Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kaare Klint

Oprindelig forfatter VVil

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Kaare Klint, Kaare Jensen Klint, 15.12.1888-28.3.1954, arkitekt. Kaare Klint kom i malerlære 1903 og besøgte teknisk skole. Senere påbegyndte han en uddannelse som maler på forskellige private malerskoler, men påvirket af faderens virksomhed og personlighed fik han tillige tidligt en afgørende interesse for arkitektfaget. Her oplærtes han hovedsagelig af faderen og blev hans medarbejder ved bl.a. projekterne til den baltiske udstilling i Malmö 1914. Han var i besiddelse af et fremragende tegnetalent og han udviklede i disse år tillige kunstnerisk rigdom og ikke mindst dyb respekt for materialer og kvalitet. 1911–12 arbejdede han bl.a. sammen med billedhuggeren Kai Nielsen om Mylius Erichsenstenen på Langelinje, hvor han udformede inskriptionen. Afgørende for hans udvikling var det samarbejde han 1914 indledte med Carl Petersen (1874–1923) om indretningen af Fåborg museum. Hertil tegnede han en serie møbler der fremhæves som noget af det ypperste i dansk møbelhåndværk. Det var samtidig indledningen til hans lange betydningsfulde og grundlæggende indsats for møbelkunsten hvor han med sine egne møbler og sin lærergerning i møbelkunst på akademiet, fra 1924 som docent og fra 1944 som professor, skabte grundlaget for den højt vurderede danske møbeltradition siden anden verdenskrig. Han var et udpræget teoretisk og analytisk temperament. Det var navnlig sin omhyggelige metodik han kunne lære fra sig. Det var undersøgelser af funktion, teknik og materialer der bestemte den æstetiske formgivning. I særlig grad har han dog søgt sine stilistiske forbilleder i engelsk møbelkunst, hvor han bl.a. af chippendale-stolen udviklede en forenklet klassisk variant. Overvejende i samarbejde med Rud. Rasmussens Snedkerier har han tegnet et stort antal møbler og inventar til bl.a. Dansk Kunsthandel 1917–18 (nu i Kunstindustrimuseet), til Thorvaldsens museum 1922–25, til Kunstindustrimuseet 1924–26 samt til en række andre museer og institutioner.

Kaare Klint tegnede kun få bygninger der til gengæld bliver højt værdsat. Nævnes kan bl.a. Knud Gjellerups hus, Randkløve, Bornholm 1936, endvidere restaureringen af Schäffergården i Jærgersborg 1920, restaureringsarbejder ved Thorvaldsens museum 1921–42 samt den store ombygning af Frederiks hospital til kunstindustrimuseum 1921–36. Det er karakteristisk at Kaare Klint udførte disse restaureringer på baggrund af meget omhyggelige undersøgelser af arkitekternes arbejdsmetode og kunstneriske syn. Han fandt bl.a. frem til N. Eigtveds målstørrelser hvad der bidrog til at give ombygningen af Frederiks hospital en helstøbt og sammenhængende karakter. Det var dog i kirkebyggeriet han lagde sin mest betydningsfulde indsats som arkitekt. Efter faderens død overtog han færdiggørelsen af den monumentale Grundtvigskirke der blev indviet 1940. Byggeriet blev fortsat efter faderens tegninger, men Kaare Klint tegnede selvstændigt inventar, prædikestol og alterbord. Kaare Klint overtog også færdiggørelsen af Bethlehemskirken, Åboulevarden 8, efter faderens død. Han var bundet af faderens udkast til den todelte aftrappede gavlfacade, men havde dog langt friere tøjler og satte sit personlige præg på hele kirkens udformning. Både motiverne og den kvalitative forædling af dansk kirkearkitektur der er nedlagt i disse to kirker fortsatte Kaare Klint med udformningen af Christianskirken i Sønderborg, påbegyndt 1946 og afsluttet 1958 af sønnen Esben Klint efter Kaare Klints død. Kaare Klint tegnede endvidere en del monumenter, nævnes kan Gaasepigen i Ålborg sammen med Gerhard Henning, 1937, og sammen med Mogens Bøggild Bjørnebrønden i Nykøbing F. og Grisebrønden i Århus. Nævnes skal også en familiesyssel fra Kaare Klints barndomshjem, de foldede papirsskærme, som man dengang forfærdigede til eget og venners brug, men som blev så efterspurgte, at Kaare Klint 1943 satte dem i produktion under navnet Le Klint skærme. Udsalget i Lille Kirkestræde, hvortil Kaare Klint selv tegnede inventaret, blev ledet af hans niece Le Klint, og både Kaare Klint selv og andre arkitekter leverede tegninger til de plisserede skærme som fortsat hævder deres position på belysningsområdet.

Kaare Klint modtog Eckersberg-medaljen 1928, Grand prix i Barcelona 1929, Grand prix i Bruxelles 1935.
Medlem af akademirådet 1938, det særlige kirkesyn 1939 og det særlige bygningssyn 1944.

Familie

Kaare Klint blev født på Frederiksberg (Vartov), døde i København (Garn.). Urnen blev overført til Tibirke kirkegård 1966.
Forældre: arkitekt P.V. Jensen-Klint (1853–1930) og Mathilde C.P. Markussen (1846–1933). Gift 1. gang 27.5.1914 i Ordrup med Marie Magdalene (Le) Bredsdorff, født 26.5.1889 i Flensborg, død 31.10.1918 i Ordrup, d. af skibsværftsdirektør Th. B. (1847–1913) og Elisabeth D. Bramhelft (1862–1932). Gift 2. gang 8.6.1920 i Hillerød (b.v.) med Inger Elisabeth Ellen Naur, født 20.11.1890 i København (Helligg.), død 7.1.1967 sammesteds (Garn.), d. af garderobeforpagter Albert Thorvald Schleppegrell Naur (1851–1913) og Auguste Vilhelmine Marie Büll (1854–1916). Gift 3. gang 31.5.1947 i Jungshoved kirke med bibliotekar Gerda Hansen, født 6.11.1908 i Silkeborg, død 7.9.1994 (gift 1. gang 1934 med musikpædagog Gunnar Heerup, født 1903), d. af overlæge Axel Carl Vilhelm Ludvig Heerup (1861–1942) og Jutta Vissing (1868–1957).

Udnævnelser

R. 1940. DM. 1950.

Ikonografi

Mal. af Gerda Wegener, 1907, af Kai Nielsen, 1913. Buste af Helle Klint Bentsen. Tegn. af Carl Jensen udst. 1944. Foto.

Annonce

Bibliografi

Kaare Klint i Arkitekten M, 1930 193–224, Samleren, 1939 91–95 og Tilskueren, 1939 II 449–54 (rejsebrev fra Java). Kaare Klint: Borobudur, 1960. Interviews i Nationaltid. 12.12.1938 og Politiken 5.4.1942. – Architekten M, 1927 11–26. Gunnar Biilmann Petersen sst. 1956 97–101. Steen Eiler Rasmussen og E. Zahle i Politiken 30.3.1954. Bent Salicath i Dansk kunsthåndværk, 1954 97f. Arne Karlsen sst. 1956 129–34. Kay Fisker i Arkitektur, 1963 67–80. Inge og L. Rubino i L'architettura, Rom 1964 562–66 og 1965 702–06. Ole Rasmus Krag i Arkitekten, 1969 166–69. Gunnar Biilman Petersen: Kaare Klint, 1969. Rigmor Andersen: Kaare Klint, 1979. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Villads Villadsen: Kaare Klint i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292663