Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhelm Dahlerup

Oprindelige forfattere KMill og VVill
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Vilhelm Dahlerup, Jens Vilhelm Dahlerup, 4.8.1836-24.1.1907, arkitekt. Født i Norup ved Mariager, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). D. blev dimitteret til akademiet 1853 af sin tegnelærer på Århus katedralskole, dyremaleren E. L. Høegh-Guldberg. Han arbejdede et års tid med en uddannelse som maler, men kom 1854 ind på H. J. Nebelongs tegnestue og var knyttet til denne indtil 1860, først som elev og senere som assistent og konduktør. Han fortsatte samtidig sin uddannelse som arkitekt på akademiet og vandt allerede i sin studietid en række udmærkelser, således den Neuhausenske præmie i dekoration 1857, den samme i arkitektur samt den Hansenske æresmedalje 1859, den lille guldmedalje 1861, den store 1862 for opgaven en hovedkirke for Kbh., indrettet til luthersk gudstjeneste. For akademiets store stipendium besøgte han 1864-66 Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien. Denne studierejse satte skel i hans udvikling. Før havde han følt sig mest tiltrukket af gotik, men efter rejsen anvendte han fortrinsvis renæssancestil, undertiden iblandet elementer fra maurisk stil. D. havde en omfattende praksis, og hans monumentalbygninger i Kbh. hører til byens mest kendte. D. var arkitekt for Ny Carlsberg Bryggeri fra grundlæggelsen og i en lang årrække og opførte således maskinbygninger 1880-83, dobbeltportbygningen Dipylon 1892, maskinhuset med den snoede skorsten efter Carl Jacobsens anvisninger 1898-99, og Elefanttårnet 1900-01, ved bryggeriets bygninger var D. imidlertid for det meste kun ansvarlig for facaderne. D. tegnede endvidere Frihavnsanlægget og Langeliniepromenaden, 1892-94 sammen med havnemester H. C. V. Møller, og blandt Frihavnens bygninger opførte D. bl.a. selv det store silopakhus, 1892-94 (nedrevet). Blandt de mange velkendte bygninger der hurtigt gled ind i hovedstadens fysiognomi kan endvidere nævnes: havneforvaltningens bygning på Nordre toldbod, 1868 sammen med Fr. Bøttger, Det kongelige teater, 1872-74 sammen med Ove Petersen, Hotel d'Angleterre, 1873-75 sammen med Georg E. W. Møller (ombygget), Pantomimeteatret i Tivoli, 1874, Jesuskirken i Valby, 1885-91 og kampanilen, 1894-95, Statens museum for kunst i Sølvgade, 1888-95, Søpavillonen, 1894, Højbro, Holmens bro. Børsbroen, 1878 (nedrevet 1932), Dronning Louises bro, 1888 sammen med stadsingeniør Charles Ambt og Langebro, 1901-04 (nedrevet 1932), L. N. Hvidts monument i Ørstedsparken, 1877, og Ivar Huitfeldts søjle på Langelinie, 1886 sammen med F. E. Ring og N. Fristrup. Af villaer kan nævnes Rosenvængets allé 46, 1875 og Kristianiagade 5 for Otto Mønsted, 1897-99, af herregårdsarkitektur Knabstrups hovedbygning, 1860, og helingen, 1869 sammen med Fr. Bøttger. For Burmeister & Wain tegnede D. udsmykningen af det russiske kejserskib Standard, 1895. Talrige dekorative arbejder som fx de dragekronede buelampestandere på Nordre toldbod.

D. var ikke nogen banebrydende ånd, og de fleste af hans arbejder hæver sig ikke over tidens almindelige smagsretning: en let og fornøjelig maskerade af forskellige stilarter. Selv sagde D.: "Jeg arbejder aldrig med større lyst, end når jeg har flere for, helst i forskellige stilarter og kan gå fra det ene til det andet". Men inden for denne ramme udmærker D.s kunst sig ved indfaldenes rigdom, livlighed og elegance, og hans monumentale arkitektur i Kbh. må som helhed ses som udtryk for ønsket om at give byen et præg af mondæn storstad. Han betød meget for forbindelsen med udlandets strømninger. Fortjenstfuld var også D.s interesser for nye materialer og konstruktioner. D. har tegnet Snedkerfortegninger udgivet af Det tekniske selskabs skole og Vægtavler til Brug for Undervisning i Frihaandstegning sammen med tegneinspektør Carl F. Andersen 1885. Af talrige tillidshverv og æresbevisninger kan nævnes at han var Tivolis arkitekt fra 1868, kunstnerisk konsulent for Kbh.s havnevæsen fra 1870, medlem af Akademiet 1871-83, han udtrådte på grund af misfornøjelse med den nye fundats, medredaktør af Ældre nordisk Arkitektur 1872-84, medvirkende ved Akademisk arkitektforenings stiftelse og foreningens første formand 1880-84, atter formand 1885-86, kunstnerisk rådgiver for Orlogsværftet fra 1880, valgt af Haandværkerforeningen til medlem af bedømmelseskommissionen for svendeprøver 1884, medlem af akademirådet 1887-89 og 1890-99, medlem af skolerådet 1888-90, akademirådets delegerede ved Det tekniske selskabs skole fra 1889. - Titulær professor 1875. Etatsråd 1892.

Familie

Forældre: sognepræst i Vindblæs, senere stiftsprovst i Århus, endelig sognepræst i Ballerup Michael Henrik Ludvig D. (1802-89) og Susanne Marie le Sage de Fontenay (1805-85). Gift 18.12.1885 i Kbh. (Jacobs) med Marie Vilhelmine Koch, født 17.1.1861 i Damsholte, død 22.6.1926 i Kbh., d. af sognepræst, senere provst Hans Peter Christian K. (1803-87, gift 1. gang 1830 med Petroline Diderikke Molrup, 1805-54, gift 3. gang 1867 med Marie Kornerup, 1845-1919) og Alvilde Cordelia Vilhelmine Jensen (1833-62).

Annonce

Udnævnelser

R. 1883. D.M. 1896.

Ikonografi

Tegnet selvportr. 1852. Træsnit 1875 efter foto. Afbildet på mal. s.m. Krøyer, af sidstnævnte, 1888, og på sammes mal. "Aftenselskab i Glyptoteket", 1888 (Carlsberg mus.). Buste af Jørgen Larsen, 1898 (Fr.borg). Mal. af Luplau Jansen, 1901 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Afbildet på Jul. Paulsens mal. af komiteen for Ny Carlsberg glyptotek, 1905 (Carlsberg mus.). Træsnit af H. C. Olsen, 1906. Foto. - Monument af Holger Jacobsen (Vestre kgd., Kbh.). Buste af Fr. Hammeleff, 1886.j

Bibliografi

Erik Schiødte i Tidsskr. for kunstindustri VIII, 1892 1-14. Ph. Weilbach i III. tid. 6.8.1893, nr. 45. Sst. 17.5.1896. C. Nyrop: Ny Carlsberg, 1896. V.D. i Architekten, 1903-04 331. O. Langballe sst. 1905-06 401-12. Axel Møller sst. 1906-07 177-87. Anton Rosen i Gads da. mag. 1906-07 489-96. Andr. Bruun: J.V.D.s liv og virksomhed, 1907. Dansk arkitektur gennem 20 år, 1892-1912, udg. K. Varming, 1912 X XII 23-25. M. K. Michaelsen i Arkitekten M, 1929 157-63. Leo Swane i Tilskueren, 1933 I 81-102. Sten Møller i Artes, 1939 191-211. Knud Millech i Det kgl. teaters progr. 1954. Bent Bergsøe i Kbh.s havnebl. I, 1970 15-21.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. Millech, V. Villadsen: Vilhelm Dahlerup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288632