Theophilus Hansen

Theophilus Hansen, Theophilus Edvard Hansen, 13.7.1813-17.2.1891, arkitekt. Født i Kbh. (Holmens), død i Wien, begravet sst. (Zentralfriedhof). H. gennemgik akademiets bygningsskole under G. F. Hetschs vejledning og var ligesom denne påvirket af K. F. Schinkel. 1835 vandt han den lille guldmedalje for "et theater" og 1837 konkurrerede han forgæves om den store med "en børs", begge projekter udført i en græsk klassicisme påvirket af Schinkel. I disse år blev han under N. L. Høyens indflydelse optaget af dansk middelalderarkitektur og udarbejdede 1837 et idealt projekt til en restaurering af Ribe domkirke. Hans egentlige virkefelt i disse år var imidlertid det håndværksmæssige design. Prøver herpå findes i en række tavler i G. F. Hetsch: Fortegninger for Haandværkere, 1839-43. Det var også denne virksomhed der 1838 skaffede ham et rejsestipendium fra Det Reiersenske fond til studier af håndværket i Tyskland. I foråret 1838 rejste han sydpå. Han studerede Schinkel i Berlin, middelalderarkitekturen i Meissen, Prag og Nürnberg og den nye arkitektur i München. Her opgav han at vende tilbage og hastede i stedet til Grækenland hvortil han ankom 8.10.1838. I Athen fandt han sammen i et frugtbart arbejdsfællesskab med broderen Christian Hansen og den græske bygningsdirektør Edouard Schaubert. Ved siden af arkæologiske studier og lærergerning ved den tekniske skole i Athen opførte H. sine første bygninger her, bl.a. Dimetrios' hus, nu Hotel Grande Bretagne (1842-43, stærkt ændret 1958), Athens observatorium (1842-46) i en enkel let dekorativ klassicisme overvejende påvirket af Schinkel. På grundlag af sine studier af den græskbyzantinske arkitektur gav H. tegninger til Athens domkirke (1843-62, fuldførtes af andre arkitekter med stærke afvigelser fra den oprindelige plan) samt øjenklinikken (1847-52). 1846 forlod H. Grækenland og rejste til Wien, indkaldt af arkitekten Ludwig Förster som dennes medhjælper og kompagnon. Samarbejdet opløstes 1852, hvorefter han startede sin egen virksomhed. I sine arbejder i 1850erne fjernede H. sig helt fra den schinkelske påvirkning. Under indtryk af tidens øgede interesse for murstenens anvendelse og påvirket af sine erfaringer fra Grækenland udformede han en dekorativ byzantinsk præget byggestil, bl.a. i sit hovedværk fra denne periode våbenmuseet i Wien (1849-56), Invalidehospitalet i Lemberg (Lwow, 1854-59), den græske kirke i Wien (1856-58) og kapellet ved den evangeliske kirkegård i Wien (1858).

Sit internationale ry vandt H. ved opførelsen af en række pragtbygninger på Wiens Ringstrasse der omkring 1860 anlagdes på det gamle voldterræn omkring byen. Under indflydelse af en Italiensrejse 1856 gik H. nu over til en mere bekvemt anvendelig romersk renæssancestil. Hans boligkompleks Heinrichshof (1861-63, bombet 1945, nedrevet) blev stildannende og var karakteriseret ved maksimal udnyttelse af etagearealet samt en overvældende ydre pragt. Samme planløsning og formsprog anvendte han i en lang række privatpalæer og offentlige bygninger på Ringstrasse, bl.a. boligkomplekset Rudolfshof, den evangeliske skole, Musikverein, ærkehertug Wilhelms palæ, Epsteins palæ, Ephrussis palæ, Børsen og kunstakademiet. Sideløbende med renæssancestilen genoptog han klassicismen, kulminerende med parlamentsbygningen i Wien (1874-84). Det store bygningskompleks er på en gang stærkt leddelt og let overskueligt i sin struktur omkring den store pompøse midthal. Enkeltformerne er behandlet med overbevisende overensstemmelse med de antikke forlæg. Han genoptog forbindelsen med Grækenland hvor han kom til at skabe en gruppe monumentale klassicistiske bygninger, bl.a. Videnskabernes akademi (1859-87) i jonisk stil og Nationalbiblioteket (1885-92) i dorisk stil. De to bygninger udgør sammen med universitetet en arkitektonisk helhed, den såkaldte athener-trilogi. Endvidere blev den store udstillingsbygning Zappeion opført efter H.s tegninger. Nævnes kan det også at H. efter Christiansborgs brand 1884 indkaldtes for at udføre et projekt til genopførelsen.

H. lagde vægt på en gennemført kunstnerisk udformning af sine bygninger og gav i vid udstrækning tegninger til møbler og indretning hvor han overvejende støttede sig til sine erfaringer fra ungdomstiden i København. 1868-84 var han professor ved kunstakademiet i Wien. Ved fuldførelsen af parlamentet i Wien blev han ophøjet i den adelige friherrestand, udnævntes til æresdoktor ved universitetet i Wien og æresmedlem af Wiens kunstnersamfund. 1887 modtog han The Royal Institute of British Architects' guldmedalje. Udenlandsk medlem af akademiet i København 1858. Akademiet i Wien uddeler årligt en Theophil H.-pris "for den bedste studie efter antiken". H.s søster Marie Hansen stiftede 1892 Theophil H.s rejselegat der årligt tildeles arkitekter og kunstindustrielle håndværkere i Danmark.