Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ole Wanscher

Oprindelige forfattere MeHa og EsHio

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Ole Wanscher, 16.9.1903-27.12.1985, arkitekt. Efter at have gennemgået teknisk skole studerede Ole Wanscher nogle år ved kunstakademiets arkitektskole. Han tog ikke afgang men blev 1929 optaget i Akademisk arkitektforening og var 1939-49 sekretær for foreningens konkurrenceudvalg. 1924 deltog han for Nationalmuseet i opmålingen og undersøgelsen af Vitskøl kloster. Det var imidlertid møbelkunsten som havde hans store interesse, og 1925-27 var han medarbejder hos professor Kaare Klint, hvorefter han oprettede selvstændig virksomhed med møbler som speciale. 1931-36 underviste han i møbeltegning på Kunsthåndværkerskolen og 1955-73 var han professor ved kunstakademiet. Han overtog her ledelsen af den møbellinje som Kaare Klint havde grundlagt 1924, hvilket han var selvskreven til. I sin egen virksomhed som møbeltegner havde Ole Wanscher videreført Klints intense studier af især engelsk møbelkunst fra 1700-tallet hvilket kom til at præge hans produktion. Gennem et mangeårigt samarbejde med snedkermester A. J. Iversen udviklede han en række eksklusive møbeltyper der såvel æstetisk som håndværksmæssigt betegner højdepunkter i dansk møbelkunst. De fleste af Ole Wanschers møbler er en videreudvikling af især engelske brugstyper som han gennemdyrkede og forfinede, idet han med forkærlighed stræbte mod spinkle dimensioner og spændstige former. Ole Wanscher tegnede også møbler til industriel fremstilling og arbejdede her især med træets konstruktive muligheder. Ole Wanscher modtog guldmedalje for møbler på triennalen i Milano 1960 og snedkerlavets årspris s.å.

Som skribent havde Ole Wanscher stor betydning for dansk brugskunst. I talrige artiker især i de kunstindustrielle tidsskrifter og i Arkitekten øvede han en sober kritisk virksomhed baseret på en både skarpsindig og fordomsfri indstilling til formgivningens problemer. Om møbelkunsten skrev han betydelige værker. Efter årelange studier i hjemlige og udenlandske museer udgav Ole Wanscher 1946-55 det store subskriptionsværk Møbelkunsten. Studier i Møbeltypernes Æstetik og Historie (ny udg. 1966 m. titlen Møbelkunsten som indeholdt væsentligt nyt stof om emnet (engelsk-amerikansk udg. The art of furniture, 1967 og svensk udg. s.å.). Disse værker adskiller sig fra andre lignende ved ikke alene at være stilhistorie idet Ole Wanscher først og fremmest interesserede sig for møblet som type og for de forudsætninger mht. brug, materialer og konstruktioner som har bestemt de enkelte typers udformning. Man mærker således at bøgerne er skrevet af en kunsthistoriker der også var praktiserende møbelarkitekt. En møbeltype som særlig havde hans interesse var klapstolen (stolen med krydsede ben). 1934 skrev han i Arkitektens ugehefte om klapstolen fra Guldhøjfundet og påviste dens egyptiske aner, et emne han uddybede i en større afhandling Nordische Klappstühle aus der Bronzezeit i Artes VIII, 1940. Siden studerede Ole Wanscher denne stoletype indgående og påvist dens rolle som ceremonielt sæde i forskellige kulturer. Disse studier udmøntede han i det store værk Sella curutis, the folding stool, an ancient symbol of dignity. 1980. Forløberne for disse lærde værker om møbelkunsten var bøgerne Møbeltyper, 1932, Møbelkunstens Historie i Oversigt, 1941 (3. udg. 1961, sv. udg. 1964) og Engelske Møbler, 1944 (sv. udg. 1964). Desuden skrev Ole Wanscher A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst (s.m. Erik Lassen), 1941. Hans sidste værk blev Møblets æstetik, 1985.

Ole Wanscher var medlem af akademirådet 1963-68 og af akademiet 1968-78.

Annonce

Familie

Ole Wanscher blev født på Frederiksberg og døde i Charlottenlund.

Forældre: kunsthistoriker Vilhelm W. (1875-1961) og maler Laura K. Baagøe Zeuthen (1877-1974). Gift 1. gang 22.9.1932 i Zürich (b.v.) med Hilda Dorothea Pestalozzi, født 2.3.1906 sst., død 9.7.1992, d. af konsul Wilhelm P. (født 1861) og Ellen Nicoline Karberg (1871-1944). Ægteskabet opløst 1954. Gift 2. gang 29.3.1967 i Søllerød (b.v.) med arkitekt Edith Weinreich, født 27.3.1918, død 15.1.1990, d. af direktør, senere oldermand for billedskærerlauget Gustav W. (1886-1980, gift 2. gang 1962 med Merry Petersson) og Hertha Jørgensen (1885-1956).

Udnævnelser

R. 1962. R1. 1970.

Ikonografi

Tegn. af Hans Bendix udst. 1963. Foto.

Bibliografi

Nyt tidsskr. for kunstindustri IV, 1931 144 153 166f 169; V, 1932 174; VI, 1933 18 30 147 168; VII, 1934 48 157-59 179; VIII, 1935 40 184f; IX, 1936 120f 146 153 162 185; XI, 1938 169; XII, 1939 63 66; XIII, 1940 137 167-71; XIV, 1941 166; XV, 1942 80. S[teen] Eliler] R[asmussen] i Arkitekten U, 1933 147f. Arkitekten M, 1935 32f. Esbjørn Hiort: Moderne da. møbler, 1956 13 104-07. Samme i Arkitektur I, 1957 98-104 (anm. af W.s Møbelkunsten). Hjemmets brugskunst, red. Erik Zahle, 1961 92f 122 298. Ulf Hård af Segerstad: Modern Scand. furniture, Sth. 1963 86f 115. Mobilia, 1966 nr. 130.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Esbjørn Hiort: Ole Wanscher i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299148