• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Steen Eiler Rasmussen

Oprindelige forfattere MeHa og EsHio

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Steen Eiler Rasmussen, ved dåben Eiler Steen, 9.2.1898-19.6.1990, arkitekt, forfatter. Efter at have været i murerlære gennemgik Steen Eiler Rasmussen akademiets toårige bygningstekniske skole med afgang 1918. Året efter vandt han s.m. Knud Christiansen tre førstepræmier i konkurrencer: bebyggelsesplanen for Prinsessegadekvarteret i København og byplanerne for Ringsted og Hirtshals. S.å. nedsatte han sig som selvstændigt praktiserende arkitekt, og de følgende år supplerede han sin uddannelse ved rejser navnlig i Tyskland, Frankrig og England (specielt London).

Steen Eiler Rasmussen erhvervede på disse studierejser stor indsigt i byplanlægning, og han kom til at spille en stor rolle i dansk byplanlægning. I 1924 blev han lektor i byplanlægning ved kunstakademiet, 1932–38 var han ansat i Københavns kommunes byplanafdeling, og 1938–68 var han professor i bygningskunst ved kunstakademiet. Sideløbende hermed bestred han en række vigtige hverv på byplanlægningens område. I 1924 blev han akademiets repræsentant i Dansk byplanlaboratorium, 1929 blev han dets næstformand, og han var 1942–48 dets formand. Endvidere var han formand for egnsplanudvalget for Kbh. 1945–58 og byplankonsulent for Randers og for Hørsholm 1940–43 samt for Esbjerg 1944–49. Som formand for egnsplanudvalget kom Steen Eiler Rasmussen til at præge det arbejde som blev udført i egnsplankontoret under ledelse af arkitekt Peter Bredsdorff, og som resulterede i den såkaldte "fingerplan" 1947. På trods af at den aldrig blev officielt vedtaget af nogen offentlig myndighed har den haft umådelig stor betydning for Storkøbenhavns vækst. Den standsede den lagdelte vækst af byen og samlede den bymæssige bebyggelse i udløbere – fingre – omkring trafiklinjer og radialveje, og sikrede de grønne områder mellem fingrene. Om denne plan skrev R. Københavnsegnens planlægning. Status 1950, 1951.

Sin store viden om byer og byers udvikling nedfældede Steen Eiler Rasmussen i en række betydelige bøger, først og fremmest London, 1934 (eng. udg. 1937, udvidet udg. 1973) der (også i England) regnes for en af de bedste bøger om denne storbys udvikling gennem tiderne, Byer og Bygninger, 1949 (eng. udg. 1951), Byer og bygninger 2, 1992, København 1950, 1950, Fra Amsterdam og Delft, 1953, Dejlige stæder, 1964 og København. Et bysamfunds særpræg og udvikling, 1969. Hans sidste større værk er Steen Eiler Rasmussens København : et bysamfunds særpræg og udvikling gennem tiderne, 1994. Også i essays og kronikker behandlede han disse emner. Steen Eiler Rasmussen kritiserede stærkt i bøgerne om København og i dagbladsartikler det københavnske bystyre for dets mangel på visioner og for den efter hans mening tilfældige planlægning som truede med at ødelægge byens særpræg.

Annonce

Steen Eiler Rasmussens betydeligste arbejder som arkitekt er rådhuset i Ringsted, 1937 (1. præmie i konkurrencen 1935), Rungsted skole, 1947, den store boligbebyggelse Tingbjerg, 1956–58 hvor han søgte at realisere sine ideer om et godt bomiljø, og Landbohøjskolens nybygninger, 1945–68 (s.m. Mogens Koch). Hans allerførste byggearbejde, villaen Søbakken 3 i Skovshoved, 1922, var i udpræget nyklassicistisk stil. I de følgende arbejder forsvandt stilpræget, men klassicismens ideer om klarhed og mådehold gjorde sig fortsat gældende. Hans følelse for det sagligt-naturlige var fremtrædende ligesom han tilstræbte enhed i materialevirkningen. Ringsted rådhus, som nok er hans hovedværk, står som skåret ud af én blok i én mættet rød farvetone som harmonerer smukt med Skt. Bendts kirkes røde murværk. Bygningen blev fredet 1995. Hans egen villa i Rungsted, 1938 opført i en enkel kubisk form blev fredet 2012.

På brugskunstens område havde Steen Eiler Rasmussen stor pædagogisk betydning. 1932 arrangerede han i Kunstindustrimuseet en udstilling Britisk Brugskunst hvor han viste en lang række typiske brugsting som gennem brug og tradition havde fundet en smuk og naturlig form – ikke sjældne og kostbare ting, men varer som han ganske simpelt havde udvalgt i butikker i London. I bogen Britisk brugskunst, 1933 (2. udg. 1965) giver han en glimrende analyse af disse tings egenskaber. Udstillingen virkede som en programerklæring og fik betydning for en hel arkitektgenerations opfattelse af hvordan gode ting til hverdagsbrug burde være. Denne udstillings idé blev fulgt op af Steen Eiler Rasmussen i hans arbejde som konsulent for de danske brugsforeninger FDB 1941–47 som han fik til at gå ind for en produktion af billige og gode hverdagsvarer, bl.a. møbler. Disse blev tegnet af arkitekt Børge Mogensen som gjorde et pionerarbejde ved at skabe en serie praktiske og billige møbler.

