Oscar Gundlach-Pedersen, Vilhelm Oscar Gundlach-Pedersen, 17.5.1886-4.10.1960, arkitekt. Født i Odense, død i Lyngby, begravet Søllerød kgd. G.-P. var i murerlære i fem år i Odense og gjorde svendestykke 1905. I de samme år besøgte han byens tekniske skole med afsluttende eksamen 1906 som husbygningskonstruktør. 1909 kom han ind på kunstakademiet og tog 1917 afgang fra arkitekturskolen. 1906-07 var han ansat hos professor H. Storck. G.-P. fulgte i sin udvikling tidens strømninger. Hans ungdomsarbejder faldt inden for det sidste afsnit af den Holm-Nyropske retning, dog med en særlig indflydelse fra Ulrik Plesner som fx i Brande kommuneskole fra 1911 og købestævnets bygning i Fredericia fra 1916. I en kortere periode var han noget påvirket af barokken omend i borgerlig behersket form som fx kabelfabrikken, 1917, Odd fellow bygningen i Fredericia, 1919 og flydedokken, 1920. I årene herefter var han påvirket af nyklassicismen som i Nørrevoldporten i Fredericia, 1922 og Frbg. alderdomshjem (s.m. Ch. Christensen), 1923. Allerede 1922 gav han i en artikel i Architekten udtryk for en moderne indstilling, idet han fremhævede at den forenklingsproces arkitekturen i disse år gennemgik havde brug for nye materialer der ikke var behæftede med tradition, og han efterlyste "den kakkelovn, der ikke bare er smuk, fordi den er fuldkommen i teknisk henseende og ikke trænger til pynt eller til omformning, der kun tilstræber en kunstnerisk virkning". På overgangen mellem nyklassicistisk og moderne står udstillingshallen Forum ved Jul. Thomsens Plads, 1926, sprængt 1943, genopført 1947, endvidere Vægtergården på hjørnet af Axeltorv og Studiestræde, 1933 samt avlsbygningerne ved Mullerupgård, 1934. I sine senere arbejder var han mere direkte påvirket af funktionalismen som fx i Ingeniørforeningens hus, Vester Farimagsgade 27-31, 1935, delvist sprængt 1944, genopført 1947, Fonnesbechs bygning, Østergade 47, 1935-38 og Biblioteksgården på Kultorvet, 1956-57. G.-P.s tekniske dygtighed og praktiske sans har ydermere sat sig spor i mere specielle arbejder som etagegaragen i Dr. Tværgade 4, 1933, og i købestævnets typetegninger for landbruget. G.-P. har endvidere tegnet en del møbler, fx inventaret til Ingeniørforeningens hus samt sølvarbejder for Georg Jensen. Også disse sider af hans virksomhed er karakteriseret af hensynet til det brugbare og naturlige. Han har desuden tegnet springvandsbrønden på Axeltorv i Fredericia, 1932, og monumentet og gravstenene for de faldne sønderjyder i verdenskrigen på kirkegården i Braine i Nordfrankrig, 1934. –

Familie

Forældre: købmand Lauritz Anton Gustav P. (1855-1923) og Margrethe Dorothea Louise Olga Gundlach (1858-1915). Navneforandring 5.3.1924. Gift 1. gang 9.3.1911 i Kbh. (Helligg.) med Eva Villy Erna Tofte Groesmeyer, født 20.5.1890 i Rudkøbing, 18.8.1978 i Lyngby, d. af bødker i Rudkøbing, senere savværksejer i Korsør Peter Carl Vilhelm G. (1867-1925) og Helma Elvira Nielsen (1868-1919). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 18.6.1927 i Kbh. (b.v.) med væver Aase Marie Jacobsen, født 10.8.1902 i Hellerup, d. af grosserer Harald J. (1858-1950) og Mary Behrend Nielsen (1861-1913).

Udnævnelser

R. 1926. DM. 1935.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Architekten, 1909-10 351 477-79 (Skolebygn. i Brande). Sst. 1914-15 269-73 278f (Købestævnet i Fredericia). G.-P. sst. 1917-18 69-72 81-85 (Den danske kabelfabrik). Sst. 1920 13-20 (Kbh.s flydedok). G.-P. sst. 1926 197-200 (Forum). Sst. U, 1933 4-6 (Etagegarage i Kbh.). – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig