Peter Meyn, 8.4.1749-11.4.1808, arkitekt. Født i Kbh. (Nic), død sst. (Frue), begravet sst. (Ass.). M. gennemgik kunstakademiets arkitektuddannelse, den lille guldmedalje fik han 1767, den store 1768 for projektet til En kgl. militærskole for 100 officersbørn. Dermed var han kvalificeret til det første ledige rejsestipendium som han dog først fik 1777 efter at Abildgaard var kommet hjem. Han rejste til Frankrig og Italien hvor han især opholdt sig i Paris og Rom. Da han 1782 vendte tilbage blev han straks agreeret ved akademiet og blev næste år medlem på receptionsstykket Et offentligt bibliotek. - Allerede før rejsen havde M. arbejdet for C. F. Harsdorff ved opførelsen af marmorbadet i Frederiksberg slot 1770 og som konduktør på Frederik Vs kapel ved Roskilde domkirke hvorved han utvivlsomt lærte en del om den mest aktuelle arkitektur.

1771 opnåede han ansættelse som konduktør ved overbygningsdirektionen, ved hjemkomsten fra udenlandsrejsen blev han 1782 bygningsinspektør, 1783 udnævntes han til anden professor i bygningskunst ved kunstakademiet hvor han 1799 blev første professor. M. var konstitueret bygmester for søetaten 1785-88, i 1789 blev han dels stadsbygmester i København, dels hofbygmester. M.s produktion var beskeden. Han var en fremragende tegner, og som sådan synes han at være den første som bragte de franske og italienske nyklassicistiske arkitekters tegnestil til Danmark. På salonen 1794 udstillede han tegninger af romerske antikke bygningsdele i stort format som han var blevet berømmet for. Resultatet af disse studier viser han i facaden af hovedværket Kirurgisk akademi. Bredgade 62, 1785-87 der umiddelbart kunne opfattes som et resultat af studier i den italienske renæssance. Under opholdet i Paris havde han arbejdet med at tegne Et kirurgisk akademi, 1779 ud fra akademiske synspunkter, derved må han have studeret Jacques Gondouins helt ny École de chirurgie, noget der kom til at sætte sig spor i det kirurgiske teater inde i den københavnske bygning. Udformningen af Kronprinsessegade som en parkgade med gitterværk, porte og pavilloner viser M.s fortrolighed med begrebet en promenade som var en vogue i datidens Europa (1803-05). Tegninger til et ikke udført monument for Tordenskjold (1788, 1790-91) i muren ved Holmens kirke i København viser at M. gennem sit kendskab til Ch. Delafosses Nouvelle iconologie ... mestrede tidens former. Hans øvrige værk er af mindre betydning: opførelsen af bankbygningen ved Børsen, stort set efter Harsdorffs tegninger, 1785-86, ombygningen af Sorgenfri slot, 1791-94, Nyboders hovedvagt, 1787 samt projekter til Nikolaj kirkes tårn, 1796 og en synagoge, 1804-05, sammen med C. F. Hansen og B. Magens udførte han, sikkert under førstnævntes lederskab, generalplanen til genopbygningen af Christiansborg slot, 1799-1800; muren mod Nørrebrogade omkring Assistens kirkegård er også M.s værk (1805).

Familie

Forældre: snedkermester Anton (Anthoni) Christian M. (1712-82) og Helena Klefts (ca. 1714-80). Gift 1. gang 14.3.1783 i Maribo med Mette Marie Jensen, døbt 24.8.1763 i Maribo, død 23.9.1785 i Kbh. (Nic), d. af købmand, skipper og fattigforstander Peter J. (ca. 1702-77, gift 1. gang med N.N., død 1740) og Anna Marie Reimer (1722-92). Gift 2. gang 3.7.1786 i Kbh. (Slotsk.) med Charlotte Amalie Avemann, døbt 14.2.1763 i Kbh. (Slotsk.), død 13.3.1830 sst. (Frue), d. af kgl. kældermester Johan Vilhelm A. (ca. 1708-92) og Charlotte Amalie Svendsen (ca. 1719-82).

Ikonografi

Silhouet klippet af C. Limprecht (Kgl. bibl.), efter denne litografi. Mal. (Fr.borg). Mal. af E. Pauelsen.

Bibliografi

Fr. Schiøtt i Architekten, 1902-03, tillæg. H. Weitemeyer i Hist. medd. om Kbh. I, 1907-08 65-93. H. Langberg sst. 1949-52 340-54. Torben Ejlersen sst. Årbog 1976 63-68. Vilh. Lorenzen: Gammel da. bygningskultur. Landgårde og lyststeder 1-11, 1916-20. Samme: P. M., 1939 = Medd. fra foren, til gamle bygningers bevaring 3.r.IV. Arno Berg i Foren, til no. fortidsmindesmærkers bevaring. Arsberetn. 1925, Oslo 1927 24f. Fr. Weilbach: Dansk bygningskunst i det 18. årh., 1930. Samme: C. F. Hansens Christiansborg, 1935 84 (også i Fra arkiv og museum 2.ser.II). Chr. Elling: Holmens bygningshist., 1932 116 122f. Samme i Kulturminder, 1939 169-78. Samme: Det klassiske Kbh., 1944 19 56 66 88f. O. Norn: Nicolai tårn, 1945. Harald Langberg: Danm.s bygningskultur II, 1955 (ny udg. 1978). Danm.s bygningskunst, red. H. Lund og Kn. Millech, 1963 304-06. Danm.s arkitektur. Byens huse, byens plan, 1979. Sst. Magtens bolig, 1980.

Kommentarer (2)

skrev Ann Manggaard

Hej,
Jeg har et spørgsmål angående Peter Meyn. Hvor kan man se/besøge de billeder der findes af ham? Der findes blandt andet en silhuet ad Peter Meyn udført af Limprecht - hvor hænger den? Min interesse ligger i, at jeg er beslægtet med ham og min familie hed Meyn til og med min mormor, som blev døbt Meyn.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig