Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhelm Lauritzen

Oprindelig forfatter VVil
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Vilhelm Lauritzen, Vilhelm Theodor Lauritzen, 10.9.1894-22.12.1984, arkitekt. Født i Slagelse. L. blev student fra Sorø 1912 og gennemgik derefter akademiets bygningstekniske skole og arkitekturskolen med afgang 1921. 1926 vandt han den lille guldmedalje. Efter et ophold i Grækenland 1921–22, hvor han som medlem af l'École francaise d'Athenes deltog i en række opmålinger, indledte L. sin produktive karriere i tidens nyklassicistiske stil. Han var bl.a. Holger Rasmussens medarbejder ved opførelsen af Frimurerlogen på Blegdamsvej 1924–27, men gled senere over i en mere saglig naturlig retning uden bestemt stilpræg. Som eksempler herpå kan nævnes villaen, Tuborgvej 79, 1929 (udvidet 1934) og Dansk travselskabs alderdomshjem, Ordrup Jagtvej 193, 1934. Fra 1930ernes begyndelse blev han imidlertid en overbevist tilhænger af de nye funktionalistiske ideer. I dette radikale brud med traditionen hvor funktion og konstruktion helt blev bestemmende for form og plan fandt han et udtryk der synes at passe til hans temperament. Gennem 1930erne markerede han sig med en række store offentlige bygningsarbejder som en af de betydeligste banebrydere for funktionalismen herhjemme og blev i denne periode betragtet som den førende repræsentant for det moderne. Så enkelt og økonomisk som muligt tilstræbte han at lade bygningens indhold komme til udtryk i formen ved brug af enkle bygningsblokke, fri planløsning og afvekslende højde og materialebehandling hvorved han på en måde kom til at råde over lige så mange udtryk som opgaver. Som eksempler kan nævnes hans forslag til et nyt Zoologisk museum og naturvidenskabelig universitetsby på Nørre fælled, 1931, ombygningen af Nørrebros teater 1932, Journalistgården, Peter Rørdamsvej 2–4, 1936, Gladsakse rådhus, 1937, efter en konkurrence 1936, senere udvidet, samt Marielyst skole, Gladsaksevej 178–206, 1938. I 1936 havde han vundet 1. præmie i en konkurrence om en ny hovedbygning for Københavns lufthavn i Kastrup som han opførte 1937–39. Det var en helt ny bygningstype som L. gav en tilsvarende moderne og eksklusiv udformning der i høj grad var medvirkende til at give funktionalismen en identitet. Lige så markant blev hans udformning af Radiohuset, Rosenørns Allé 22, opført over en længere årrække fra 1937. L. tegnede de første skitser hertil 1934, studier og kontorbygning blev taget i brug 1941 og koncertstudiet 1945. De tre oprindelige bygningsblokkes form er bestemt af indholdet og grupperet i en fri planløsning. De bærende piller er trukket ind i bygningen og giver mulighed for en elastisk ruminddeling og alle facader er beklædt med lyse keramiske fliser der samler det spredte anlæg til en arkitektonisk helhed. L.s senere produktion er i høj grad knyttet til nye og langvarige opgaver for disse to statslige institutioner. Tilsvarende var han en lang årrække arkitekt for Daells Varehus, Nørregade, hvor han 1923 og 1928–31 sammen med Frits Schlegel stod for en række ombygninger. I 1936 og i 1950erne ledede L. alene en række radikale ombygninger af varehuset der viser en temmelig stærk tiltro til det moderne formsprogs kvaliteter og temmelig vidtgående bryder det arkitektoniske miljø ved universitetet. Efter krigen fik L. lejlighed til atter at demonstrere sine nyskabende evner med Stengårdsskolen, Triumfvej 1, Gladsakse, 1949–52 som det første eksempel på nyere skolebyggeri i én etage. Også gennem 1950erne fik han overdraget opførelsen af en række store private og offentlige bygninger der i en bekvem og mindre radikal formgivning og i nye konstruktive løsninger i vid udstrækning kom til at præge tidens byggeskik. 1950–51 opførte han Shellhuset, Kampmannsgade 2 som erstatning for den oprindelige bygning der blev delvis ødelagt ved et engelsk luftangreb 1945. Den nye bygning opførtes i en jernbeton-skeletkonstruktion med et kraftigt relief i facaderne og forbilledlig for denne bygningstypes udbredelse herhjemme. I 1935–56 opførte han Folkets hus, Enghavevej 40 med en tilsvarende skeletkonstruktion. I midten af 1950erne fik han overdraget opførelsen af en ny hovedbygning til Københavns lufthavn i Kastrup. Bygningen udformedes som en enorm langstrakt hal hvori de mangeartede funktioner udfolder sig i en åben struktur med rationel plan. Efter en bunden arkitektkonkurrence fik han i 1959 overdraget arbejdet med TV-byen i Gyngemosen med Mogens Boertmann, Helge Hoppe og J. A. Heegaard som medarbejdere. Anlægget udformedes som en løs gruppe af adskilte bygninger til forskellige formål. Centralt i anlægget findes de tre store bygningsblokke med TV-studier, opført med facader i gule sten og med en karakterfuld skålformet tagprofil, brudt af studiernes modsat buede hvælv. Hertil kommer et højhus for administration og forskellige tekniske bygninger. L. har desuden arbejdet med kunstindustri og har tegnet møbler og lamper og gjort et værdifuldt arbejde med rationelle lysundersøgelser. L. var lærer ved kunstakademiet 1926–41, var medlem af bestyrelsen for Akademisk arkitektforening 1942–44, medlem af akademirådet fra 1943, formand for bestyrelsen af Statens byggeforskningsinstitut 1947. L. modtog Eckersberg-medaljen 1941, C. F. Hansen-medaljen 1954 og Akademisk arkitektforenings æresmedalje 1964. Korresponderende medlem af Royal Institute of Architects fra 1946.

Familie

Forældre: købmand Johan Frederich Joseph L. (1866–1923) og Bertha Werner (1866–1911). Gift 27.10.1922 på Frbg. med arkitekt Ingeborg Ziegler, født 14.8.1891 i Kbh. (Trin.), død 2.7.1972, d. af afdelingschef Christian Leth Z. (1857–1934) og Julie Johanne Bolt (1866-1949).

Udnævnelser

R. 1940. R1. 1953.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

V. L. i Samleren, 1939 96f (om lufthavnen og radiohuset). – Architekten, 1922 227–32 (Daells varehus). Arkitekten M, 1931 111–17 (Zool. museum); sst. 1932 75–79; 1937 11f (Nørrebros teater); 1938 73f; 1940 108–18 (Kastrup lufthavn); 1945 121f (radiohuset); 1951 1–7 (Shellhuset) 128. Arkitekten U, 1933 84 (Nørrebros teater); 1934 209–12 (radiohuset); 1936 101–04 165–67 192; 1944 169–71 (Stengård skole). Steen Eiler Rasmussen i Danmark, 1946 68–74. Helge Finsen i Arkitektur, 1957 115–21; 1961 165–95.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Villads Villadsen: Vilhelm Lauritzen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293423