Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ole Hagen

Oprindelig forfatter HELang
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ole Hagen, Ole Jørgen Bartolin Hagen, 22.6.1913-7.3.1984, arkitekt. Født i Køge (Lellinge sg.), død i Las Palmas, Spanien, begravet Vedbæk kgd. Bygningskunsten har præget H.s opvækst og hele tilværelse. Han var søn af en fremtrædende og begavet arkitekt, broderen var arkitekt, og selv blev han, 17 år gammel, optaget på akademiet. Han gik der nogle år men fuldførte ikke uddannelsen og behøvede det vel heller ikke. Han arbejdede på faderens tegnestue – var senere i. kompagniskab med ham – men tilbragte den længste del af disse uddannelsesår som medarbejder hos professor Palle Suenson. Han fungerede også som assistent ved undervisningen på akademiet 1942-50.

I øvrigt fik han tidligt sin egen virksomhed. Hans første bygning, Akademisk kursus i Nyropsgade i Kbh. (1973 ombygget til administrationsbygning for Dansk Landbrugs Realkreditfond) opførtes således 1934-35. Det første større arbejde, Sønderjyllandsskolen og Damsøbadet på Frederiksberg, projekterede han sammen med faderen, og i årene efter dennes død 1941 voksede hans virksomhed, så han gennem den følgende menneskealder har spillet en meget dominerende rolle i dansk bolig- og erhvervsbyggeri. Blandt hans mange arbejder kan nævnes boligbebyggelserne Uppsalahus, Bærumhus og Tavaslehus langs Roskildevej på Frederiksberg, Centrumgården, højhuset ved Nørreport station, Falkonércentret på Frederiksberg, Codanhus og Kinopalæet, højhusene Domus Portus i Østbanegade og Domus Vista på Frederiksberg, boligbebyggelsen Vejlesoparken i Holte, Tryg Forsikrings store kontorkompleks ved Lyngby station og rederiet A. P. Møllers nye hovedsæde ved havnefronten i Kbh.

H. har med ubesværet talent og organisatorisk evne formet og styret et usædvanlig omfattende byggeri der vel efterhånden er karakteristisk for den moderne projekteringsvirksomhed af stort format. Det er et byggeri der opfylder sine funktioner og som altid er smukt gennemarbejdet i en elegant, men også noget upersonlig modernisme – en internationalt gangbar arkitektur der kan siges at være et kongenialt udtryk for tidens effektive firmastruktur og velsmurte bureaukrati. På denne baggrund skal H.s umiskendelige evner og kultur navnlig søges i mere specielle arbejder, fra det meget tidlige, næsten typedannende lille sommerhus på Knudsvej i Rungsted -der 1953 var med til at skaffe ham Eckersbergmedaljen – over de fine sølvarbejder han hår tegnet for hofjuvelerer A. Michelsen, til de senere års ombygninger og indretninger af Handelsbankens hovedsæde i Kbh. og kursusejendommen Rungstedgård. Ved siden af sin florissante praksis har H. magtet at varetage mange faglige tillidshverv. Han har været medlem af Charlottenborgudstillingens censurkomité 1944-52, leder af Akademisk arkitektforenings udstillings-udvalg 1948-51 og af Danske arkitekters landsforbunds konkurrenceudvalg 1954-66. Endvidere har han været medlem af bestyrelsen og forretningsudvalget for landsforeningen Dansk kunsthåndværk 1960-73 og af repræsentantskabet for Statens kunstfond 1972-74. Under Union International des Architectes har han fungeret som medlem af The Competitions Commission 1973-75.

Annonce

Familie

Forældre: arkitekt Gustav Bartholin H. (1873-1941) og Karen Sophie Pedersen (1884-1957). Gift 1. gang 23.6.1936 med Moran Skov, født 27.7.1911 i Kbh. (Chr.), død 5.8.1963 i Gentofte, d. af redaktør Einar S. (1886-1977) og Edith Annette Meinhardt (1889-1963). Gift 2. gang 24.12.1958 i Holte (b.v.) med Edel Christensen, født 23.12.1923 i Kbh., d. af fabrikant Svend Aage C. (1897-1945) og Esther Henriette Nielsen (1900-30). 478

Udnævnelser

R. 1966.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Arkitekten M, 1941 66-68 (sommerhus i Rungsted). Arkitekten U, 1952 217-19 (aldersrenteboliger i Gladsaxe). Sst. 1953 38 lf (Uppsalahus). Arkitekten, 1959 173-99 (Falkonércentret). P. E. Skriver i Arkitektur, 1963 31-36 (Domus portus). Sst. 1975 144-51 (Tre bankfilialer).

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. E. Langkilde: Ole Hagen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290466