Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Svenn Eske Kristensen

Oprindelig forfatter HELang

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Svenn Eske Kristensen, 1.4.1905-18.1.2000, arkitekt, kgl. bygningsinspektør. Svenn Eske Kristensen fulgte den hævdvundne vej til arkitektuddannelsen idet han først gik i håndværkerlære som tømrer og efter svendeprøven fortsatte på teknisk skole i Århus inden han kom ind på akademiet 1929. Her fulgte han undervisningen til 1933 og markerede sig snart med betydelig teknisk kunnen og en sikker, lidt tung troværdighed i formgivningen. Det var egenskaber der var god brug for på Kay Fiskers tegnestue hvor han var medarbejder 1932–44, i den sidste periode som kompagnon – næppe mere end et fornuftægteskab – ved flere boligbebyggelser. Det var også egenskaber der blev taget i brug på akademiet hvor han virkede som lærer 1935–55 – uden dog at få den placering som han måske kunne forvente. Han manglede nok talent for intrigen. Til gengæld skabte han sig med jysk driftighed en meget omfattende virksomhed som praktiserende arkitekt, og omfanget af denne produktion voksede yderligere da han 1961 blev kgl. bygningsinspektør og fik overdraget en række store, statslige opgaver.

Fra 50erne og fremefter er de meget store tegnestuer blevet et karakteristisk træk inden for moderne byggeri hvor industrialisering og nye former for entreprisestruktur har begunstiget centralisering og dehumanisering. Det er derfor lidt af et paradoks at Svenn Eske Kristensen har kunnet være en foregangsmand for den nye struktur i byggeriet uden at han selv har sluppet følingen med de mange og store projekter der forlod hans tegnestue. Det satte nok grænser for det arkitektoniske vovemod, men sikrede også en bygmesteragtig kvalitet som det ellers er blevet vanskeligere at spore ved periodens meget store byggeforetagender. Svenn Eske Kristensens væsentligste indsats har nok ligget inden for boligbyggeriet hvor han i hvert fald bidrog væsentligt til at afklare typedannelser og radikalt forny teknologien. Blandt de ældre og mere traditionelle bebyggelser – i høj grad betinget af materialevilkår o. lign. i efterkrigsperioden – bør fremhæves kædehusbebyggelsen på Skjoldagervej i Gentofte, 1944, boligbebyggelsen Herlev Byvænge, 1947–48 og Bredalsparken i Hvidovre, 1950 og senere. Endvidere nogle af blokkene i Bellahøj-bebyggelsen, 1953–54 og rækkehusene ved Engstrands allé, Hvidovre, 1954–56 der begge introducerede ny teknologi, samt fra de senere år Mølleåparken i Brede, 1960–75.

Af en lang række store industribygninger er Ravnholm-fabrikkerne for A/S Schous Fabriker, 1942, -43 og -67 i Lyngby-Tårbæk gode eksempler på tidlige og tidstypiske anlæg. Fra de senere år er det nok væsentligst samarbejdet med Carlsberg Bryggerierne der har sat sig spor. Sammen med bryggeriernes egen projekteringsafdeling havde Svenn Eske Kristensen bl.a. ansvaret for den nye glasklædte maltsilo (1966) – et elegant landmærke i byens profil, hvis man da ellers skal samle på den slags – og udvidelsen af den gamle aftapningsanstalt (1967–69) med en egenartet facade mod æresboligens parkanlæg: – en stærkt opdelt, skulpturel komposition med hængende haver. Det er et af de meget få eksempler hvor Svenn Eske Kristensen gik på akkord med sin dybt rodfæstede troværdighed, for de særlige forudsætninger har her betinget et maskespil der dølger bygningens art og funktion. Men Carlsberg kan bære denne eskapade som formentlig ville have vundet bifald hos Carl Jacobsen, den gamle brygger, med hans elefanter og anden festivitas. Af de mange kontorbygninger skal forsikringsselskabet Baltica's hovedsæde i Bredgade i Kbh. 1954–57 fremdrages – netop på grund af sin troværdighed idet Svenn Eske Kristensen forstående og redeligt indpassede en helt moderne facade i et krævende bybillede.

Annonce

Endelig havde Svenn Eske Kristensen mange væsentlige opgaver som kgl. bygningsinspektør idet han for staten bl.a. byggede WHO's regionalcenter på Scherfigsvej i Kbh., 1970–72 og en række gymnasier og undervisningsinstitutioner. Særlig opmærksomhed vakte de nye ministerialbygninger på Slotsholmen, opført 1961–68 for indenrigsministeriet og projekteret i samarbejde med forgængeren i embedet, arkitekt Thomas Havning. Fra starten blev bebyggelsen mødt med en kritik der bredte sig som rabies, og det var specielt bygningernes højde og proportioner i det givne miljø der vakte anstød. Siden er der sket værre ting på havnefronten, og de nærmest hysteriske angreb på ministerialbygningerne virker i dag helt urimelige. Bebyggelsen er nemlig vel disponeret, underordner sig de krævende naboer i Slotsholmsgade og hævder sig med hæder mod havnen. Hvad man med rette kunne kritisere er den karrighed som staten udviste i sin egenskab af bygherre, og som har ført til et noget forkrampet internt miljø.

Svenn Eske Kristensen fik en meget lang række af kommunale præmier og andre udmærkelser for sine byggerier og blev 1944 tildelt Eckersberg-medaljen for A/S C. Schous Fabriker i Lyngby. Inden for de faglige organer beklædte han fremtrædende poster. Bl.a. var han næstformand i Danske arkitekters landsforbund 1952–58, formand for det nordiske moduludvalg og for komiteen for Nordisk byggedag, og han spillede en betydelig rolle inden for arbejdet i Statens byggeforskningsinstitut.

Familie

Svenn Eske Kristensen blev født i Thisted; begravet på Hellerup kirkegård.

Forældre: tømrermester, senere brandinspektør Eske K. (1872–1952) og Kristine Rasmussen (1876–1961). Gift 24.5.1933 i Nykøbing Mors med økonoma Erna Marie Worm, f. Jensen, født 30.5.1904 i Nykøbing Mors, død 27.11.1992, d. af depotindehaver Kristian J. (1867–1931) og Petrea Johanne Worm (1871–1931).

Udnævnelser

R. 1961. R1. 1972.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

S. E. K.: ... et liv i byggeriets tjeneste, ca. 1977 (heri fortegn. over samtlige projekter fra K.s tegnestue). -Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. E. Langkilde: Svenn Eske Kristensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293033