Philip de Lange, Johan Philip de Lange, kort efter 1700-10.12.1766, arkitekt, murermester. Født antagelig nær Strasbourg, død i Kbh. (Frels.), begravet sst. (Frels.). de L. lærte antagelig murerhåndværket i Holland hvor han en tid var virksom i Haag. Efter Kbh.s brand 1728 sluttede de L. sig i 1729 til den strøm af udenlandsk arbejdskraft der søgte beskæftigelse ved byens genopbygning. de L. blev først indskrevet som murermester i Kbh. 15.7.1733 da de udenlandske håndværkere ikke i begyndelsen var underkastet nogen laugstvang. 1729 var de L. i Haag for at skaffe murersvende, 1734–35 blev han på L. de Thuras anbefaling sendt til Norge for at projektere en ombygning af Akershus der ikke faldt i kongens smag og derfor ikke blev gennemført.

I Danmark oparbejdede de L. hurtigt en stor virksomhed som arkitekt, murermester og entreprenør. Genopbygningen og de følgende års privatbyggeri blev i høj grad overdraget til bygmestre uden for de kongelige arkitekters kreds da de var travlt optaget med dels Christiansborg og dels den række nordsjællandske slotte der opførtes i Chr. VIs regeringstid. Mellem de talrige bygninger de L. opførte for private bygherrer efter sine egne tegninger kan Chr. Möinichens palæ (nu posthus), Købmagergade 33, 1729, hofkonditor Zieglers gård, Nybrogade 12, 1732 fremhæves. De fulgtes op af Asiatisk Kompagnis kontorbygning, Strandgade 25, 1738–39, Børnehuset på Chr.havns torv, 1739–41 (nedrevet ca. 1928), Damsholte kirke på Møn, 1741–43, det barchmannske palæ. Ny Kongensgade I, 1740–42, Ved Stranden 16, 1748, Gammel Strand 48, 1750, toetagers længer i Nyboder, Suensonsgade, 1756, Store Mariendal i Hellerup, ca. 1760, eget hus, Prinsessegade 54, ca. 1758, Stephen Hansens gård. Helsingør. 1759–60, ombygning af Assistenshuset i Nybrogade 1765 og Lille Mariendal. 1764 (nedbrudt).

de L. var også virksom i forbindelse med periodens herregårdsbyggeri og opførte Søllerødgård, 1741–42, forestod en ombygning af Glorup på Fyn, 1743–44, Hellebækgård, 1740erne og sandsynligvis Hvidkilde ved Svendborg. de L. blev desuden flittigt benyttet af søetaten for hvem han bl.a. opførte arsenalet, 1742–45, mastekranen på Nyholm, 1748–50 og admiralitetsbygningen på Gammelholm, 1746 (nedbrudt 1865) samt flere magasinbygninger. de L. var uhyre produktiv, hans arbejde strakte sig over alle arkitekturens områder og blev et vigtigt supplement til hofbygmestrenes arbejder. de L.s tidligste arbejder, således hofkonditor Zieglers gård bærer præg af arkitektens opvækst blandt den hollandske senbaroks bygninger. Der anvendes en livlig, pyntelig dekoration af hovedfacaden på bekostning af bygningskroppen, men i forbindelse med de senere arbejder for søetaten ændres de L.s arkitektur mod det mere skarptskårne og plastiske. Disse træk udvikledes, Stephen Hansens palæ i Helsingør, der er et af de L.s mest helstøbte arbejder, står således helt uden dekorative indslag. de L.s arkitektur indtog og indtager til dels en fremskudt plads i det københavnske gadebillede, men arkitekten kan bedst studeres på Holmen hvor hans bygninger i alt bliver til en betydelig helhed med et vist storladent tilsnit. – de L. anlagde og drev de sidste år et salpeterværk ved sin bolig i Prinsessegade på Chr.havn.

Familie

gift 1. gang 2.4.1724 i Haag med Jacomine Pieters (gift 1. gang (forlovet 1713) med soldat Adrian van der Spijk, død 1720), d. af Jacob P. og Maria Kams. Gift 2. gang 4.9.1738 i Kbh. (Petri) med Anna Lucia Ehlers, født ca. 1714, død 13.8.1780 i Kbh. (Nic.).

Bibliografi

E. Dyggve i Architekten, 1919 245–48. Fr. Weilbach sst. 1924 209–18 og 1925 73–77. Arno Berg i Foren. til norske fortidsmindesmerkers bevaring. Årsberetn. 1925, Oslo 1927 10–16. Fr. Weilbach i Hist. medd. om Kbh. 2.r.II, 1925–26 181–96 (jfr. H. U. Ramsing sst. 343–48). Chr. Elling sst. III, 1927–28 375–403. Fr. Weilbach sst. V, 1931–33 241f og 3.r.I, 1934 23. Fr. Weilbach: Dansk bygningskunst i det 18. årh., 1930. Samme i Tilskueren, 1932 I 283–90. Chr. Elling i Arkitekten M, 1930 225–72 (også som særtryk m. titlen: P. d.L., 1931). Samme: Holmens bygningshist., 1932. Samme: Danske borgerhuse, 1943. Harald Langberg: Danm.s bygningskultur I, 1955. Danm.s bygningskunst fra oldtid til nutid, red. H. Lund og Kn. Millech, 1963. Danm.s arkitektur. Enfamiliehuset, af Lisbet Balslev Jørgensen, 1979; Arbejdets bygninger, af Jørgen Sestoft, 1979; Byens huse. Byens plan, af Sys Hartmann og V. Villadsen, 1979; Magtens bolig, af H. Lund m.fl., 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig