Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Palle Suenson

Oprindelig forfatter EsHio

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Palle Suenson, 6.7.1904-14.7.1987, arkitekt. Født på Frederiksberg, begravet på Frederiksberg ældre kirkegård. Efter studentereksamen 1922 (Frbg. gymnasium) gik S. på kunstakademiets arkitektskole hvorfra han fik afgang 1930. Året før vandt han Neuhausens præmie for et projekt til et ting- og arresthus i Assens. Mens han gik på akademiet var han medarbejder hos professor Kay Fisker 1925–29 og hos professor Kaj Gottlob 1929–30. Efter afgangen oprettede han selvstændig praksis som meget hurtigt fik et betydeligt omfang. Blandt hans tidlige arbejder skal nævnes etageejendommene Strandboulevarden 36–44 og Treleddet, Finsensvej 61–71, begge 1930 (s.m. Thorvald Dreyer), udvidelsen og ombygningen af Rødvig kro, 1932–33, rækkehusene ved Svejagervej, 1935 (s.m. Ib Martin Jensen), hotel Casino i Ringsted, 1937, restaurant Au coq d'or, V. Boulevard (nu H. C. Andersens Boulevard) 12 (senere flyttet til hjørnet af Studiestræde), 1940 og Århus oliefabriks administrationsbygning, Århus, 1942. En særlig plads inden for S.s produktion indtager i disse år hans arbejder for en række pengeinstitutter. For Privatbanken ombyggede og nyindrettede han dels hovedsædet i Børsgade dels en række af bankens afdelinger rundt om i byen bl.a. Vesterbro-afd. 1933, Rådhusplads-afd. 1936 og Gutenberghus-afd. s.å. Han viste her sin evne til uden at svække kravet om en tidssvarende indretning at afstemme bankfacaderne efter de enkelte bygningers karakter men samtidig fastholde de fællestræk i skiltning, vinduestyper etc. som gav bankens afdelinger et fælles præg. Af arbejder for andre pengeinstitutter kan nævnes Forsikringsselskabet Danmarks bygning. Klaregade 18 i Odense, 1935, Banken for Ringsted og Omegn i Ringsted, 1937 (efter 1. præmie i konkurrence 1934), Sparekassen for Nyborg By og Omegn, 1938 og Faaborg Spare- og lånekasse i Faaborg, 1940 (efter 1. præmie i konkurrence 1939). 1 1937 vandt han s.m. havearkitekten C. Th. Sørensen 1. præmie i Kbh. kommunes konkurrence om en bebyggelse af Christianshavnssiden ved Knippelsbro. Forslaget viste på hver side af Torvegade høje ens etagehuse som markerede indkørslen til Christianshavn. Projektet blev udarbejdet i detaljer men ikke gennemført. I 1962 kom S. imidlertid til at opføre Burmeister & Wain's administrationsbygning på den ene side af Torvegade. Den store betonbygnings massive blok med de næsten reliefløse facader og den høje bastionagtige sokkel af betonelementer med kraftigt relief virker temmelig brutal på dette sted og står i modsætning til S.s tidligere arbejder, som var præget af et kræsent materialevalg og omsorgsfuld gennemarbejdning af de ofte meget forfinede detaljer. De store kubiske former præger også hovedsædet for F. L. Smidth & Co. i Vigerslev Allé, men her er facaderne udført med tætstående murpiller som danner en kraftig reliefvirkning der giver muligheder for et stadig skiftende spil af lys og skygge. S.s sans for de store linjer og den arkitektoniske virkning af forskudte blokke kommer også til udtryk i den store boligbebyggelse Nærumvænge, 1951–61, hvor de mange skarptskårne blokke med de store afvalmede røde tegltage er smukt indpasset i det kuperede landskab.

