Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thorkild Henningsen

Oprindelig forfatter VVil
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Thorkild Henningsen, Thorkild Gustav Henningsen, 7.2.1884-27.1.1931, arkitekt. Født i Kbh. (Jac), død sst., begravet sst. (Vestre). Efter at have gennemgået Teknisk selskabs skole og Gustav og Sophus Vermehrens forberedelsesskole blev H. 1903 optaget på akademiet hvor han fulgte undervisningen nogle år. H. var allerede som ganske ung kommet ind på H. Storcks tegnestue hvor han fik sin egentlige uddannelse som arkitekt. Senere kom han over på H. Wencks tegnestue hvor han traf en gruppe yngre ligesindede arkitekter, Carl Petersen, H. Koch, Povl Baumann, der sammen med bl. a. Ivar Bentsen senere kom til at skabe epoke i dansk arkitektur. I denne kreds var han den drivende kraft ved stiftelsen af Den frie arkitektforening. 1912–19 opholdt han sig i Frankrig, først som tegner hos den danske arkitekt V. Dorph-Petersen der virkede i Perpignan, senere i Paris. Arbejdet og opholdet i Frankrig har dog ikke sat sig synderligt spor i hans senere virksomhed i Danmark, men han forblev livet igennem en varm beundrer af Frankrig. I Paris gjorde han under den første verdenskrig en betydelig indsats ved den danske sektion af Røde kors. 1919 vendte H. tilbage til Danmark hvor han straks optog forbindelsen med sine gamle venner fra Den frie arkitektforening og slog sig ned som selvstændig arkitekt. Til trods for at han herefter blot kom til at virke i en halv sens år fik han både som udøvende arkitekt og som skribent meget stor betydning for udviklingen i dansk arkitektur i disse år. Som arkitekt knytter hans navn sig først og fremmest til rækkehuset og den popularitet denne boligtype fik i begyndelsen af 1920erne. Rækkehusbebyggelsen Bakkehusene ved Bellahøj mellem Rødkilde-, Hvidkilde- og Hulgårdsvej, opført 1921 sammen med Ivar Bentsen blev et gennembrud. Det var prunkløse, men velproportionerede og velindrettede huse der tilføjede nogle af de gode egenskaber ved lillebyens bebyggelsesform. H. var her medvirkende til at introducere et bebyggelsesprincip hvor der blev lagt vægt på at demonstrere at lav bebyggelse med dens mange fordele kunne bygges lige så billigt som lejligheder i høj bebyggelse. I det følgende tiår videreudviklede H. rækkehusprincippet og fandt stadig forbedrede løsninger. Her kan bl. a. nævnes rækkehusene ved Sallingvej 1923, ved Saltværksvej 1924, Sundvænget 1925, rækkehusene ved Bernstorffsvej 1927–28, Damvænget 1928 og Fuglebakken 1928. Lignende gode egenskaber udviklede han i 2- og 3-etagers rækkehustyper som fx Østbanegade 33–43, Godthåbsvej 182–220, Store Bakkehuse, Godthåbsvej 260–70 og Vendsysselhus, Vendsysselvej 3–37. Af høj bebyggelse kan nævnes karreen Østerbrogade 87–93, Strandboulevarden 8–18 og H. C. Ørstedsvej 5–7, det sidstnævnte med solvendte karnapper ud for lejlighedernes opholdsstuer, sikkert anvendt for første gang herhjemme. Af villaer kan nævnes Ehlersvej 13, Hellerup, en fast og regelmæssig rødstensbygning, der viser at H. ikke var upåvirket af den nyklassicisme der var på mode blandt hans venner ved hans hjemkomst. Det mere dogmatiske lå dog ikke for hans natur, og han frigjorde sig hurtigt fra klassicismen til fordel for en naturlig boligform hvor hensynet til individet kom i første række. I et forsøg på at skabe afveksling og særpræg benyttede han i mange tilfælde billedkunst til arkitekturen bl. a. i form af relieffer over indgangsdørene og indendørs dekorationer. H. var i besiddelse af en sund kritisk sans og udviklede sig til en skarp debattør. Ved hjemkomsten fra Frankrig for han i et par kronikker hårdt mod Christiansborgbyggeriet, senere knyttede han sig til Poul Henningsen og blev en af de bærende kræfter ved udgivelsen af Kritisk Revy 1926–28.

Familie

Forældre: maler Frants H. (1850–1908) og Thora Vermehren (1859–1943). Gift 5.12.1919 i Kbh. (b.v.) med Grete Ewald, født 23.10.1896 i Kbh., død 11.2.1970 i Hellerup (Mess.), d. af forfatter Carl E. (1856–1908) og Betty Ponsaing (1859–1943). – Bror til Hans H.

Ikonografi

Tegn. af Hans Henningsen, 1911. Mal. af Niels Hansen, 1912. Foto.

Annonce

Bibliografi

Architekten, 1925 187f (villa, Ehlersvej). Poul Henningsen sst. 1926 49–55. Arkitekten M, 1931 17–30 (rækkehusene). Ivar Bentsen sst. U, 1931 25f. Ekstrabl. 28.1.1931. Politiken s.d. Hakon Stephensen: Arkitekten T. H., 1978.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Villads Villadsen: Thorkild Henningsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291149