Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Martin Borch

Oprindelige forfattere KMill og VVill
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Martin Borch, 1.3.1852-8.2.1937, arkitekt. Født på Skerngård, Skern sg., Ringkøbing amt, død i Kbh., begravet i Hørsholm. B. gik 1863–66 på Randers latinskole, kom herefter i tømrerlære i Kbh., besøgte Teknisk skole og gjorde svendestykke 1870. Han gennemgik akademiets arkitektskole fra 1869 og fik afgang 1877. 1878 vandt han den lille guldmedalje for Et Bibliothek i gothisk Stil. B. tilhørte den gruppe af arkitekter der med Hans J. Holm og Martin Nyrop i spidsen tog sit udgangspunkt i J. D. Herholdts kultivering af murstenen som det rette danske byggeemne. Man lagde i denne kreds mere vægt på en friere og mere personligt udformet arkitektur end det var tilfældet med gruppen omkring F.'Meldahl. B.s første større arbejde Provinsarkivet i Odense. 1892–93 bærer stærkt præg af Herholdt-retningens forkærlighed for norditaliensk murstensarkitektur med rige dekorative forme T der ligesom hos Nyrop ofte er mangefarvet behandlet. Stilistisk var B. ingen nyskaber. I sin produktion der især efter udnævnelsen til bygningsinspektør 1903 blev meget omfattende fulgte han stort set tidens strømninger. Med den stærke interesse for ældre dansk middelalderarkitektur der var karakteristisk for 1890erne tegnede han Andreaskirken. Øster Farimagsgade, Kbh., 1898–1901, hvor enkeltformerne ligger tæt op ad de romanske forbilleder. Han optog senere "palæstilen" i forsikringsselskabet, Danmark's bygning på H. C. Andersens boulevard, 1901–03, barokken i Rigshospitalet og universitetets lægevidenskabelige institutter, 1903–11, samt klassicismen i Niels Bohr instituttets første bygninger, Blegdamsvej, Kbh. 1921. Hvad der derimod er karakteristisk for B. er hans indfølende evne til at afstemme sine bygninger efter de arkitektoniske og miljømæssige omgivelser. Det gælder først og fremmest hans talrige restaureringer, ombygninger og tilbygninger. Her kan man bl.a. nævne tilbygningen til rigsdagsbygningen, nu Østre landsret i Fredericiagade, 1902–03, den store ombygning og tilbygning til Regensen hvor han løste et påtrængende trafikalt problem ved Rundetårn ved indføjelsen af buegangen i fløjen mod Købmagergade, 1906–09, samt endelig Nationalbankens om- og tilbygning, 1913–17 (nedrevet 1977). Hans alsidige praktiske viden var forenet med en teoretisk holdning til arkitektur der var fremmed for de fleste af hans samtidige. I forbindelse med sit konkurrenceprojekt til Privatbanken bag Børsen der dog ikke blev udført udtrykte han bl.a.: "Det gælder dog først og fremmest om at få helheden – klumpen god, thi selv de bedste, de mest glimrende detaljer kunne ikke redde et hus med dårlige hovedforhold, medens omvendt en god helhed, om det lykkes at skabe en sådan, kan nøjes med få eller ingen detaljer" (Arch. 1900–01 52). Både i hans bankprojekt og i den samtidige Andreaskirke med det sammenbyggede menighedshus finder man en varieret plastisk fordeling af kompleksets forskellige partier forenet med en vellykket monumental helhedskarakter. Af andre nybygninger af B. kan nævnes vandtårn i Køge. 1892, Nørregade 2 Kbh., 1899, kapel på Køge nye kirkegård (ca. 1902), Postgodstoldforvaltningsbygningen i Amaliegade, 1910 (nedrevet), Studiegården. Studiestræde, Kbh., 1914–16, Studentergården, Tagensvej, Kbh., indviet 1923, arbejderboliger og husmandsboliger under Gisselfeld og Erholm. B. tegnede tillige nogle monumenter, møbler og andre dekorative arbejder. Han har dyrket tegning, akvarel og oliemaling, i sin alderdom desuden billedhuggerkunst.

B. skrev mange avis- og tidsskriftartikler. Man kan bl.a. nævne hans polemik mod Meldahls istandsættelse af Rosenborg og Kronborg (Berl. Tid. 13.1.1899, Nationalt. 4.2.1899, Politiken 20.2.1899), Om Architékturi Arch., 1900–01 89, Nogle Bemærkninger om Architektuddannelse, Arch., 1903–04 3; forskellige indlæg til forsvar for genrejsningen af Frue kirkes spir (bl.a. i Arch. 1910–14), Om Roskilde Domkirkes Alder i Ark. M. 1929 85; desuden foredraget i Oldskriftselskabet Om Bevaringen af vore Ruiner, med særligt Henblik paa Hammershus (i Aarbog for nord. Oldkynd. og Hist. 1914). B. beklædte en lang række tillidshverv. 1893–99 var han assistent ved akademiets arkitektskole, 1903–23 kgl. bygningsinspektør for første sjællandske distrikt. I to perioder har han været medlem af akademirådet, og han fik to gange akademiets årsmedalje, 1894 for provinsarkivet og 1901 for Andreaskirken. Han blev æresmedlem af Akademisk arkitektforening 1929.

– En søn Christen Borch (4.3.1883–4.11.1972) blev arkitekt fra akademiet 1909 og var assistent hos faderen til 1917. Han udførte bl.a. restaureringsarbejder i Ribe, Kolding og Randers samt i Frue kirke i Kbh, Desuden om- og nybygninger på amtssygehuset og katedralskolen i Roskilde og landbohøjskolen i Kbh. Af nybygninger bl.a. Carlsbergfondets biologiske institut, Rigshospitalets psykiatriske afdeling og funktionærbolig.

Annonce

Familie

Forældre: proprietær Frederik B. (1807–68) og Johanne Frederikke Frausing (1809–86). Gift 28.7.1880 i Randlev, Århus amt med Marie Henriette Nyrop, født 29.9.1853 på Holmsland, Ringkøbing amt, død 10.9.1943 i Kbh., d. af sognepræst Christopher N. (1805–79) og Helene Ahlmann (1807–74), søster til Martin'N.

Udnævnelser

R. 1901. F.M.l. 1910. DM. 1916.

Ikonografi

Afbildet på gruppetegn. af E. Henningsen, 1905 (Fr.borg). Mal. af samme, 1920 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Mal. af H. Vedel (Andreaskirken, Kbh.). Buste af Siegfried Wagner, 1933. Maske (rådhushallen, Kbh.). Foto.

Bibliografi

De danske provinsarkivers bygn., udg. Rigsark., 1893. Architekten 1900–01 52 185. M. B. og Vilhelm Wanscher sst. 1908–09 105–11 148–53. Sst. 1911–12 105–18 121–28 137–45 153–59. M. B. sst. 1916–17 117–21. Steen Eiler Rasmussen i Ark. månedsblad 1937 101–12. Rigshospitalet i Kbh., 1911. Svend Dahl: Universitetsbibliotekets bygning, 1932. Christen Borch i Den jyske slægt Borch II, Skern-Borcherne, 1940–42 251–326. Thorkild Roepstorff: Operahuset i Kbh., 1970 258f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. Millech, V. Villadsen: Martin Borch i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287380