Preben Hansen

Preben Hansen, 7.3.1908-24.6.1989, arkitekt, kgl. bygningsinspektør. Med et ganske indtagende og teknisk virtuost tegnetalent i ryggen søgte H. efter sin studentereksamen 1926 ind på akademiets arkitektskole. Han supplerede uddannelsen ved tegnestuearbejde hos professor Edvard Thomsen og Frits Schlegel. 1933 vandt han akademiets mindre guldmedalje, 1943 den store, men allerede fra 1937 havde han selvstændig virksomhed. 1943-54 var han assistent ved undervisningen på arkitektskolen, derefter professor i bygningskunst 1954-57. 1958 blev han udnævnt til kgl. bygningsinspektør og virkede i dette embede til 1978. – H. har haft en usædvanlig omfattende produktion, ikke alene i kraft af sit embede som kgl. bygningsinspektør, men også som en af de mest benyttede arkitekter inden for storindustri og erhvervsliv. På dette felt gjorde han sig tidligt gældende med et byggeri for C. W. Obel A/S i Ålborg (1938-39). Få år senere vandt han (s.m. Otto Frankild og Arne Kjær) konkurrencen om en ny Ålborghal (1944, opført 1949-51) og han byggede 4.maj-kollegiet i Ålborg (s.m. Arne Kjær). Siden er der fra hans tegnestue udgået projekter til store foretagender som fx Spritfabrikkernes fabriksanlæg ved Pyrolyseværket på Amager (1954-55, s.m. Alf. Cock-Clausen), Otto Mønsteds fabriksanlæg i Sydhavnen (1956-59), Peter F. Heerings produktionsanlæg i Dalby (1959-61), saltfabrikken ved Mariager fjord (1966), administrationsbygninger for Tuborg fabrikker, Dyrup & Co. m.fl. og den store udvidelse af Gutenberghus bag Rundetårn (1971-73, s.m. Alf. Cock-Clausen). Andre fremtrædende byggerier er forsøgsanlægget ved Risø og slagteriernes forskningsinstitut m.m. i Roskilde. For staten har H. bl.a. bygget Roskilde universitetscenter, det nye blindeinstitut i Hellerup, den danske ambassade i Paris (1967, s.m. H. Zehrfuss), udvidelsen af Det kgl. bibliotek og flere gymnasieskoler, bl.a. i Roskilde og Avedøre. En rig produktion fra en travl tegnestue af dette format kræver stramme tøjler og fører næsten uundgåeligt til en effektivt ledet projektering uden kontroversielle arkitektoniske indslag. Men det er H.s fortjeneste at have banet vej for en arkitektonisk behandling af moderne industrianlæg her i landet. Mange opgaver af anden art er karakteristiske ved deres velordnede hoveddisposition og effektfulde ydre i et moderne formsprog. H. har aldrig lagt sin tegnefærdighed på hylden. Han har bidraget til Erik Lassens bog: Huse i Danmark, 1941, en række af hans rejseskitser er publiceret, og hans historiske interesse og kunstneriske kultur ligger bag skildringen af hans københavnske ejendom: Et hus i Nyhavn, skrevet af Robert Egevang og Godfred Hartmann, 1973.

H. har haft fuldt op at gøre med sin store tegnestue, men han har dog fungeret som leder af Akademisk arkitektforenings udstillingsudvalg 1946-57 og været medlem af bestyrelsen for Danske arkitekters landsforbund 1958-61. Han blev Honorary corresp. member of The Royal Institute of British Architects 1963 og Honorary Fellow of the American Institute of Architects 1969.