Jørgen Stærmose

Jørgen Stærmose, Jørgen Christian Hansen Stærmose, 11.5.1920-13.4.2007, arkitekt. Jørgen Stærmose blev optaget på kunstakademiet 1941 og fik afgang herfra 1944. Herefter havde han selvstændig virksomhed i Odense. Han hørte til en generation af arkitekter der efter krigen søgte en fornyelse af den hjemlige tradition gennem påvirkninger fra tidens internationale strømninger. Han fik mange store opgaver, særlig fra midten af 1950erne som viser ham i den frontgruppe der på afgørende måde indførte den usentimentale og saglige byggeskik herhjemme. Hans byggeri var præget af tillid til og fortrolighed med samtidens byggetekniske formåen, i vidt omfang banebrydende for anvendelse af nye materialer og konstruktionsformer, samt projektering af industrialiseret byggeri selv i meget stor skala, kendetegnet af konsekvent funktionsrettet planløsning i en enkel og overskuelig hoveddisposition.

I årene omkring 1950 opførte han en del boligkomplekser i Odense i samarbejde med H. E. Langkilde og Ib Martin Jensen, bl.a. Tofteparken med fem høje beboelsesblokke der ved siden af Bellahøjbebyggelsen i København placerer sig som et af de tidligste eksempler på denne bygningstype. Sammen med den jævnaldrende fagfælle K. Boeck-Hansen fik han i midten af 1950erne overdraget opførelsen af to omfattende sygehusbyggerier, henholdsvis det nye Rigshospital i København og den store udvidelse af Odense by og amts sygehus. De to arkitekter fik de to store opgaver efter konkurrencer, Odense 1954, Rigshospitalet 1955, og de to sygehuskomplekser er strukturelt og formmæssigt nært beslægtede. De er begge udformet som et stort rektangulært højhus på 16 og 17 etager, opført i jernbeton. Den radikale og knappe udformning af de to komplekser har været styret af nye krav om bygningsmæssig koncentration, den lodrette transports bedre økonomi og kortere gangafstande. Rigshospitalets store hovedblok er blot et led i en gennemgribende modernisering af Martin Borchs hospitalskompleks, der også omfatter Fødselsstiftelsen og en del af universitetsinstitutterne. Udbygningen af sygehuset i Odense fandt sted i årene 1957–67. Hovedblokken er forbundet med et system af lave bygninger med behandlings- og operationsafdelinger. Også her har der været tale om en fortsat udbygning og modernisering af hele sygehuskomplekset.

I samarbejde med en større gruppe arkitekter fik Jørgen Stærmoses tegnestue i begyndelsen af 1960erne overdraget projektering og opførelse af et helt nyt bykvarter, Vollsmoseplanen i Odenses udkant. Projektet planlagdes til at omfatte 5000 boliger og omfatter en rig variation af boligtyper, butikscentre, skoler, institutioner, idrætsanlæg m.v., en gennemført trafikdifferentiering og udgør et af de mest konsekvente forsøg på at realisere det sæt af tanker om planlægning af større byenheder der siden 1930erne havde behersket den teoretiske debat. Ligesom det omtrent samtidige byplanmæssige forbillede, Albertslund, var byggeriet fra starten gennemført som montagebyggeri i helt nyt industrialiserede processer. I tilknytning til Vollsmoseplanen opførte Jørgen Stærmose gymnasiet Mulernes legalskole, Kertemindevej, indviet 1968. Med den rige erfaring med planlægning og opførelse af byggerier i store enheder blev det overdraget Jørgen Stærmoses tegnestue at opføre det store butikscenter Rosengårdcentret, øst for Odense 1969–71 og et par år efter det tilsvarende City 2, Høje Tåstrup storcenter ved København. Af værker kan desuden nævnes EGV omsorgscenter 1979-80 og Fyns Telefon 1989-91, begge i Odense.

Jørgen Stærmoses produktion er stor og omfatter ud over det nævnte bolig- og forretningsejendomme, kollektivhuse og kollegier. Sammen med Peter Koch forestod han endvidere restaureringen af Sønderborg slot. Han var 1960-90 kgl. bygningsinspektør for Fyn og de sønderjyske landsdele.