Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ulrik Plesner, f. 1861

Oprindelig forfatter OWivel
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ulrik Plesner, f. 1861, Ulrik Adolph Plesner, 17.5.1861-22.11.1933, arkitekt. Født i Vedersø præstegård, død i Skagen, urne sst. I dansk arkitekturhistorie er P.s navn knyttet tæt til Skagen hvor han som den store malergenerations jævnaldrende prægede byens officielle og private bygninger med sit særprægede talent. Det kom forholdsvis sent til udfoldelse. P. tog præliminæreksamen 1878, stod to somre i murerlære, gik på Teknisk skole og blev optaget på kunstakademiet 1880. Først 1893 tog han afgangseksamen. Arkitektskolen kedede ham mens han som praktiserende medhjælper for Herman Storck, bl.a. som konduktør ved restaureringen af Køge kirke (1888) fandt sig bedre til rette. Han fik sin første bygherre på egnen, en yngre gårdejer for hvem han – uden vederlag -tegnede nyt stuehus til Vittenbjerggård i Ejby sogn. Tilknytningen til kirke og landbrug faldt P. naturlig, som senere til folkehøjskolen. Det var dansk byggeskik han ønskede at forny ved flittig brug af ældre perioders formsprog ligesom Martin Borch, P. V. Jensen-Klint, Hack Kampmann og Martin Nyrop. Især barokken tiltalte deres smag for det frodigt fabulerende og skulpturelle, men P. gav denne impuls en særlig retning mod jysk gårdarkitektur i røde mursten som han kendte fra sin barndomsegn. Blandt de bedste arbejder i denne manér er tilbygningerne til Brøndums hotel på Skagen, 1891 og 1897, borgmesterboligen i Ringkøbing, 1905 og Asmildkloster landbrugsskole ved Viborg, 1908. Sidstnævnte har enkelte monumentale træk som P. allerede havde udfoldet i en friere rytmisk bevægelse i et af sine hovedværker, havnekontoret med boliger i Skagen, 1905.

P. slog sit navn fast i 90erne som førende, endog mondæn arkitekt, og det på trods af sin natur og sine idealer. Han var en tilbageholdende enspænder, sær, men stort skåret i sine anlæg. Inspirationer fra det fremmede var han utilgængelig for, således forblev en rejse til Grækenland og Italien uden virkning på hans arbejde. Men i England (1902) fandt han, som Grundtvig halvfjerds år tidligere, sig selv. Efter rejsen slog en funktionel og social stræben stærkere igennem og forbandt sig med hans æstetiske holdning som det bl.a. ses af de såkaldte forsøgshuse Mariendalsvej 62-64 på Frederiksberg, 1905, to karreer med lejligheder i fem etager. De betegner et stort fremskridt i forhold til P.s bygninger på Åboulevarden 12-18, 1896 og 1898 og overgås næppe af bygningerne omkring Danas plads, 1909. Det monumentale byggeri fortsatte han med løsningen af opgaver for Studenterforeningen, Vestre Boulevard 6, 1910, forsikringsselskabet Hafnia, Holmens Kanal 9, 1911 og Østifternes Kreditforening, Jarmersplads 2, 1916. En interesse for den gotiske stil, især de kamtakkede gavle, kommer til udtryk i det meget smukt byggede alderdomshjem Aldershvile i Ringkøbing, 1907 samt i post- og telegrafbygningerne i Esbjerg, 1908 og Skagen, 1909. I Rørdal kirke ved Ålborg kunne P. udtrykke denne interesse direkte 1930, men resultatet er noget tørt og stift i eksteriøret. Kirkens indre har samme luftige skønhed som Skagens kirke (ombygget af P. og Thorvald Bindesbøll 1910).

P. blev allerede i 20erne indhentet af funktionalismen, men efterlod sig ved sin død en mangfoldig produktion af stærk bygningskunst inden for næsten alle genrer. Ud over de allerede omtalte arbejder bør her fremhæves P. S. Krøyers villa, Bergensgade 10, 1897, hovedbygningen til herregården Roden med foranliggende pavilloner, 1900, Roskilde højskole, 1907, Vilerød frimenighedskirke, 1909, Michael og Anna Anchers hus, tilbygning, 1911, Klitgården, Chr. X og dronning Alexandrines sommerbolig på Skagen, 1914, Skagen station, 1914 og 1924 samt de forfinede små stationsbygninger på Ringkøbing-Ørnhøjbanen, 1911, Skagens banen, 1924 og Viborg-Fårupbanen, 1925. – Medlem af dommerkomiteen ved konkurrencen om Christiansborg 1905. Medlem af Akademirådet 1911-29. Æresmedlem af Akademisk Arkitektforening 1931.

Annonce

Familie

Forældre: sognepræst Johan Frederik P. (1815-92) og Marie Lucie Hastrup (1823-68). Ugift. – Bror til Joh. P.

Udnævnelser

R. 1914. DM 1928.

Ikonografi

Tegn. af P. S. Krøyer, 1889. To mal. af N. P. Mols, det ene 1892 (begge Skagens mus.). Afbildet på mal. af P. S. Krøyer, 1898 (Århus kunstmus.), skitser hertil (bl.a. Skagens mus.). Pastel af Anna Ancher og af Helga Ancher (begge sst.) Foto.

Bibliografi

Architekten VI, 1903-04 257-59. Olaf Schmidt sst. VIII, 1905-06 57-60 85 95f 113 140. Sst. X, 1907-08 493-98; XI, 1908-09 277-82. C. Brummer sst. XIV, 1911-12 285-91; XVII, 1914-15 347-49; XX, 1917-18 465-69. Helge Finsen sst. U XXXIII, 1931 99. Ivar Bentsen sst. 205f. Carl Schiøtz sst. XXXV, 1933 221f; XLIV, 1942 122-24. Th. Oppermann i Berl.tid. 17.5.1921; sst. 23.9.1931 og 23.11.1933. Politiken 23.11.1933. Skagens avis s.d. Alba Schwartz; Skagen I, 1912 (ny udg. 1981) 192 209-14 218. Karl Madsen: Skagens malere og Skagens museum, 1929. Samme i Ord och bild, Sth. 1935 525-38. Helge Finsen: Arkitekten U. R, 1951 (heri fortegn. over P.s arbejder). – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Wivel: Ulrik Plesner, f. 1861 i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295804