er W.s bedste arbejde: sarkofagen for lensgrevinde Sophie Hedevig Moltke f. Raben i Moltkernes gravkapel i Karise. Til selve sarkofagen har C. F. Harsdorff givet tegningen, men de to allegoriske kvindefigurer har en bred tyngde der giver dem en virkelig monumental holdning.

I 1780erne udførte han nogle kendte gravmæler, tømrermester Johan Boye Junges i Petri kirkes kapel (1781), efter tegning af F. C. Wilster 1776; monumentet over zoologen O. F. Müller i Petri kirkes urtegård (færdig senest 1787) samt historikeren P. F. Suhms i Christianskirken (færdig senest 1787). Til Kirurgisk akademi udførte W. flere relieffer og portrætter (opsat 1788). Til Frihedsstøtten udførte han i begyndelsen af 1790erne figuren Agerdyrkningen, samt relieffet Trældoms Afskaffelse (under N. Abildgaards ledelse). W. var en flittig og omhyggelig billedhugger, men han besad ikke den store originalitet eller evnen til at skabe større kompositioner. Påstanden om at han i sine senere år ikke havde meget at lave holder formentlig ikke for en nærmere prøvelse. Han udførte temmelig mange gravmæler, især til Assistens kirkegård i Kbh., men de fleste af disse er nu gået tabt. Af de bevarede kan nævnes gravmælerne over Jens Juel og Johannes Wiedewelt samt gravmælet over Ole Dalsgaard. – Rang med justitsråder 1784.