S. var lærer ved Den kgl. veterinær- og landbohøjskole 1931–34 og ved kunstakademiets arkitektskole fra sidstnævnte år. 1941–71 var han professor i bygningskunst, 1943–46 dekan for arkitektskolen, 1952–54 og 1955–56 dekan og formand for skolerådet, 1956–65 rektor for akademiets skoler og medlem af akademirådet. S. kom til at spille en stor rolle for arkitektskolens udvikling. Den teknologiske udvikling inden for bygge- og anlægssektoren samt udviklingen inden for planlægningssektoren og i forbindelse hermed ekspansionen af arkitekternes arbejdsområde havde allerede i 1930erne gjort arkitektskolens sammenkobling med kunstskolerne og akademirådet yderst problematisk. Den i 1941 oprettede dekanpost for arkitektskolen var et tilløb til dennes selvstændiggørelse. Problemet blev gjort til genstand for kommissionsbehandling 1943–52, men først i 1959 blev kommissionsarbejdet formaliseret i en ny fundats for akademiet hvorefter akademirådet og skolerne blev adskilt. På basis af kommissionsbetænkningen fra 1952 lykkedes det imidlertid S. i kraft af stor energi, forhandlingsevne og ikke mindst taktisk dygtighed at få tilført arkitektskolen så store økonomiske ressourcer at uddannelsen kunne udvides og moderniseres således at skolen blev placeret på linje med de højere uddannelser. -Også inden for bestræbelserne for at bevare landets gamle bygningskultur ydede S. en betydelig indsats. Han var medstifter af Fonden for bygnings- og landskabskultur 1964 (formand fra stiftelsen til 1981), af Sammenslutningen for bygnings- og landskabskultur 1965 (formand fra stiftelsen til 1975, æresmedlem 1976) og af Selskabet for bygnings- og landskabskultur 1969 (formand fra stiftelsen til 1979). 1975 var S. medlem af præsidiet for det europæiske bygningsfredningsår og 1973–78 medlem af Europa Nostra's eksekutivkomité. Fra 1985 modtog han Statens kunstfonds livsvarige ydelse.

Familie

Forældre: ingeniør, professor Edouard S. (1877–1958) og Henriette B. Hartmann (1879–1975). Gift 1. gang 21.12.1931 på Frbg. (b.v.) med Conny Annette Schall Holberg, født 26.9.1906 i Kastrup, død 12.2.1993, d. af forfatter Kai Caroc Schall H. (1877–1932) og Ragnhild Bojesen (1876–1953, gift 2. gang 1922 med overkirurg Axel Gustav Decraux Blad, 1872–1934). Ægteskabetopløst. Gift 2. gang 31.12.1943 i Kbh. (b.v.) med Birte Svarre, født 31.12.1918 i Skodsborg, død 21.5.1961 i Holte (gift 1. gang 1938 med maler Flemming Bergsøe, 1905–68; gift 3. gang 1952 med greve Christian Carl Ahlefeldt-Laurvig, født 1909), d. af restauratør Aage Thorvald S. (1890–1931) og Karen Alice Jensen (1891–1940). Ægteskabet opløst. Gift 3. gang 14.6.1958 med Ulla Krohn, født 5.6.1926 i Kbh. (gift 1. gang 1953 med skuespiller Kjeld Petersen), d. af grosserer Kay Berg K. (1880–1951) og Minna Mathilde Jensen (1888–1948). – Bror til Bent S.

Annonce

Udnævnelser

R. 1950. R1. 1958. K. 1965.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Arkitekten M, 1932 9–15 (boligbebyggelsen Treleddet); 1936 59 (Rødvig kro); 1937 165–82 (Privatbankens afd.). arkitekten U, 1932 118–20 (Strandboulevarden); 1937 125 (sparekassen, Nyborg) 161–63 (bebyggelsesplan ved Knippelsbro); 1939 146 (Århus oliefabrik); 1941 33–43 (rækkehuse, Svejagervej). P. S. i Samleren XVII, 1940 90–92 (hotel Casino, Ringsted). Arkitektur II, 1958 37–45 (F. L. Smidth & Co.).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Esbjørn Hiort: Palle Suenson i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297964