Inden for bogkunsten øvede Steen Eiler Rasmussen en særlig indsats. Ved en forbilledlig typografisk opsætning af sine egne bøger banede han vej for en smukkere og mere læselig typografi i dansk bogproduktion. Mange af hans bøger er illustreret med hans egne pennetegninger som er tilpasset typografien så bogen danner en æstetisk helhed. 1927–32 var Steen Eiler Rasmussen redaktør af tidsskriftet Arkitekten hvis ugehefte han gav en ny udformning som kom til at danne forbillede for andre tidsskrifter. For sine fortjenester inden for kunsthåndværket udnævntes Steen Eiler Rasmussen 1976 til Håndværkerforeningens æreshåndværker.

Steen Eiler Rasmussens litterære produktion omfatter foruden de nævnte fagligt betonede bøger rejseskildringerne Billedbog fra en Kinarejse, 1935, Rejse i England, 1951 og Rejse i Kina, 1958, samt essaysamlingerne En bog om noget andet, 1940, I Danmarks Have, 1941, Juletræet, 1953, Om at opleve arkitektur, 1957, Med mange venlige hilsener, 1971, Sig det med blomster, 1976, antologien Essays gennem mange aar, 1968 og essaysamlingen Forunderlige menneskesind og andre essays, 1982. Steen Eiler Rasmussen havde evnen til at skrive fængslende og let forståeligt om komplicerede emner, og hans fagligt betonede bøger om byer og bygninger fik en langt større læserkreds end sådanne bøger normalt får. Hans rejseskildringer og essays er ligeledes præget af en overlegen fremstillingskunst, stor kundskabsfylde og en etisk-humanistisk tankegang. Han var en skarp, kritisk begavelse der både stimulerede og vejledte når han skrev om kontroversielle emner. I Omkring Christiania, 1976, indtog han en positiv holdning til den omdiskuterede såkaldte "fristad", og bogen Teater, 1979, var et skarpsindigt og vel underbygget indlæg i debatten om udvidelsen af Det kgl. teater.

Steen Eiler Rasmussen modtog med god grund ærespriser for at skrive forståeligt dansk, og 1961 indvalgtes han i Det danske akademi. Sin respekt for andres skrivemåde demonstrerede Steen Eiler Rasmussen da han i 1975 udtrådte af Rungstedlundfondens bestyrelse fordi han mente, at denne ikke forvaltede Karen Blixens litterære arv med tilstrækkelig veneration ved at tillade, at Gyldendal udgav hendes værker med moderne retskrivning. Han havde været nært knyttet til baronessen i hendes år på Rungstedlund og han var fondens første formand efter hendes død 1962.

Steen Eiler Rasmussen var også en glimrende foredragsholder, og hans offentlige forelæsninger var tilløbsstykker. Han forelæste som gæsteprofessor ved universiteter i USA og Australien. Steen Eiler Rasmussen var medlem af akademirådet 1922–34 og 1938–59. 1967 modtog han den i anledning af Københavns 800-års jubilæum indstiftede Absalon-pris og 1977 fik han C. F. Hansen medaljen.

Familie

Steen Eiler Rasmussen blev født i København (Cit.) og døde smst.; begravet på Bispebjerg kirkegårds ny fællesgrav, København.

Forældre: oberstløjtnant, senere general Eiler R. (1849–1910) og Anna D. Jung (1865–1949). Gift 15.6.1934 i Kbh. (b.v.) med Karen Margrete Schrøder, født 12.11.1904 i Kbh., død 31.3.1985, d. af fuldmægtig, senere nationalbankdirektør Frits S. (1866– 1936) og Astrid Koefoed (1869–1955).

Ikonografi

Tegn. af Carl Jensen udst. 1929, af Hans Bendix udst. 1963 og af Gunnar Hossy, 1970 (Kgl.bibl.). Buste af Knud Nellemose, 1985 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Finn Slente: Bibliografi over S. E. R.s forfatterskab, 1973. – S. E. R. i Strenge kår – gyldne år, red. Margrethe Spies, 1979 7–38. – Architekten, 1925 177 181–83 (villa i Skovshoved). Arkitekten U, 1933 109–12 og 1936 77–82 (Ringsted rådhus og St. Bendts kirkes omgivelser). Arkitekten M, 1938 17–22 (eget hus); 1944 177–86 (hotelanneks Skibet); 1953 125–40 (Rungsted skole). [Poul Erik Skriver] i Arkitekten LX, 1958 126–32 (Tingbjerg); LXXV, 1973 249–53 og Arkitektur, 1971 235–46 (Landbohøjskolen). Jokum Smith i Det danske bogmarked, 1950 603–06. Kn. Millech i Det kgl. akad. for de skønne kunster 1904–54, red. Aage Marcus, 1954 454–59 477–79. Esbjørn Hiort i Bogvennen, 1962–63 20–26. Poul Erik Skriver sst. 1968–70 50–58. Grethe Larsen sst. 71–73.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Esbjørn Hiort: Steen Eiler Rasmussen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296188