Mogens Koch, 2.3.1898-16.9.1992, arkitekt. Efter studentereksamen og teknisk skole blev Mogens Koch optaget på kunstakademiets arkitektskole 1917. Han tog afgang herfra 1925 og fik derefter en grundig tegnestueuddannelse hos så fremtrædende arkitekter som Carl Petersen, Ivar Bentsen og Kaare Klint. 1932–45 havde han tegnestue sammen med fætteren Peter Koch og 1934–43 var han tillige assistent ved tegneundervisningen på Den kgl. veterinær- og landbohøjskole. 1940 blev han docent i opmåling ved kunstakademiet og var 1950–68 professor i bygningskunst sst.

Som arkitekt opførte Mogens Koch ret få bygninger; hans betydeligste arbejder er kirken ved de Kellerske anstalter i Brejning (1965–67) og Den kgl. veterinær- og landbohøjskoles nye bygninger på Frederiksberg, sidstnævnte i samarbejde med Steen Eiler Rasmussen (1945–68). Mogens Kochs stærke indlevelse i ældre dansk bygningskunst og hans solide kendskab til håndværksmæssig teknik gjorde ham imidlertid særlig kvalificeret til at varetage restaureringsarbejder. Blandt de betydeligste kan nævnes restaureringen af C. F. Hansens hus for Baur i Altona (1936–37), belønnet med Eckersberg-medaljen 1938, Gerlev kirke, 1942, Tølløse kirke, 1943, Skt. Jørgensbjerg kirke, 1955 og Vig kirke, 1962. I forbindelse med sine egne og andre arkitekters kirkerestaureringer tegnede Mogens Koch alterpartier, inventar, orgler og anden kirkelig kunst. Hans fornemste indsats her lå nok på orglernes område hvor han viste, at ved udelukkende at arbejde med fortløbende eller brudte rækker af piber kan der skabes vidt forskellige løsninger, så orglerne hver især får en karakter som er bestemt af det kirkerum, hvori de skal stå. Han tegnede orgler til både nye og gamle kirker, bl.a. til kirkerne i Vig (1945), Gadstrup (1946), Vetterlev (1946), Bølling (1948), Vanløse (1948), Rønnebæk (1949), Skt. Jørgensbjerg (1955), Skt. Johannes i Vejle (1956), Skt. Nicolai i Åbenrå (s.m. Esben Klint, 1956), Holstebro (1957), Holme-Olstrup (1961) samt Skálholt domkirke i Island (1963), og den af ham selv tegnede kirke i Brejning (1971). Blandt hans øvrige kirkelige arbejder kan nævnes indretningen af den danske kirke i London (1951), alterpartiet i Asminderød kirke (1945) og Lillerød kirke (1954). Fra 1950–71 var Mogens Koch arkitekt for Roskilde domkirke.

Indenfor Selskabet for kirkelig kunst var Mogens Koch yderst aktiv, han var således dette selskabs kunstneriske leder 1939–46. Den enkle og sobre formgivning som præger Mogens Kochs kirkelige arbejder gør sig også gældende i hans kunstindustrielle arbejder. Blandt de få møbeltyper han tegnede er byggereolen (1928) og klapstolen (1933, i produktion fra 1959) blevet klassikere i kraft af deres logiske brugsbetonede udformning. Til sin hustru, Ea Koch, der er uddannet som væver hos Gerda Henning, tegnede Mogens Koch en række fine forlæg til ryatæpper, og herudover tegnede han forlæg til fladvævede tæpper, broderier, messehagler og alterduge m.m. Forkærligheden for "ægte" materialer, træ, uld, læder, messing etc. og simple håndværksmæssige konstruktioner præger alle Mogens Kochs arbejder. I sit kirkeinventar brugte han således i reglen ubehandlet træ, og fyldninger af kantfasede brædder går igen både i kirkeinventaret og i møblerne. I hans tæpper indskrænker farverne sig som oftest til uldens naturlige sorte, hvide og grå nuancer, men alligevel virker de koloristisk stærkt.

Mogens Koch arrangerede flere udstillinger, bl.a. den store udstilling af dansk kunsthåndværk i Stockholm 1942. Da den fandt sted under besættelsen blev den betragtet som lidt af en national manifestation, og det vakte derfor kritik i hjemlige kunstindustrielle kredse, at Mogens Koch ved udvælgelsen af de udstillede arbejder koncentrerede sig om den særlige linje i dansk brugskunst som kredsen omkring Kaare Klint repræsenterede og hvortil Mogens Koch selv hørte. Dette gav imidlertid udstillingen en enestående homogenitet som vidnede om Mogens Kochs kvalitetssans og kompromisløse indstilling i kunstneriske spørgsmål. 1948 skrev han bogen Moderne dansk Kunsthaandværk som også viser hans indstilling til kunsthåndværket. En retrospektiv udstilling af K.s egne arbejder blev afholdt i Kunstindustrimuseet 1964.

Mogens Koch var medlem af akademirådet 1954–62, præsident for akademiet 1965–68 og blev udnævnt til æresmedlem af dette 1969. Endvidere var han medlem af det særlige bygningssyn fra 1948, af reguleringskommissionen for østre landsretskreds 1962–73, af bestyrelsen for Fonden for bygnings- og landskabskultur 1964–73 og for det danske institut i Rom 1956–68. Foruden Eckersberg-medaljen modtog han C. F. Hansenmedaljen, 1963, snedkerlaugets årspris, 1964, statens kunstfonds livsvarige ydelse 1980 og ID-prisen 1992.

Familie

Mogens Koch blev født på Frederiksberg og døde i København; begravet på Høsterkøb kirkegård.

Forældre: civilingeniør Svend K. (1867–1943) og Ingrid Bruhn (1869–1918). Gift 10.6.1927 i Ørsted, Ramsø hrd. med væver Edel (Ea) Varming, født 19.10.1905 i Ørsted, død 5.3.1987, d. af sognepræst Carl Christian V. (1861–1946) og Clara Ernsta Maria Hoffmann (1874–1957).

Udnævnelser

R. 1954. R.1 1963. K. 1969.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

M. K. i Arkitekten M, 1942 158f (om Brejning kirke). [P. E. Skriver] i Arkitekten, 1968 103f. Arne Karlsen i Dansk kunsthåndværk, 1958 1–7. Samme og A. Thygesen sst. 1963, 1964 157–96 (også som særtryk m. titlen: Om M. K.s arbejder, 1964). Esbjørn Hiort i Form, Sth. 1964 560–62. Peter Koch i Tilegnet M. K., red. Axel Thygesen, 1968 326–39. Arkitektur, 1971 235–46 (landbohøjskolen).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig