Peter Koch, 20.3.1905-5.2.1980, arkitekt. Født på Frbg. (Skt. Thomas), død sst., bisat Mariebjerg kgd. K. tog studentereksamen 1922, gik på teknisk skole 1922–23 og akademiets arkitektskole 1923–26. Han tog ikke afgang, men blev 1936 optaget i Akademisk arkitektforening gennem dennes optagelsesnævn. 1926–31 var han medarbejder hos Thorkild Henningsen og havde derefter tegnestue sammen med fætteren Mogens Koch 1932–45, hvorefter han fortsatte med egen arkitektpraksis. K. var opvokset i et arkitekthjem med stærke kulturelle traditioner. Hans oldefar var arkitekten Jørgen Hansen Koch som var C. F. Hansens elev og dennes efterfølger som professor og direktør for akademiet. Hans far hørte til den kreds af arkitekter som omkring 1910 kæmpede mod planerne om at sætte spir på Frue kirke og som havde medvirket til en omvurdering af C. F. Hansens arkitektur. K. nærede derfor stor interesse for ældre dansk bygningskunst, og dette i forbindelse med en sikker kunstnerisk sans kom til at præge hans virke som arkitekt. Især evnede han at løse store og vanskelige restaureringsopgaver på fremragende vis, fra 1961–66 i sin egenskab af kgl. bygningsinspektor og derefter som rådgivende arkitekt for boligministeriet. Blandt disse opgaver kan nævnes Nyborg middelalderlige præstegård, 1951, Marienborg i Frederiksdal, 1962, Det kgl. Assistenshus (nu ministeriet for kulturelle anliggender) 1963, Sophienholm i Frederiksdal, 1966, Chr. IXs palæ på Amalienborg (s.m. Thomas Havning), 1968, Slotsherrens hus på Frederiksborg, 1969, Sønderborg slot, 1964–73, den gl. kavalerbygning på Fredensborg, 1974 og Friboes Hvile i Kgs. Lyngby, 1977. K. har også stået for indretningen af regalierummet på Rosenborg, 1975.

Af nybygninger har K. tegnet ret få, den betydeligste er Christianskirken i Kláksvik på Færøerne, men såvel store som små opgaver gennemførte han med samme omhu og dygtighed. Den vanskelige opgave at tegne et mindesmærke i Nyhavn for de under krigen 1939–45 omkomne sofolk løste K. på en både værdig og smuk måde ved at benytte et gammelt skibsanker som symbol (1951). K. har været medarrangør af flere betydelige arkitekturudstillinger og har tilrettelagt en række bøger om arkitektur og kunst med sikker smag, bl.a. trebindsværket Danske Tegninger, 1945. Sammen med Mogens Koch har han udarbejdet en værdifuld registrant over C. F. Hansens tegninger og bygninger (akad. bibl.). K. har været medlem af bestyrelsen for Thorvaldsens museum fra 1964 og af statens bygnings-fredningsfond fra 1966 samt medlem af akademirådet 1962–68 og af det særlige kirkesyn fra 1955. Han var arkitekt for Kunstindustrimuseet fra 1954 til sin død.

Familie

Forældre: arkitekt Hans Henrik K. (1873–1922) og Johanne Syberg-Petersen (1873–1918). Gift 11.12.1936 i Kbh. (b.v.) med Marie-Louise Dagmar Brun, født 4.3.1906 i Kbh., d. af kaptajn i artilleriet Alf Harald B. (1866–1932) og Dagmar Wilhelmine Harriet Hage (1876–1942).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Elias Cornell i Arkitektur VIII, 1964 135–40 (Christianskirken i Klaksvik). Hakon Stephensen i Arkitekten, 1980 128.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig