Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ludvig Fenger

Oprindelig forfatter HELang
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ludvig Fenger, Ludvig Peter Fenger, 7.7.1833-9.3.1905, arkitekt. Født i Slotsbjergby ved Slagelse, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). F. blev 1852 student fra Slagelse, var derefter i murerlære og kom så ind på akademiet. Samtidig med sine studier havde han arbejde hos G. F. Hetsch og var senere konduktør for M. G. Bindesbøll på landbohøjskolen og for F. Meldahl på Alnarp landbrugsskole i Skåne. Han vandt alle akademiets medaljer, den store guldmedalje 1866 efter at han som frivillig havde deltaget i krigen 1864 hvor han blev såret og fanget på Als. – Med akademiets store rejsestipendium tilbragte han tre år med studier, bl.a. i Italien, Grækenland og Ægypten. Ved hjemkomsten blev han 1871 medlem af akademiet og assistent ved bygningsskolen. De følgende år fik han flere store arbejder. Han restaurerede Holmens kirke og opførte den lille sakristibygning ved Holmens bro (1871-72), endvidere den gi. Kgl.Mønt i Holbergsgade (1873, s.m. F. Meldahl), tårnet på Himmelbjerget (1874) og et par kirker: Jakobskirken og Matthæuskirken, 1878. To af hans bedste bygninger var Dronning Louises børnehospital, Ø.Farimagsgade (1879) og Det tekn. Selskabs skole i Ahlefeldtsgade, 1880-81. Det var tillige F. der stod for restaureringen af Børsen i årene 1878-83 hvor kvistene mod Slotsholmsgade føjedes til. Samtidig blev de oprindelige gule, flammede sten dækket med glatte, røde forblændersten og senere måtte de stærkt medtagne sandstensornamenter fornys. Det blev gjort med cement, og F. bærer således ansvaret for den lidet heldige facadefornyelse. – F. var i øvrigt en kyndig kender af arkitekturhistorien og virkede 1885-1905 som docent ved akademiet i bygningskunstens og ornamentikkens historie, ligesom han har skrevet en bog om de doriske templers polykromi (1886) og om etruskiske templer (udg. 1909). F. blev 1886 stadsarkitekt i Kbh. og har stået for en lang række af store kommunale arbejder. De mest betydningsfulde er nok hovedbrandstationen, 1889-92 og Østerbro brandstation, 1900-01, Gothersgades og Tietgensgades elværker (1892 og 1898), Østre elektricitetsværk, 1901-02, Vestre fængsel, 1892-95, samt flere skoler, bl.a. Rådmandsgades skole, 1889, V. Voldgades skole, 1890 og Hans Tavsensgades skole, 1901-02. F.s medarbejder, afdelingsarkitekt Ludv. Clausen, har dog haft betydelig indflydelse på arbejder som hovedbrandstationen, elværkerne og Vestre fængsel. F., der blev tit. prof. 1874, fratrådte sit embede 1904. I samarbejdet med Ludv. Clausen har F. nok skabt sine bedste arbejder. Han tilhører en periode med forkærlighed for de historiske stilarter, men i sin anvendelse af dem var han mere præget af sin betydelige arkitekturhistoriske viden end af en artistisk fortolkning der kunne give dem nyt liv.

Familie

Forældre: sognepræst P. A. F. (1799-1878) og Louise Augusta Manthey (1808-85). Gift 3.7.1872 i Kbh. (Frels.) med Augusta Theodora Fenger, født 8.11.1839 i Lynge ved Sorø, død 26.12.1914 i Kbh., d. af sognepræst Johs. Ferd. F. (1805-61) og Marie Magdalene Boesen (1809-72).

Udnævnelser

R. 1890. DM. 1897.

Annonce

Ikonografi

Træsnit 1878 efter foto. Tegn. af H. Olrik, 1888, og mal. af G. Seligmann ca. 1890. Mal. af Poul Bloch, 1900 (Charlottenborg, udstillingsfonden). Relief af A. V. Saabye, 1906 (gravmæle), skitse dertil. Foto.

Bibliografi

Erik Schiødte i III.tid. 17.1.1904 og 19.3.1905. Kbh.s rådhus, udg. F. Hendriksen og Fr. Beckett, 1908. Marie M. Fenger i Medlemsbl. for slægtsamf. Holten, 1937 nr. 11 17-35. Breve i Kgl.bibl. – Levnedsberetning i Ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. E. Langkilde: Ludvig Fenger i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289406