Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rolf Schroeder

Oprindelig forfatter KMill
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Rolf Schroeder, ved dåben Schrøder, 16.11.1872-28.8.1948, arkitekt. Født på Brøderup højskole, Snesere sg, død på Frbg., begravet på Frbg. kgd. S. blev tømrersvend 1891 (Håndværkerforeningens sølvmedalje), gennemgik Teknisk selskabs skole og besøgte akademiets arkitekturskole fra 1893 med afgangseksamen 1902. Selvstændig virksomhed begyndte han 1898. – Inden for nyere dansk arkitektur står S. som en konservativ skikkelse. Han tilhører samme retning som J. D. Herholdt, Hans J. Holm, Martin Nyrop og Vald. Koch, hos hvem han tegnede som ung. Han har som disse med forkærlighed dyrket de hjemlige materialer: granit, den røde, håndstrøgne mursten, tagtegl, samt lagt vægt på at udforme sine bygningers ydre efter planen, benyttelsens art og stedet og på at fortsætte traditionen på en personlig, stemningsbetonet måde. Nævnes kan: på Askov højskole det hvide og det røde hus, 1898–99, ombygningen af den gamle skolebygning, 1913 samt kirke og præstebolig, 1898–1900; Grundtvigs hus, Studiestræde 38, 1908; Jens Schous klinik, Martinsvej 8, 1909; Lillerød skole, 1910 og Lillerød Brugsforening, 1915; den fuldstændige ombygning af hovedbygningen på Ny Allerødgård ved Lillerød og ombygningen til villa af det gamle toldsted i Snekkersten, Strandvej 112, begge 1911; klinikken Hunderupvej 61, Odense, 1913; belysningsvæsenets administrationsbygning, Gothersgade 53, sammen med G. B. Hagen, 1913; Hans Justs magasiner, Århusgade 88, 1917; Johanneskirken i Brørup, 1925; flere store boligforeningshuse i Kbh., fx Strandboulevarden 149, lig Kertemindegade 3–11, 1916 og S. Boulevard 99–103, 1919. Ikke mindst har S.s kunstneriske syn fundet udtryk i enkeltheder, fx kaminen i Røde hus på Askov, lysekronen med bispestavmotivet og trappegangens billedskærerarbejder i Grundtvigs hus samt brønden i gården til belysningsvæsenets ovennævnte ejendom. Han har tillige taget del i den frembrydende byplanbevægelse og bl.a. vundet 1. præmie sammen med Fr. Wagner i konkurrencen om en vej- og bebyggelsesplan for Ålborg 1912. 1901–13 var S. assistent ved akademiets perspektivskole. I det 1928 nedsatte udvalg til undersøgelse af midler mod træødelæggende organismer som svamp og husbukke, et delvis uopdyrket område (Meddelelser 1932 og 1937), var han formand. Fra 1920 var han indenrigsministeriets konsulent i byggesager og har bl.a. for at organisere boliglovens administration udarbejdet beregningsprincipper, skemaer m.m. Fra 1923 var han medlem af Byplanlaboratoriets plenarforsamling, fra 1934 medlem af akademiet og akademirådet m.m. På udstilling i Leipzig 1913 tildeltes der ham guldmedalje.

Familie

Forældre: forvalter, exam.juris, senere grosserer Johannes E. Schrøder (1838–1920) og Anna P. Wagner (1844–1900). Antog 1904 stavemåden Schroeder. Gift 29.5.1900 i Kbh. (Matth.) med Alma Ellen Eickhoff, født 29.5.1876 på Frbg. (Frue), død 1.2.1959 sst., d. af maskinfabrikant Frederik Gottfried Leonhard E. (1842–1925) og Alma Ida Hildagunda Wulff (1845–1911). – Far til Erling S. Bror til Knud S.

Udnævnelser

R. 1934. DM. 1942.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Karl Schrøder, 1926. Skulptur af Gottfred Eickhoff, 1943. Foto.

Bibliografi

Architekten XI, 1909 353–59 (Martinsvej) 397–403 409–15 (Grundtvigs hus); XII, 1910 38 (belysningsvæsenets hus); XV, 1913 21 f; XXV, 1923 414f 418–20 427 429f (Strandvejen m.m.).

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. Millech: Rolf Schroeder i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297175