Povl Stegmann, 26.7.1888-30.11.1944, arkitekt. Født i Århus, død i Ålborg, urne sst. Efter at have gjort svendestykke som murer og være dimitteret fra Teknisk skole som bygningskonstruktør gennemgik S. akademiets arkitekturskole med afgangseksamen 1918. På arkitekturskolen hørte han til det hold (bl.a. sammen med Kay Fisker, Aage Rafn og Einar Dyggve) der skabte denne periodes moderne gennembrud: en på én gang lyrisk følsom og bevidst præcis sans for arkitektonisk idé i forbindelse med et nyt og udvidet syn på traditionen (sml. "3. Dec." V, 1917, T. 1–6 og 12f, Politikens Villaer og Feriehuse, 1917 s. 40 og sammes Feriehytten, 1917 s. 5, medarbejder ved Liselundbogen, s.å.). Uden bestemt påviseligt skel, måske allerede sket i et par af de i det foregående nævnte arbejder gled udviklingen for S. derefter over i nyklasssicismens periode med en mere ensidig og bevidst påvirkning fra det klassiske og klassicistiske end den tidligere spredte. Derfra er han gået over til den retning inden for moderne arkitektur der på et sagligt grundlag søger at give en simpel og hel rumlig løsning af opgaven, men dog samtidig til en vis grad er farvet af de tidligere stadier, både den traditionsvenlige ungdomslyrik og nyklassicismen (sml. Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940 s. 142). Langt fra at betragte moderne arkitektur som "noget skrabet og afpillet" ser S. som dens kunstneriske væsen et "Sammenspil mellem den klare, rene og puritanske Form og det helt gennemtænkte Stof- og Materialevalg og dets Behandling". Tillige består for ham en forbindelse mellem denne saglige og menneskelige enkelhed og nutidens sociale kulturstrømning. Det moderne standpunkt fremtræder i Århus universitetsby (sammen med arkitekterne Kay Fisker og C. F. Møller, ingeniørerne A. Chr. Niepoort og H. Wied samt havearkitekt C. Th. Sørensen og stadsgartner L. Sandberg efter konkurrence 1931, fratrådt samarbejdet juni 1937), endvidere i Hammerschmidts klichéfabrik, Søndergade 20, Århus, 1931 og i grænsehjemmet ved Kollund i Sønderjylland, ifølge opgavens krav romantisk betonet som et lille borganlæg, for øvrigt med ry som et af de smukkeste i sin art 1934–36. Af tillidshverv må særlig nævnes S.s pædagogiske virksomhed, 1922–37 som lærer ved Århus tekniske skoles bygmesterskole, derefter som forstander for Ålborg tekniske skole. Desuden har han udgivet en større afhandling Det fritliggende Eenfamiliehus, 1934.

Familie

Forældre: adjunkt, senere overlærer Nicolaj Frederik S. (1848–1929) og Marie Elisabeth Olesen (1858–1945). Gift 17.11.1933 i Kbh. (b.v.) med Ellen Møller Skjødsholm, født 7.9.1890 i Grenå, død 2.2.1972 i Virum, d. af redaktør og udgiver af Grenå Folketidende, senere bankdirektør Jacob Pedersen S. (1862–1928) og Johanne Henriette Møller (1863–95).

Ikonografi

Portræt af Olaf Stæhr Nielsen. Foto.

Bibliografi

Architekten XXII, 1920 116–20 (projekt til banegårdspladsen, Århus); XXVI, 1924 194 196f (Vennelyst, Århus); XXXIII, 1931 U 115 (projekt til bibl., Århus) 241 7 (Århus univ.); XXXVI, 1934 M 1–16 (Århus univ.); XXXVII, 1935 M 123–28 (Århus univ.); XXXIX, 1937 U 159 167f 176 182f 186; Axel G. Jørgensen m.fl. sst. XLVI, 1944 M 173–76.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig