• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peder Malling

Oprindelig forfatter CEll
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Peder Malling, ved dåben Peter, 22.12.1781-3.5.1865, arkitekt. Født i Kbh. (Petri), død sst. (Trin.), begravet sst. (Ass.). Seksten år gammel blev M. elev af akademiet. Da han 1800 havde vundet den store sølvmedalje modtog han et stipendium af kongen til videregående uddannelse; denne søgte han hos C. F. Hansen i Altona hvor han fik en fortrinlig skoling. 1804 fulgte han med sin lærer tilbage til Kbh., fik fortsat arbejde på dennes tegnestue og udnævntes til konduktør under slotsbygnings-kommissionen. 1809 blev han Peter Meyns efterfølger som stadsbygmester, et embede han beholdt til sin død, men som ikke bød ham større kunstneriske opgaver. 1810 fik han et rejsestipendium af staten og drog n.å. til Italien. I Rom sluttede M. sig til C. W. Eckersberg og hørte til Bertel Thorvaldsens intime kreds, men også til de tyske kunstneres lag søgte han tilknytning (F. J. Overbeck, Chr. Rauch). Han vandt G. F. Hetschs venskab og overtalte denne til at følge med sig, da han 1815 vendte tilbage til Danmark. På rejserne ud og hjem havde han gjort længere ophold i Tyskland (München og Berlin) og vel der stiftet bekendtskab både med K. F. Schinkels nygotiske bestræbelser og med L. v. Klenzes nyklassicisme. Efter sin hjemkomst blev M. agreeret ved akademiet, medlem 1818, og overtog straks stillingen som søetatens bygmester efter Boye Magens, men heller ikke dette nye arbejdsfelt kunne tilfredsstille ham. Og de fleste monumentale bygningsopgaver i Kbh. var allerede tilfaldet C. F. Hansen. Kun inden for universitets- og skoledirektionens område fandt M. - sikkert hjulpet ved faderens indflydelse - en ret betydningsfuld virksomhed som arkitekt. Allerede 1816 leverede han sit første projekt til Sorø akademis nye bygning (efter branden 1813), 1822 fik han arbejdet overdraget. Bygningen der blev indviet 1827 er et holdningsfuldt arbejde, stærkt præget af Hansens stil, men dog med en personlig, mere skarp og tør karakter i den plastiske udformning og leddeling. 1819 havde han fået bestilling på tegninger til en ny universitetsbygning. Hans projekter blev henlagt n.å. som for kostbare, men 1829 blev sagen genoptaget, nye udkast godkendt og bygningen derefter påbegyndt (indviet 1836). Universitetet betegner et afgjort brud med den da herskende Hansenske empire. Det lykkedes M. i dette arbejde at skabe et forbavsende selvstændigt værk, det ypperste monument i vor "romantiske arkitektur", en meget talentfuld syntese af klassicistiske og middelalderlige stilelementer. Som nygotiker, den første i Danmark, formåede han dog ikke at danne skole. Blandt hans få øvrige, ret konventionelle arbejder kan nævnes rektorboligen i Roskilde, 1821 og Borchs kollegium. 1823-24. Desuden har han bygget tårnet på Bringstrup kirke, 1814-18 og ledet adskillige restaureringer, bl.a. af Ålborg bispegård, 1819-20 og Helligåndskirken i Kbh., 1845-46 samt givet tegning til Tordenskjolds sarkofag og monument i Holmens kirke, 1817. - Universitetets opførelse endte med et brud mellem M. og konsistoriums byggeudvalg der efter hans skøn havde gjort uberettigede indgreb i hans planer til bygningens indvendige dekoration. M. kom ikke selv til at fuldføre sit hovedværk. Og den Høyenske kreds mødte det med uforstående afvisning. Den idealt følende og højt kultiverede, men nok noget vanskelige kunstner trak sig krænket ind i sig selv og levede den sidste del af sit liv som en særling.

Familie

Forældre: senere gehejmestats-minister Ove M. (1747-1829) og Christiane Beck (1761-1834). Ugift.

Ikonografi

Tegn. af Vogel v. Vogelstein, 1815. Buste af Theobald Thielemann udst. 1872.

Annonce

Bibliografi

H. N. Clausen i Dansk ugeskr., 1835 nr. 190. Samme: Optegn, om mit levneds og min tids hist., 1877 191-93. L. Engelstort og E. C. Werlauff: Kbh.s univ.-bygnings hist., 1836. M. Mackeprang i Sorø II, 1928-31 291-311. Chr. Elling: Det klassiske Kbh., 1944 29-31 40-42. V. Villadsen i Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj IV, 1980 203-29. - Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Elling: Peder Malling i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294064