• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhelm Klein

Oprindelig forfatter VVil

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Vilhelm Klein, 6.3.1835-10.2.1913, arkitekt. Vilhelm Klein blev udlært som murer 1852, men var allerede blevet optaget på akademiet 1848 og vandt 1856 den store sølvmedalje. Fra ca. 1851–56 tegnede han hos G. Bindesbøll som han selv fremhævede som sin egentlige læremester. Ca. 1857–62 arbejdede han for F. Meldahl som også fik stor betydning for hans arkitektursyn. Vilhelm Klein var bl.a. Meldahls konduktør på blindeinstituttet 1858. Jævnsides med arbejdet for Bindesbøll og Meldahl arbejdede han dog også en del for D. Herholdt, bl.a. som konduktør på Herholdts opførelse af godset Selchausdal 1857, og Vilhelm Klein fik således på et tidligt tidspunkt berøring med tidens mest betydningsfulde arkitekter. I den tydelige holdningsmæssige opdeling der i de følgende tiår fandt sted i dansk arkitektur mellem herholdtskolens såkaldte nationale og meldahlskolens såkaldte europæiske linje, var Vilhelm Klein i udpræget grad Meldahls mand og han var i høj grad med til at formulere modsætningsforholdet med en betoning af den store arkitekturs stemningsvækkende karakter.

Han holdt navnlig af Chr. IV-tidens nederlandske renæssance, en stil han beherskede med stor sikkerhed, men han kunne dog også med stor styrke arbejde inden for andre stilarter. Vilhelm Klein tillagde egentlig Bindesbøll æren for denne hovedudvikling i dansk arkitektur, og det var med den dybeste respekt for lærerens arkitektur han 1866–72 foretog en betydelig udvidelse af Lægeforeningens boliger på Østerbro som kopi af den oprindelige bebyggelse. Til hans hovedværker hørte Industriforeningens bygning på Rådhuspladsen, en monumental rødstensbygning med klassicerende elementer opført 1870–72 som industriudstilling, men i 1879 overtaget af Industriforeningen (nedrevet). Endvidere den franske kunstudstillings bygning 1888 i klassisk stil (nedrevet). I øvrigt kan nævnes Kunstindustrimuseets første bygning på Rådhuspladsen 1892–94, Gads Boghandel, Vimmelskaftet 32, 1896–97, Brejning Åndssvageanstalts oprindelige bygninger 1898–1901, det ene af de store bryghuse og hovedkontor og aftapningsanstalt på Ny Carlsberg 1901–03, samt af dekorative arbejder den rekonstruerede orgelfacade til Fr.borg slotskirke. Som industriforeningens mand modsat teknisk institut tog han sammen med kunstdrejer J. A. Schwartz initiativet til oprettelsen af den nye håndværkerskole 1868. Vilhelm Klein bestyrede denne indtil 1876, da den sammen med instituttet blev lagt ind under det nye tekniske selskabs skole. Ligeledes oprettede han 1875 Tegneskolen for kvinder og bestyrede denne sammen med sin hustru indtil 1907.

Vilhelm Klein efterlod sig en omfattende trykt og utrykt litterær produktion, navnlig om arkitektur, hvor han forfægtede en overvejende konservativ og meget stridbar holdning. Nævnes kan bl.a. afsnittet om bygningskunstens historie i Opfindelsernes Bog, 1877, Den nyere Kunstindustri, 1879, Anti-Brandesianske Flyveblade, 1887–88, Om Kunstværdi, 1890. Utrykt foreligger bl.a. manuskript til en indsigtsfuld, men meget personligt farvet samling biografier af hans samtids arkitekter, Arkitekt Portrætter (Kgl. bibl.). Vilhelm Klein var assistent ved arkitekturskolen 1864–69. 1883 blev han medlem af akademiet, s.å. medlem af akademirådet. Tit. professor 1887.

– En bror August Henning Klein, født 11.10.1839, død 25.9.1909, blev tømrersvend 1858, gik på akademiet uden at tage afgang og var 1862–65 konduktør for F. Meldahl ved Frederiksborg slot. Efter at have deltaget i krigen 1864 opførte han hovedbygningen på Fårevejle (Langeland). Hans betydeligste indsats angik almindelige landbrugsbygninger hvorom han udgav Tegninger til Landbrugsbygninger, 1876 og Danske Landbrugsbygninger, 1893.

Familie

Vilhelm Klein blev født i København (Frue), døde på Frederiksberg og er begravet i København (Ass.). Forældre: murmester, kaptajn Ditlev Vilhelm Klein (1793–1868) og Marie Kirstine Skousboe (1806–91). Gift 10.10.1866 i Helsingør med Charlotte Unna (Charlotte Klein), født 29.10.1834 i Helsingør, død 9.3.1915 på Frederiksberg, datter at købmand Simon Unna (1792–1852) og Johanne Marie Schrøder (1800–77).

Annonce

Udnævnelser

R. 1872. DM. 1898.

Ikonografi

Tegn. af H. Olrik, 1859 (Fr.borg). Mal. af Constantin Hansen 1861–62 og efter dette afbildet på sammes mal. 1860–64 af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 (Fr.borg). To træsnit og et litografi 1872, efter sidstnævnte afbildet i gruppe på træsnit 1873. Afbildet på P. S. Krøyers mal. af komiteen for den franske kunstudstilling, 1888 (glyptoteket) og på skitse dertil s.å. (Hirschsprung). To karikaturer i "Puk" 1897. Foto.

Bibliografi

E. Hornemann: Danske arbejderboliger, 1876 7 26–31. C. Nyrop: Industriforen. i Kbh. 1838–88, 1888. Samme: Bidrag til da. håndværkerundervisn.s hist., 1893. Architekten, 1899–1900 289–92 (Ny Carlsberg). Architekten A, 1901–02 137–45 (Brejning åndssvageanstalt). Architekten, 1903–04 37–42 161–67 424 (Christiansborg slot, Carlsberg). K. V[arming] sst. XV, 1913 205–10. Erik Schiodte i III. tid. 19.3.1905. Nationaltid. 11.2.1913. Politiken s.d. Fr.borg II, ved Fr. Beckett, 1914. Elna Mygdal: Tegne- og kunstindustriskolen for kvinder 1876–1926, 1926. Helga Stemann: F. Meldahl og hans venner II-V, 1927–31. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Villads Villadsen: Vilhelm Klein i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. januar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292647