Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Martin Nyrop

Oprindelig forfatter LF

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Martin Nyrop, 11.11.1849-18.5.1921, arkitekt. Martin Nyrop var elev på Sorø akademi 1859-65. Han forlod skolen pga. dovenskab og et lidt uregelmæssigt liv. På skolen havde han været begejstret for tegning og fået ekstraundervisning af skolens tegnelærer Christen Dalsgaard. Faderen bestemte at han skulle være arkitekt, men først kom han i tømrerlære hvor han viste sig dygtig, blev svend 1869 og s.å. dimitteret fra Teknisk skole. Blev optaget på kunstakademiet i alm. forberedelsesklasse jan. 1870, arkitekturskolens forberedelsesklasse okt. 1871 og arkitekturskolen jan. 1873. Afgang som arkitekt 1876.

På arkitektskolen havde navnlig Hans J. Holms undervisning, som lagde vægt på kendskab til dansk arkitektur og forholdt sig ret frit over for historicismen, haft betydning for Martin Nyrop. Han vandt den lille guldmedalje 1877, den store 1880 efter to forgæves forsøg. 1874-79 tegnede han på Vilhelm Dahlerups tegnestue. Inden han vandt den store guldmedalje som medførte et rejsestipendium nåede Martin Nyrop at opføre enkelte bygningsværker på egen hånd, bl.a. villaen Bakkehave, Rungstedvej 31, Hørsholm og Gasbeholderen på Østre Gasværk.

Studierejsen gik over Berlin, Dresden, Wien og Prag til Italien hvor han besøgte bl.a. Ravenna, Rom, Pompeji og Pæstum inden turen gik til Grækenland. Hjemrejsen gik gennem Frankrig. Martin Nyrop fortsatte J.D. Herholdts og Hans J. Holms hjemlige retning, men på en friere måde. Han afstod som den første på den tid fra at give sine bygninger præg af en enkelt, bestemt stilart. Sine motiver tog han både fra fortidens og samtidens arkitektur. Han tilføjede naturalistiske plante- og dyreornamenter, et træk som lå i tiden. Det samme gjaldt hans nære tilknytning til folkekunst, især den nordiske, samt hans trang til større brug af farver i sine arbejder. Hans materialebehandling var friskere og mere stoflig end den forudgående tids. Han havde nogen tilbøjelighed til at fortabe sig i enkeltheder, navnlig i sine tidlige arbejder, heraf F. Meldahls øgenavn "snedkeren". Martin Nyrop mente at alt hvad der vedrørte form i høj grad var afhængigt af de små ting, af enkelthederne der atter fremgik "som nødvendigheder af materialets karakter". Efterhånden nåede han dog mere helhed og enkelhed, i overensstemmelse med arkitekturens udvikling.

Annonce

Martin Nyrop tænkte meget på brugshensyn og udviklede sig til en stor praktiker med fremragende evner for planløsning ligesom han udviste fin fornemmelse for bygningernes placering i naturen. Grundlaget for en god arkitektur så han først og fremmest i håndværket, dernæst i traditionen ("hos håndværket henter vi udgangspunktet, når vi skal sætte skik på en ting"). Det var hans mål at bygge videre på traditionen i dansk byggeri, ikke at kopiere.

Martin Nyrops første store opgave var bygningerne til Den nordiske industri-, landbrugs- og kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Til trods for tidens forkærlighed for anvendelsen af jern og glas ved opførelse af udstillingsbygninger valgte Nyrop at opføre sine bygninger i træ, det materiale han kendte bedst af alle, og succesen var sikker.

Efter dette fulgte inden for en relativ kort årrække en række betydningsfulde byggerier, først og fremmest Københavns rådhus, 1892-1905. Desuden kan nævnes Landsarkivet for Sjælland, Jagtvej 10, Kbh., 1892, tilbygning 1919, Eliaskirken. Vesterbros torv, Kbh., 1905-08, udvidelse og ombygning af Vallekilde højskole, 1907, Bispebjerg hospital, 1906-13, vaskeribygning samme sted 1916-18. Af mindre byggerier kan nævnes Gymnastikhuset på Vallekilde, 1884 (sammen med bygmester Andreas Bentsen), frk. Nyrops villa, Rungstedvej 3, Hørsholm, 1892, frk. Rottbølls hus ved Ugilt klosterskov i Vendsyssel, 1895, Blokhuset på Hesselø, 1900, hans eget hus, Udsigten 33, Gentofte, 1918. Særlig kan fremhæves de to byggerier i Sønderjylland, Frimenighedskirken i Sundeved og den tilhørende præstegård, 1902 samt de danskes forsamlingshus, Sønderborghus i Sønderborg, 1914. Nyrops grundtvigianske tro og hans varme følelser for den sønderjyske sag gjorde disse byggerier til en hjertesag for ham, og han opførte dem vederlagsfrit. Af restaureringer kan nævnes Bispegården over for Frue kirke og Tersløsegård. Hans ornamentale evner kom i særlig grad til deres ret i monumenter fx soklen på Absalons statue på Højbro plads, 1902, Fraterbrønden i Sorø, 1908 og Genforeningsstenen i Tovløkke skov ved Tranekær slot, 1920. Sine bygninger udstyrede han ofte med møbler tegnet af ham selv, her først og fremmest Københavns rådhus.

Martin Nyrop fornyede den Herholdtske retning ved sin personlige indsats og gav denne retning en førende stilling fra omkring 1890-1910. Stukarkitekturen blev trængt tilbage, og de mere akademisk indstillede arkitekter som Meldahl og Vilh. Klein mistede fodfæstet i dansk arkitektur. Nyrop vandt stor folkeyndest: Rådhuset fremkaldte i vide kredse forøget interesse for dansk arkitektur, og selv i udlandet virkede hans arbejder ansporende, navnlig i Sverige.

Som ældre havde Martin Nyrop noget vanskeligt ved at følge de unges udvikling. Denne gik i en mere teoretiserende og abstrakt retning med begyndende kollektivistisk præg, den ville opbygge helheden mere på grundlag af form end på materiale og konstruktion. Tiden for søndagshyggen i Nyrops arkitektur var forbi. Religiøsitet og nationalfølelse udgjorde grundtrækkene i hans livssyn. Han forbandt et lyst og barnligt sind med viljekraft og klogskab. Barndommen i den danske præstegård, skolegangen i Sorø, tømrerhåndværket, studierne ved akademiet, familielivet og tegnestuen havde i sluttet række dannet hans beskedne og stærke skikkelse. Han var det hjemliges digter i dansk arkitektur, folkelig på en højkultiveret måde.

Af tillidshverv og udmærkelser kan nævnes: 1883-93 assistent, 1906-19 professor ved akademiets arkitekturskole, fra 1887-1919 medlem af akademirådet, medlem af akademiet til sin død, 1908-11 akademiets direktør. Medstifter af Akademisk arkitektforening 1879, to gange formand, æresmedlem 1913. Korresponderende medlem af The Royal Institute of British Architects. Fra kunstakademiet i Stockholm modtog han 1919 den Tessinske guldmedalje.

Familie

Martin Nyrop blev født på Holmsland ved Ringkøbing, døde i København og blev begravet i Gentofte.

Forældre: sognepræst Christopher Nyrop (1805-79) og Helene Ahlmann (1807-74). Gift 15.8.1885 i Kbh. (Trin.) med Louise Frederikke Laub, født 12.9.1851 i Langå, Fyn, død 30.6.1933 i Gentofte, d. af sognepræst Hans Jørgen Trojel L. (1817-63) og Ernstine Deichmann Linnemann (1827-85). Far til Ernestine Nyrop.

Udnævnelser

R. 1888. DM. 1900. K2. 1903. K1. 1905.

Ikonografi

Silhouet 1883 (kunstakad.s bibl.). En række træsnit 1888. Mal. af E. Rosenstand, 1897. Træsnit af A. Bork, 1900, efter foto. Malet s.m. konduktør og murerformand af P. S. Krøyer, 1902 (Kbh.s rådhus), hertil flere forarbejder, bl.a. 1900 (Fr.borg) og tegn. 1902 (Hirschsprung). Tegn. af Alfred Schmidt, 1900. Afbildet på Viggo Johansens mal. af Akademirådsmøde, 1904 (St.mus.). Avistegn. af bl.a. Th. Andresen, Sophus Jürgensen, Rasmus Christiansen o.a. Afbildet på tegn. af kunstnergruppe af E. Henningsen, 1905 (Fr.borg). Mal. af Jul. Paulsen, 1916 (Charlottenborg). Buste af E. Utzon-Frank, 1922 (Kbh.s rådhus; Akademisk arkitektforening) og 1925. Afbildet på gobelin efter tegn. af N. Overgaard (riddersalen på Fr.borg). Mal. af G. V. Blom, 1929 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Radering af samme. Maske af A. Bundgaard (Kbh.s rådhus). Mindesten ved præstegården i Ringkøbing nysogn. Foto.

Bibliografi

C. Nyrop: Slægten Nyrop, 1881 (2. udg. 1908). Kbh.s rådhus, ved Fr. Beckett og F. Hendriksen, 1908. Ivar Bentsen i Kunstbl., 1909-10 6-12. Arkitekten M. N. 1849-1919, 1919 (med værkfortegn.). Architekten XXIII, 1921 165-84. F. Michelsen m.fl. i Soranerbl. VI, 1921 25-30. Forskønnelsen XV, 1925 28-32. Steen Eiler Rasmussen i De danske byggefag, 1930 65-71. Kn. Millech: Danske arkitekturstrømninger, 1951 207-35. Harald Langberg: Danm.s bygningskultur II, 1955 (ny udg. 1978). Danm.s bygningskunst, red. Hakon Lund og Kn. Millech, 1963 381-89. Lise Funder: Arkitekten M. N., 1979. – Breve i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lise Funder: Martin Nyrop i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295182