Vilh. Marstrand

Vilh. Marstrand, Vilhelm Nikolaj Marstrand, 4.10.1884-29.6.1955, arkitekt, historiker. Vilh. Marstrand blev student fra Borgerdydskolen i 1901, cand. phil. 1902 og 1907 cand. polyt. som bygningsingeniør. Efter at have aftjent værnepligt 1907 assisterede han i 1908-09 A. Lütken ved udstikning af Langelandsbanen, og 1908-13 J. Stensballe ved projektering og udstikning samt tilsynsarbejder ved den nordvestfynske jernbane. 1913-14 foretog han udstikningen og projekteringen af en direkte elektrisk Århus-Randers bane som et engelsk selskab havde fået egnen interesseret i, men som senere blev opgivet.

Efter at have været indkaldt til sikringsstyrken udarbejdede han sammen med etatsråd H. Hammerich planer til ordning af banegårdsforholdene i Århus som særlig gik ud på at bevare personbanegården på dens hidtidige plads. 1915 nedsatte han sig som rådgivende ingeniør i København med specialerne tarifering, driftsorganisation, anlæg af jernbaner, ingeniørarkitektur og byplaner.

Vilh. Marstrand var en af de første der drev rådgivende ingeniørvirksomhed som eneerhverv, og 1919 (-32) blev han formand for Foreningen af rådgivende ingeniører og ikke mindst ved Vilh. Marstrands indsats er de rådgivende ingeniører blevet en betydende faktor inden for den samlede ingeniørstand. Et af hans første rådgivningsarbejder var en undersøgelse for Københavns bogtrykkerforening om driftsomkostninger i trykkerier, hvorom han udgav to værdifulde beretninger. Selv var han en elsker af god typografi og gennemførte sine principper og krav herom i sine egne publikationer (ærespris i Bruxelles 1935).

Fra 1922 til 1937 var Vilh. Marstrand en fremragende redaktør af Ingeniøren. Han behandlede mange sager overlegent godt, og det både som tekniker, historiker og æstetiker. Hans æstetiske sans kom fx frem i en diskussion der 1928 førtes i Ingeniøren mellem Marstrand og professor A. S. Ostenfeld om broarkitektur. Ostenfeld skarp logisk, Marstrand åndfuld kunstnerisk. Samtidig var han sammen med Ivar Jantzen redaktør af Nordisk Tidsskrift for teknisk Økonomi.

1937-54 var han sekretær for det nystiftede Akademiet for de tekniske videnskaber. Vilh. Marstrand havde gode evner til at forstå og opmuntre videnskabeligt arbejde samt til at forhandle med de mange førende industrifolk der blev medlemmer af akademiet. Han ydede dog sin hovedindsats på byplanområdet, hvor han må betragtes som pioner. 1925 indvalgtes han i Dansk byplanlaboratoriums bestyrelse og arbejdsudvalg hvorfra bl.a. er udgået initiativet til afholdelse af de danske byplanmøder som skabte forståelse for byplanarbejdets betydning i vide kredse. Nævnes kan hans byplan for Skjern 1930-33. Desuden var han dommer i byplankonkurrencer vedrørende Gråsten, Sønderborg, Fredericia og Vejle. Endvidere har Vilh. Marstrand været formand for et udvalg som udarbejdede "fælles vejvedtægt for kommuner med bymæssig bebyggelse". Efterhånden var det navnlig vore ældre byers tilblivelse han arbejdede med. I en række småskrifter, at hvilke de første fem om Korsør, Skælskør, Varde, Tønder og Ringsted udkom i årene under den anden verdenskrig, kastede han i korte rids lys over de gamle bydannelsers ældste historie. Bedst vil dog huskes Vilh. Marstrands to byplanværker om henholdsvis Åbenrå, 1933, og Kongens Lyngby, 1941, som på skarpsindig måde drager tekniske synsmåder og iagttagelser ind i historisk forskning. Vilh. Marstrands historiske interesse kom også til udtryk i bogen Arsenalet i Pirceus og Oldtidens Byggeregler. 1922. Et særligt afsnit af hans produktion omhandler topografi og personalhistorie samt regler for navnedannelse i ældre tider. Vilh. Marstrands ofte særprægede resultater virkede dog ikke altid overbevisende på historikere. 1936 deltog han uden held i konkurrencen om et ledigt professorat i historie ved Københavns universitet.

Vilh. Marstrand deltog hyppigt i den offentlige debat. 1919 skrev han tre udførligt motiverede henvendelser til regering og rigsdag om Danmarks grænsespørgsmål mod syd. Han medvirkede ved bevarelsen af de vestindiske arkivsager og gav stødet til at udvidelsen af Nationalmuseet kom til at omfatte den samlede karré. I debatten om Det kgl. teaters nye scene, den såkaldte "Stærekasse", om den halvhøje Knippelsbro der toges i brug sidst i 1937, om bane-, havne- og byplanspørgsmål og om det af de danske ingeniørfirmaer 1936 fremsatte store projekt om motorveje i forbindelse med broer over Storebælt og Øresund samt om anvendelse af forbrændingsanstalter til dagrenovation i København var Vilh. Marstrand en meget interesseret deltager. 1937 deltog han sammen med Holger Neergaard i planlæggelsen af et badestævne og slog til lyd for en stærkere anvendelse af det gamle nordiske badstuebad. Han blev derefter sekretær i den ved stævnet dannede Dansk forening for folkebade. 1928 redigerede han bogen Teknikens Vidunderland; 1929 skrev han et mindeskrift om den danske ingeniør L. A. Colding.